Do you remember me?

I'm pregnant

Vi kom hjem fra Filippinern i går, og vi brugte hele dagen i går på at slappe af. I dag skal vi over til mine forældre, og fortælle dem at jeg er gravid. Det sidste lange stykke tid, har jeg boet hos Louis. Vi sidder i bilen på vej derover og er der faktisk om små 2 minutter. "Er du nervøs?" spørger Louis og lægger sin ene hånd på mit lår og aer det. "Jep," svare jeg kort, mine hænder sveder men er alligevel isne kolde og jeg ryster en smule. "Det skal nok gå det hele, og hvis ikke så flygter vi til Rusland," joker han, jeg griner et lille grin. "Bare rolig."

∆∆∆

"Mr. og Mrs. Smith, vi har noget vigtigt vi vil fortælle jer," siger Louis og kigger med et lille smil over på mig. Jeg er virkelig nervøs, mor sidder spændt på at hører hvad jeg har at sige og far sidder sådan mere 'fortæl det nu så jeg kan se fodbold' agtigt. Jeg sætter mig bedre op og kigger så begge mine forældre i øjnene og siger: "jeg er gravid."

Far ligger hans kop kaffe på bordet og placere hænderne i nakken, mor sidder bare med et kæmpe smil på læberne. "Jeg skal være morfar," lyder det fra far, han lyder helt glad, "Tillykkee," smiler min mor, "tak," svare vi i kor. "Hvor længe har du været gravid?" Spørger mor, "jeg er ikke helt sikker, men jeg tror næsten i en måned," mor siger lidt trist ud nu. "Hvorfor har du ikke fortalt os det, eller bare i det mindste mig?" "Jeg fandt først ud af det i sidste uge," hendes smil kommer frem igen. "Har i fortalt det til andre?" Spørger far, vi ryster begge på hovedet som svar. "Jeg tænkte vi kunne invitere familie og tætte venner på middag og så fortælle dem der?" Forslår Louis, "det synes jeg lyder som en god ide," smiler min mor, det synes jeg også.

[~][~][~]

*3 dage efter*

I dag kommer Liam, Niall, Harry, Octavia, Stiles og Xenia på besøg, vi skal fortælle dem at jeg er gravid. Stiles og Xenia er en uge her i London på ferie. Jeg har ikke snakket med nogle af drengene eller Octavia siden vi tog på ferie, jeg tror stadig at de er sure på os.. Men de kommer vidst alligevel i aften.

Vi har bestilt en kok, som vil lave noget lækkert mad og han er kommet. Jeg går op på værelset for at tage mit tøj på og ordne mig lidt.

Da det er gjordt går jeg ned igen og der er de allerede kommet, ingen af dem virker særlig begejstret for at se mig, udover Stiles og Xenia som begge hiver mig ind i kram.. Jeg går helt ned og siger så ærligt: "jeg ved godt at i er sure på mig, og vi kan godt snakke om det på et tidpunkt, men ikke i dag okay?" de nikker som om at det kan være ligemeget. Kokken er igang med at stille forretten på bordet så vi går alle hen og sætter os. Alle snakker løs med hindanen og Louis, og jeg sidder bare for mig selv forenden af bordet og spiser min mad lige så stille. Da forretten er spist og vi går igang med hovedretten begynder Louis at fortælle om vores tur på Filippinerne. Om vores ture ind til landsbyerne, vores lange gåture på stranden og vores hyggelige stunder nede ved poolen. I al den tid vi har siddet her og spist har ingen udover Louis, Xenia og Stiles kigget ned mod mig. De kan virkelig ikke lide mig, jeg ville forstå hvis Liam og Octavia var sure, men at de alle er vrede forstår jeg ikke.