Do you remember me?

Truth or dare

20.23 - 28. Maj 2016 - London, England

Occi og jeg er på vej ud af døren, vi skal til fest hos vores gode ven Mike. Jeg håber der er nogle søde fyre, for jeg savner at have en kæreste. Will - min idiotiske ex - slo op i sidste måned, men det er jeg egentlig også glad for, for han slog mig og som sagt var han en idiot. "Skal du så score i aften?" spørger hun, jeg nikker "Ja da Occi! Kender du mig slet ikke?" svare jeg grinende og så griner hun stille. Occi er ikke hendes rigtige navn, men det er det jeg kalder hende. Hun hedder Octavia, men Occi er hurtigere og nærmere at råbe. Mike bor omkring 1 kilomet væk fra mit hus, så vi går bare derhen. "Hvad med dig? Skal du score?" spørger jeg og puffer hende blidt i siden. Hun trækker på skuldrene, "Jeg ved ikke helt, måske." "Godt så, det skal du. Så kan vi kigge på fyre sammen," svare jeg bestemt.

___________________

Vi banker på døren og går så ind hvor der er helt vildt mange mennesker, både fremmede, men også en masse vi kender. Først for vi lige sagt hej til Mike og så går vi ellers over til 'barren', eller nærmere bordet med en masse alkohol. Da vi har taget noget af drikke begynder vi ligeså stille at gå rundt og kigge efter fyre. Vi har vores albuer sammen, altså i ved sådan når man går og så har man armen om den andens arm. "Hvad med ham?" spørger jeg Octavia og peger forsigtigt hen mod en charmerende mand der sidder i en sofa med tre andre mænd. "Nahh.. Er nu mere til blonde," svare hun. "Siden hvornår?" spørger jeg og stopper op for at kigge hende i øjnene. "Siden i går hvor jeg så en fuld nøgen brunnette fyr komme gående klokken 2 om eftermiddagen midt på min vej." griner hun stille. "Hyggeligt," griner jeg, "hvad så med ham ved siden af?" hun kigger med et overvejene ansigtsudtryk og begynder så at gå hen imod ham. Jeg står lidt og kigger på, men da det så går hen og bliver kedeligt går jeg hen til 'bordet med alkohol' igen. Jeg står og helder Vodka op i mit glas, da jeg kan mærke et vådt klamt kys i min nakke, jeg flyver 5 meter op i luften af forskrækkelse og vender mig så om og der står han. Will. Ad. "Hey smukke," smiler han og kommer tættere på og skal til at placere sine hænder på mine hofte, men jeg når heldigvis at skubbe ham lidt tilbage. "Hold dig væk Will, jeg mener det!" halv råber jeg og ligepludselig kigger alle hen på os. "Hvad sker der smukke?" spørger han, "Føj hvor er du dog klam!" hans ansigtsudtryk går fra at være undrende til at blive lettet. "Er det her om vores lille skænderi i sidste måned?" spørger han, "skal vi ikke bare glemme det?" Mener han virkelig det?! Det lille svin! Jeg stikker ham en flad og hele hans højre kind bliver helt rød, han skal lige til at slå mig med sin knytnæve, men hans ven Adrian hiver ham hurtigt væk. "Giv slip mand!" råber Will, "slap nu af!" råber Adrian og hiver ham helt ud af rummet.

Octavia kommer løbende hen til mig og hiver mig ind i et kram. "Er du okay søde?" spørger hun, jeg fælder et par tårer og svare: "Ja ja, jeg har det fint," hun kigger lidt trist på mig og visker så. "I det mindste blev han afsløret foran allesammen," jeg nikker stille grinene.

(_)(_)(_)(_)(_)(_)(_)(_)(_)

"Dig," siger Zac og peger på mig. "Sandhed eller konsekvens," "Konsekvens!" svare jeg. "Okay.. Kan du se ham der?" spørger han og peger hen på en fyr jeg kun kan se bagfra, han ser ret pæn ud bagfra. Mørkt hår, muskuløs. Jeg nikker. "Gå hen og kys ham," Kysse ham? Jeg kender ham jo ikke engang? Men fuck det, jeg lever kun en gang. Jeg rejser mig op og begynder at gå hen i mod ham, jeg prikker ham på skulderen og så vender han sig om og kigger på mig med hans lækre brune øjne og endu mega lækre og charmerende smil, "hej," smiler jeg forsigtigt, han når ikke at sige noget før jeg har givet ham et langt kys. Jeg smiler og så smiler han og kigger så undrende på mig. Der bliver piftet og råbt nede fra sofaerne hvor jeg før sad og legede sandhed eller konsekvens. "ahh, nu forstår jeg." griner han stille. "Undskyld," fniser jeg stille. "det går nok," smiler han. "jeg hedder Liam," han rækker højre hånd ud og jeg tager imod, "Olivia," smiler jeg. "Det her er min ven Louis," siger han og rykker sig så jeg kan se ham.

Nej

Ikke ham Louis

ham kender jeg godt

han skred fra mig

ham kan jeg ikke lide

// Så.. Hvad synes i indtil videre?//