Do you remember me?

Open your eyes!

*Olivias synsvinkel*

I aften er jeg ovre hos Harry der holder en slaks 'god tur til filippinerne' hygge aften, Louis, Liam, Niall og jeg er her, Octavia skulle vidst også komme. Sidst jeg så hende var tideligere i dag, da jeg fortalte hende at Liam er vild med hende, men hun gik bare..

"Ollie?" spørger Liam stille, "ja," svare jeg, "Octavia kom over hos mig tideligere i dag, hun opførte sig ret underligt og så daffede hun lige pludselig, ved du hvorfor?" Jeg tror godt at jeg ved godt hvorfor, men jeg har ikke lyst til at fortælle ham det, jeg ryster på hovedet. "Jeg tror at det er noget alvorligt, siden hun ikke er kommet her nu," "det tror jeg også," svare jeg og går. Jeg går ud på toilletet og ringer til hendes nummer, der går mange sekunder hvor jeg bare hører på den irriterende BIIP lyd før hun svare.

Octavia: "Hej"

Olivia: "Hej, hvor er du?"

Octavia: "På vej,"

Olivia: "Er du okay?"

Octavia: "nej, du løj overfor mig. Han har en kæreste. Hvorfor løj du overfor mig? For at se mig såret? Hader du mig?"

Olivia: "Hvad mener du? Han har jo ingen kæreste?"

Octavia: "Bare stop dig selv."

Det er det sidte hun siger før hun lægger på. Jeg braser ud af badeværelset og går vredt ind i stuen og over til Liam. "Løj du overfor mig Liam?" vrisser jeg, han kigger undrende på mig, "hvad mener du?" spørger han, "hvorfor fortalte du mig at du ikke havde en kæreste, når du har en?" "Jeg har ikke nogen kæreste, hvorfor tror du at jeg løj om det?" spørger han. "Så du løj overfor Octavia? Hende du er forelsket i? Hvorfor?" Liam bliver helt stille, "hvor ved du det fra?" mumler han stille. "Amen for helvede Liam, åben dog øjnene! Hun er vild med mig!" halv råber jeg og går, alle står og kigger chokeret på os.



Louis sætter sig i stolen ved siden af min, jeg satte mig udenfor for jeg følte ikke for at være derinde efter jeg råbte af Liam.. Han sidder bare der og kigger udover haven, ligesom jeg gør. Stilhed, det er skønt. Tænk at der kan være så stille i London, det skulle man ellers ikke tro. "Hvordan har du det?" spørger han stille, stadig imens han kigger ud på haven. "Jeg skulle have haft min menstruation for 2 uger siden, jeg spiser alt for meget, jeg har vilde humørsvingninger og jeg har tit kvalme."

Der bliver helt stille.

"Er du gravid?" han prøver at få øjenkontakt med mig, men jeg kigger op på stjernerne, der er så mange, de skinner og er flotte. Så kigger jeg ham i øjnene og svare: "ja," et lille smil titter frem på hans læber. "Hvornår fandt du ud af det?" "jeg regnede det ud i morges, og så tog jeg en test, den var positiv." Jeg smiler ikke, men det gør han. "Hvorfor er du ikke glad?" spørger han så, "jeg ved ikke hvordan man er en forælder, jeg er ikke klar til en baby Louis." Desuden havde vi ikke planlagt at få en baby, alle de gange vi har haft.. Sex har vi brugt beskyttelse..

"Du vil da ikke få en abort?" han lyder helt nervøs, jeg ryster på hovedet, "men jeg kan heller ikke beholde babyen, du har travlt nok med din baby Freddie og jeg har ingen forstand på at passe børn." Han sukker. "Men du kan lære det, Olivia jeg elsker dig og jeg vil elske at have et barn med dig."

"Jeg elsker også dig, men jeg føler virkelig at det er for tideligt, jeg er slet ikke klar og jeg har heller ikke råd til alt det der følger med." halvt visker jeg, Louis tager mine hænder i sine. "Jeg vil altid være der, og jeg skal nok betale det hele. Please Olivia, behold babyen. Vi passer babyen sammen, vi hjælpes ad okay?"