Do you remember me?

Adam?

16.31 - 10. juni 2016 - London, England

Min mobil begynder at ringe, jeg kigger ned på den og det viser sig at være Octavia. Jeg tager den og det første jeg høre er:

Occie: "Hey Olle bolleeeee, hvad laver duuu?"

Ollie aka mig: "Snakker med dig, derhjemme i min seng, hvorfor?"

Occie: "Det er fordi at jeg har denne her ven, som holder en fest i dag og jeg tænkte på om ikke du ville med?"

Ollie: "Har din ven et navn?"

Occie: *stilhed* "Han hedder.... Adam."

Ollie: "okay, hvor skal vi mødes?"

Occie: "Hjemme hos mig om en time, så gør vi os klar sammen og spiser noget mad."

Ollie: "Okay, så ses vi om lidt."

Occie: "Vi ses sødeste dejligste Olivia muus."

Hun lægger derefter på, 'sødeste dejligste Olivia mus'?? Hvad har hun nu gjordt? Sikkert et eller andet slemt.. Jeg begynder at pakke noget tøj og makeup i min taske og så er jeg ellers klar til at tage afsted. Ham Adam, ham tror jeg vidst ikke jeg kender. Jeg håber at han er lækker!

><><><><><><><><><

Vi har lige spist og nu er vi gået igang med at lægge makeup. "Er ham Adam sød?" spørger jeg hun fryser fast i et kort sekund, "ja, han er meget sød," "er han også pæn?" hun nikker, "han er mega lækker! lige din type! Han har brunt hår, grønne øjne ish, lidt højere end dig og så synger han rigtig godt!" Hvorfor lyder det bekendt? Måske kender jeg ham alligevel? "Vil du ikke hjælpe mig med at glatte mit hår?" spørger hun, jeg nikker, "Jo selvfølelig."

Da vi er færdige med at gøre os klar, tager vi lige et par billeder til snapchat og så kører hendes far os ud til festen.

('_') ('_') ('_')

Vi stiger ud af bilen og begynder at gå op imod hoveddøren, ham der bor her må være rig, for huset er gigantisk og mega flot. "Hvor kender du ham egentlig fra?" spørger jeg nysgerrigt. "Vi mødtes engang til en fest og så har vi bare holdt kontakten siden da." svare hun. Døren til huset står åben så vi går bare ind. Jeg kigger rundt og der er ikke én eneste jeg kender, udover Mike som kommer dansende hen imod os, "Hey lækre chicks, skal i danse med mig?" spørger han, man kan tydeligt høre og se på ham at han er beruset, "Mike er det ikke lidt for tideligt at du er stiv?" griner jeg, "Stiv? Jeg er da ikke stiv? Jeg er mega bløød!" halv råber han og begynder at lave mærkelige ting så som at svinge med hofterne og ryste hele kroppen. "Han er heeelt væk," griner Octavia stille, jeg nikker også grinende. "Vi ses nok senere Mike," griner jeg og så går vi videre indenfor.

"Når hvor er ham Adam så henne?" spørger jeg, Octavia kigger stille og uskyldigt ned på sine fødder, "hvad?" spørger jeg, hun sukker stille og kigger nervøst op på mig. "Jeg kender ikke nogen der hedder Adam.." "Hvad?! Hvem er vi så hjemme hos?" hun bider sig selv nervøst i underlæben. "Louis," Louis? Hvem kender jeg der hedder Louis? hmm.. Louis, Louis, Louis. Åh gud. Louis William Tomlinson. "HVor ku du?" mumler jeg vredt, hun bliver helt rød i hovedet. "Undskyld Olivia, men han vil så gerne undskylde over for dig," jeg sukker højlydt. "Du ved godt hvordan jeg har det med ham, kan du ikke bare respektere at jeg ikke gider at se ham længere?" hun nikker stille. "Men jeg synes altså at du skal give ham en chance til." Jeg går vredt ud af hvad der må vred hans stue, ud i entreen og udenfor i hans forhave. Der står en bænk ovre ved en busk i haven og der sætter jeg mig så.