Do you remember me?

November night

Mine tær falder snart af!

Her er så koldt! Man kan godt mærke at det er ved at være vinter snart, det er allerede November så det er snart jul! Jeg glæder mig som et lille barn til Juleaften og dagen efter. Det er altid så hyggeligt, med mad, hygge og hele familien... Men i år er Stiles her nok ikke, han er sikkert i Californien... Tænk at han flytter? Jeg kan slet ikke forstå det.

Jeg er på vej hjem igen og jeg er cirka 10 minutter hjemmefra, jeg tror jeg har været ude i en halv times tid. Jeg havde lige brug for at få frisk luft og på at tænke det hele igennem. "Ej guys det er Olivia!" råber en mand.

FUCK!!!

Jeg bliver hel stiv i kroppen og for en ubehagelig følelse over det hele. SHIT. Hvad skal jeg gøre? Jeg begynder bare at løbe så hurtigt jeg kan væk fra dem. "Stop!" råber de, men jeg stopper ikke. Jeg løber videre.

Jeg kan virkelig ikke løbe længere, og de er stadig efter mig. De råber stadig efter mig og det er virkelig ubehageligt og jeg er ekstremt bange! Det er Christians venner, som jo er efter mig. "Giv nu op søde, vi fanger dig jo på et eller andet tidspunkt," råber en af dem og så råber en anden: "stop eller jeg skyder!" Jeg stopper med det samme uden at tænke længere over det. En af dem har en pistol, hvis ikke flere. "Bliv stående dér, hænderne i vejret," råber han og jeg gør som han siger.

Jeg kan høre at de kommer gående imod mig, noget hårdt metal bliver presset op mod mit hovedet, det er pistolen. En af dem sætter håndjern om mine hænder og giver mig noget for øjnene og en klam klud i munden. "Hvis du skriger så er du død." Jeg fælder en tårer, tåren bliver hurtigt til flere. Jeg vil ikke dø.

∆∆∆

Jeg græder stadig og det har jeg gjordt i noget tid nu. Jeg er vildt bange, de har spændt mig fast til en stol i deres kælder. Der er én lampe i midten af rummet, rummet er ikke så stort, men der er en masse edderkoppespind og støv herinde. Det eneste udover, lampen, stolen og jeg der er herinde er en håndvask og det store stykke plastik stolen og jeg står ovenpå. Det her minder meget om en film jeg har set, hvor kvinden der også sidder i en stol med et stykke plastik under sig bliver skåret med en kniv på lår, arme og kinder og til sidst dør hun.. Det vil jeg ikke. Jeg kan høre at de drenge der har taget mig til fange er ovenpå, de snakker ret lavt, men jeg kan tydeligt høre det hernede fra, for huset vi er i er ikke så lydtæt. "Hvad skal vi så nu?" spørger en af dem, "dræbe hende?" spørger en anden, "ja, men ikke endu. Hun skal først lide. Hun smed min lillebror i fængsel, og det skal hun bøde for."

Skal jeg bøde for det Christian gjorde mod mig? Er han syg i hovedet? Jeg forstår godt at han ikke kan lide at hans bror er i fængsel, men helt seriøst. De er alle sindsyge!