Happy birthday Stiles...

449 13 5
                                    




Jeg retter Octavias makeup til, så det ikke ligner at hun lige har grædt i tyve minutter i træk, og så går vi ud i stuen til de andre. Drengene kigger undrende på os, "hvad lavede i derude i en halv time?" spørger Niall næsten skræmt. "Ehm.. pige ting.." svare jeg nervøst. De stirre stadig undrende på os og så siger Octavia så: "menstruations problemer okay?" "Oh!" mumler de alle og bliver en smule røde i hovedet. Jeg begynder at grine, "hvad? Kan i ikke klare at høre om menstuation?" griner jeg, "jo jo, det er bare.. Når i siger 'menstruations problemer'så lyder det bare meget voldsomt.. Altså som om at der er blod over det hele.." mumler Niall. "Tro mig, det er der også!" siger Octavia så og vi bryder begge ud i latter. Drengene for nogle mærkelige ansigtsudtryk. "To much information," svarer Harry næsten skræmt. Ahahahha.



[Dagen efter]

Octavia ser stadig meget ked af det ud, men det er også tydeligt at hun prøver at skjule det. Vi har spist morgenmad og svømmer nu i poolen. Harry ligger på en liggestol og soler sig, Octavia og Niall svømmer stille rundt, Liam springer fra vippen og Louis er på vej hen imod mig, men jeg står med ryggen til ham som om jeg ikke har opdaget ham. Da han er nået hen til mig hiver han mig ind i et kram bagfra og visker: "jeg kan ikke stoppe med at tænke på kysset," der planter sig et kæmpe smil på mine læber og så vender jeg mig om og kigger ham i øjnene. "Det kan jeg heller ikke," visker jeg, han smiler også. "Vi skulle gøre det igen en dag," "Eller også.. kunne vi bare gøre det nu," smiler jeg og kysser ham. Jeg kan mærke at alles blikke er rettet mod os. 

"Uhada," lyder det fra Harry og der er vidst også en der pifter sådan: pift 'piift'. Louis og jeg kigger smilene på hindanen. Det var nok lidt dumt at vi kyssede foran dem, for vi er jo ikke sammen.. "Søøødt," siger Octavia, jeg vender mig om og kigger på hende og smiler. "Er i sammen?" mimer hun, "jeg ved det ikke helt?" mimer jeg tilbage.



Jeg er taget hjem, her har jeg været i 3 timer nu. I dag er det Stiles fødselsdag så vi har hele familien på besøg. Vi sidder  nu ved bordet og spiser aftensmad. Hele familien råber fra den ene ende til den anden for at få kontakt med hindanen. Det er ikke en dårlig eller sur råben, det er en hyggelig familie agtig en.

"Nå Stiles, har du så fundet dig en kæreste?" halv råber vores moster Julia, Stiles bliver en smule rød i hovedet og nikker. "Hun hedder Xenia, hun er fra Californien og er helt vildt sød." smiler han, "bor hun her i London?" spørger Julia, "nej, hun bor i Californien. Hun er på forretnings rejse her," svare han. "Skal du så derned og bo?" Der bliver en akavet stilhed. Selvfølelig skal han ikke derned og bo, han kender hende knapt nok og han vil hurtigt blive træt af varmen.  Det ved jeg, jeg kender ham.

"Ja, det skal jeg-" han fortsætter med at snakke, men jeg stopper med at lytte efter. Flytter han til Californien? Sådan for real? Hvorfor har han ikke sagt noget?!

"undskyld mig," mumler jeg, rejser mig fra bordet og går ud i gangen. Alles blikke var rettet imod mig. Jeg tager mine sko og min jakke på og så går jeg ud af hoveddøren og ud på gaden.

Do you remember me?Kde žijí příběhy. Začni objevovat