I morgen rejser Louis og jeg til Filippinerne, jeg glæder mig helt vildt ekstemt meget! Lige nu pakker jeg mine ting og Octavia sidder i min seng og kigger på. "Jeg har givet op på Liam," siger hun bestemt, jeg fryser helt fast. "Hvorfor dog det?" spørger jeg, "som du sagde, han er optaget og jeg har brug for at komme videre i mit liv." Hvorfor sagde jeg også det?"Men Octavia..." sukker jeg, hun kigger undrene på mig, okay nu siger jeg det altså bare, undskyld Liam, men hvis i skal have bare en lille chance for at ende sammen bliver jeg nød til at fortælle hende det. "Han er smask forelsket i dig," "ej hvor upassende.. Han har jo en kæreste?" jeg ryster på hovedet, "han løj.." Hendes ansigtudtryk bliver helt udtydligt. Hun sidder med forvirrede øjne, men alligevel ikke helt forvirrede. "Jeg må gå," mumler hun så og går, jeg når ikke engang at sige noget så er hun væk. Det var da lidt underligt..
*Octavias synsvinkel*
Jeg forstår det ikke helt. Jeg har lige givet op på ham og nu vil han have mig? Det kan ikke passe. Jeg går og går og før jeg ved af det står jeg foran Liams hoveddør. Jeg går op til hoveddøren og banker på. Hvorfor gør jeg det her? Det ved jeg egentlig ikke.. Måske bør jeg bare gå igen..
Døren åbner og der står Liam, han smiler. Jeg bliver helt rød i hovedet og blød i knæene, HVORFOR SKAL HAN VÆRE SÅ POKKERS CHARMERENDE?! "Hey Octavia," "H-h-j L-l-l-iam," stammer jeg.. "Kom med ind," smiler han. Stop med at smile! Jeg bliver jo helt...
Vi går ud i hans køkken hvor han er i fuld gang med at lave frokost, "hva så?" spørger Liam. Hvordan skal jeg spørge ham? Skal jeg overhovedet spørge ham? "Hvordan går det med kæresten?" spørger jeg så bare, "var det derfor du kom? For at spørge hvordan min kæreste har det?" griner han stille, "nej selvfølelig ikke, jeg ville bare starte en samtale.." svare jeg. "Hun har det fint," siger han så... Hvad? Olivia sagde da lige at han ikke havde en kæreste? Jeg er altså rigtig forvirret... "Okay.. Jeg havde faktisk lige glemt at jeg skulle ud og lufte min hund, så jeg må hellere tage afsted vi ses," mumler jeg og skynder mig ud af huset. "Du har da ingen hund?" kan jeg høre ham råbe forvirret. Næ det har han ret i, men jeg ville bare gerne væk...
//Hej vennerrrr;)
Jeg kommer med en trist nyhed.. Jeg tænker at jeg gerne snart vil slutte denne historie... Jeg føler slet ikke for at skrive One Direction historier her for tiden.. Jeg er igang med to andre historier der handler om Joe Sugg/ThatcherJoe aka Zoellas bror (Begge fra Youtube), og dem vil jeg meget hellere skrive på en den her. I må endelig ikke misforstå mig, jeg elsker de drenge (One Direction) og jeg har nydt at skrive denne historie, men jeg vil desværre ikke fortsætte så meget længere..
Der kommer lidt flere kapitler, som så vil afslutte denne fanfic..//
YOU ARE READING
Do you remember me?
FanfictionJa... ehm.. Jeg finder først ud af handlingen imens jeg skriver på historien, så det er både en overraskelse for jeg og for mig :) Jeg ved godt at der vil være 180.000 stave- og gramatiske fejl. Hvis ikke i kan klare det, så er det her nok ikke en...