*Olivias synsvinkel*
Jeg har mest lyst til bare at tage hjem og ligge mig i min hule igen. Det her er en smule akavet. Selvom at det ser ud til at Liam og Octavia har det sjovt, Liam kom på denne skønne idé at vi kunne shoppe sammen. Er det ikke bare en god idé? Det synes jeg det er. NEJ. Jeg. Vil. Hjem.
"Ej, der skal vi altså ind!" siger Octavia og slæber os alle med ind i Mac.. Mac er nok hendes yndlings makeup mærke, hvilket jeg ikke fatter. Jeg synes det makeup man kan få i supermarkederne er fine nok, men jeg har så heller ingen forstand på det. Da vi kommer ind i butikken går jeg hurtigt væk fra de andre for at lade som om jeg kigger på makeup, men det gør jeg ikke, jeg prøver bare på at undgå drengene. De virker alle mega vrede på mig, hvilket jeg godt forstår. Men det Louis gjorde imod mig, var værre end det jeg sagde til ham.
Jeg står og piller ved en masse læbestifter, de har de mærkeligeste farver. Der er pink, lilla, blå, brun, sort og mange flere. Hvem går dog med de farver? Det må se lidt mærkeligt ud, men jeg gad egentlig godt prøve det en dag. "Det er da nogle flotte farver," synes af Louis for mig til at stivne, talte han lige til mig? Jeg nikker bare stille og går stille videre og han følger efter. "Undskyld," siger han højt og tydeligt, jeg stopper op, vender mig om og kigger på ham. "Denne gang mener jeg det virkelig, undskyld." Jeg begynder at grine, jeg ved ikke helt hvorfor. "Ja sikkert, tror du virkelig at jeg vil tro på det?" han sukker stille, "Olivia, jeg er virkelig ked af det. Jeg har savnet dig og vores venskab helt enormt meget, og-" jeg afbryder ham, "hold nu op Louis!" råber jeg lidt højt og alle i butikken kigger forskrækket over på mig. "Stop nu! Jeg gider ikke at snakke med dig om det okay? Faktisk så har jeg ikke lyst til at se dig igen, så gider du godt at lade mig være?!" "Ol-" siger han og igen afbryder jeg ham. "Stop," vrisser jeg og løber ud af butikken med hele fjæset fuld af tårer og mascara.
Jeg ved godt at jeg har sagt flere gange at jeg ikke gider at se ham mere, men nu mener jeg det!
*Octavias synsvinkel*
"Hvad fanden skete der?" råber Harry lavt, Louis står helt stille og der begynder at trille tårer ned af kinderne på ham. "Hvad gjorde hun?" spørger jeg stille, han snøfter en gang, "ikke noget," svare han og går så ud af butikken. Jeg håbede virkelig at det her ville få dem til at blive venner igen, men måske er deres venskab slut, det er for sent at rede det.
أنت تقرأ
Do you remember me?
أدب الهواةJa... ehm.. Jeg finder først ud af handlingen imens jeg skriver på historien, så det er både en overraskelse for jeg og for mig :) Jeg ved godt at der vil være 180.000 stave- og gramatiske fejl. Hvis ikke i kan klare det, så er det her nok ikke en...
