Do you remember me?

Chapter 40

*Nogle måneder senere*

I dag er dagen hvor Ora skal døbes, hun er blevet så stor. Hun er kun et par måneder gammel.

Vi sidder i bilen på vej til kirken, Louis, Ora og jeg. Der kommer ikke så mange med ind i kirken, men der kommer mindst 70 til 'festen'. Dem der kommer til kirken er Niall, Liam, Harry, Octavia, Stiles, Xenia, Louis' og mine forældre og bedste forældre, Louis' søstre, og mine og Louis' mostre, fastre, onkler og tanter. Det i kirken vil vi gerne have skal være stille og roligt, privat. Men til festen bagefter kommer der som sagt mange, så det skal nok blive hyggeligt.

∆∆∆

Ora Linea Smith Tomlinson er nu blevet døbt, min søde datter. Vi tager nu billeder foran kirken med hele familien. "Hvor er hun dog skøn," smiler Xenia og aer Oras kind. Jeg smiler. "Må jeg holde hende?" jeg nikker og så tager Xenia hende i sine arme. Jeg går over til Octavia og drengene der står og snakker. "Hva så?" spørger jeg smilene, "ikke så meget," svare Niall. Liam står med den ene arm om Octavias hofte ting ting, og kysser hende i håret. De er blevet kærester og er flyttet sammen. De er faktisk helt vildt søde sammen, og de er heldigvis ikke sure på mig længere. Niall og Harry leder stadig efter deres eneste ene. "Tillykke med Oralina," smiler Harry, jeg himler for sjovt med øjnene, "Ora Linea," retter jeg ham så, "ja ja, men Oralina er nemmere og sige," end Ora? Arhhh, det tror jeg så ikke Hazz.. Oralina er egentlig også ret sødt.

∆∆∆

Louis dinger sin kniv ind i sit glas og rejser sig op, alle kigger op på ham og jeg kigger smilene på ham. "Først vil jeg gerne takke alle der er kommet for at fejre Ora Lineas dåb, det er Olivia og jeg meget taknemmelige for!" Så kigger han på mig, "Ollie, jeg elsker dig. Det skal du vide, jeg elsker dig virkelig af hele mit hjerte. Jeg er så uendelig taknemmelig for at vi mødte hindanen igen efter vores lille break..." Det er jeg virkelig også. "og jeg er virkelig glad for at du er min kæreste og at vi har vores skønne Oralina sammen," Oralina... Harry smitter.. "Jeg kan ikke forklare hvor meget jeg elsker dig, for det er uendeligt. Ollie, ligesiden den dag, jeg efterlod dig for at tage til xfactor, var jeg trist, men den dag jeg så mødte dig igen, blev jeg uendelig glad. Jeg kunne ikke stoppe med at tænke på dig. Det kan jeg stadig ikke. Du er helt speciel, du er ikke som andre piger, du er skingrene skør," fniser han og jeg fniser også stille, med en masse tårer i øjnene, der er på kanten til at glide ned af mine kinder. "Du er sød, du er helt utrolig smuk og du er dig." Han skubber sin stol lidt væk, ruder rundt efter noget i sin lomme og knæler.

Tårende triller ned af kinderne på mig, jeg rejser mig op og står med hænderne for mund og næse. "Olivia Smith, vil du gifte dig med mig?" "JA!" ordet ryger ud af munden på mig, jeg kaster mig over ham og giver ham et langt kram, jeg græder. Jeg er faldet helt ned på knæ og hiver ham stille ud af krammet og kigger ham i øjnene, han græder også. "Jeg elsker dig Louis," "Jeg elsker dig Olivia," jeg kysser ham. Et langt intimt kys. Jeg høre intet, det eneste jeg lægger mærke til er Louis. Min forlovede.

Han giver mig ringen på, en helt vildt smuk sølv ring med en smuk diamant på og et endu smukkere mønster. Slet ikke til at beskrive.

//ADVARSEL, eller nærmere end forberedelse...

Næste kapitel bliver det sidste kapitel... Det kommer nok til at være utrooooolig langt! Så der går lige lidt tid før det kommer ud, men glæd jer!!//