Do you remember me?

We like to drink with Ollie!

"Ollie Sandhed eller konsekvens?" spørger Harry mig, "konsekvens," svare jeg, "okay.." han tænker sig lidt om om siger så: "Du skal drikke 2 shots vodka, uden andet ved siden af eller i." Mener han det seriøst? Jeg kan ikke engang et glas, hvordan skal jeg så kunne drikke 2?! Harry går vodkaen klar.

(Skriver lige sangen på engelsk for kender ingen druk sange på dansk, hahaha. Den eneste grund til at jeg kender sangen er pga Joe Sugg.. Haha..)

"We like to drink with Ollie, cuz' Ollie is our mate,                                                                                            and when we drink with Ollie she drinks it all in 8 7 6 5 4 3 2 1!" 

Synger de i kor. Jeg når lige præcis at drikke dem begge, det første shot var det værste, det var stærkt og jeg havde virkelig ikke lyst til at drikke det andet. Men jeg gjorde det!

Det jubler alle, og jeg sidder bare og skærer ansigter. "Var det slemt?" griner Octavia, jeg nikker. Nu er det min tur til at spørge en anden, så jeg spørger Liam: "Liam, sandhed eller konsekvens?" "Sandhed," svare han. Sandhed, hvad skal jeg spørge om, nu har jeg jo chancen til at spørge om lige hvad jeg vil. "Ser du nogen her for tiden?" Jeg spørger om det her, fordi at Octavia jo er vild med ham, og så vil jeg se om han også er vild med hende. Han for et lille smil på læberne og bliver en smule rød i hovedet. "Ja, det gør jeg."

Undskyld hvad?

Jeg kigger over på Octavia som ser skuffet og ked af det ud. "Jeg skal lige noget," mumler hun og smutter ud til toilettet. Jeg følger med det samme efter hende. Hun er gået ind på badeværelset, jeg banker stille på døren og går så ind. Hun sidder på toilettet og har fældet et par tårer. Jeg sætter mig på gulvet foran hende og kigger op på hende. "Årh søde," siger jeg stille og tørrer tårene væk fra hendes kinder. Hun snøfter en enkelt gang og siger så med gråd i stemmen: "Jeg troede han var vild med dig.. Det svar havde nok også såret mig, men det her sårer mig endu mere. Han ser en anden, en jeg ikke kender." Jeg hiver hende ind i et kram, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. "Hvem tror du det er?" visker hun så, jeg trækker på skuldrene. "Jeg har ikke hørt om nogen, især ikke om nogen piger. Så enten er der ingen eller også.." Det her sårer hende nok, men nu siger jeg det alligevel. "Eller også så er hun meget speciel.." Octavia bider sig i underlæben og to sekunder efter vælter tårerne ned af kinderne på hende.

//Hey vennerrrrr

Jeg ved godt at der sker ret meget drama her for tiden (i historien), jeg ved ikke helt hvad der går af mig.. Jeg tror bare selv at jeg har det sådan lidt... Nederen.. Svært at forklare ahaha. Håber det går.

og undskyld der er gået så lang tid før der kom et kapitel ud, men jeg er lige startet i skole igen og havde lige brug for en pause..//