Jeg vågner ved lydene af en masse fulde mænd, der går rundt i stuen. Jeg skynder mig derud og der står Stiles, Liam, Louis, Harry og Niall. "Hvad laver i?" Spørger jeg, de kigger forvirret rundt i rummet så jeg vifter med armene for at få deres opmærksomhed. "Åh Hej Olivia!" Smiler Liam, Louis og Niall står og griner af hindanden, Stiles ligger på gulvet og stirre op i loftet og Harry står og stirrer flirtende på mig...Hvorfor gør han det?
"Hva' så Harry?" Spørger jeg halvt grinene, "du er da lækker," smiler han, "og du er fuld," svare jeg. "Hvad laver i egentlig her?" spørger jeg så, "vi gad ikke til at tage hjem, så Stiles sagde at vi bare kunne sove her," svare Liam, "nå okay, men så godnat."
Jeg er for træt til at tale mere med dem, så jeg går bare i seng igen.
"pssst, pssst, psssssssssssssst!" Jeg vågner og ser en Louis der står i dørkammen til mit værelse, "hvad vil du Louis?" mumler jeg, "må jeg ikke ligge inde hos dig? Liam snorker og de andre snakker.." "så kom da," svare jeg. Jeg rykker mig lidt så han kan være der.
Vi ligger i ske og han kysser mig i nakken, "Louis?" spørger jeg stille, "ja?" svare han, "hvordan går det med din søn?" han sukker stille. "Jeg ser ham desværre ikke så tit.. Hans mor vil hele tiden have ham og vil helst ikke lade mig passe ham.." Det var da synd. "Du må da snakke med hende om det, han er jo lige så meget din søn som han er hendes," han kysser mig endu en gang i nakken. "Jeg ringer til hende i morgen," visker han, "godnat smukke," "godnat," svare jeg, lukker øjnene og falder i søvn.
*1 Måned senere*
Stiles er flyttet til Californien, jeg savner ham allerede helt vildt meget! Louis'og jegs forhold er blevet meget tættere. Vi er nu officielt kærester, drengenes fans er ikke helt vildt glade over det, men de hater ikke -af hvad jeg ved af- så det er vel godt.
Jeg er ovre hos Louis, hans søn Freddie er her også uden moderen. Freddie er helt vildt nuttet, han er cirka 8 måneder, så han er helt vildt lille. Louis virker til at være en rigtig god far, han lader ikke Freddie ude af syne og han sørger for at han altid har det godt. Freddie har boet hos Louis i 2 dage nu og han skal være her i resten af ugen.
Louis skal desværre til et møde lige om lidt så jeg skal passe Freddie, jeg har tænkt mig at køre med ham over til Octavia som btw er flyttet ud i sin egen lejlighed.
"Nej hvor er han cute, er du da helt vimmer." smiler Octavia da hun tager Freddie op i sine hænder. Hun står og vugger ham fra side il side imens hun 'snakker'med ham. "Olivia?" spørger hun, "ja," "vil du gerne have børn?" jeg nikker. "Jeg vil helt vildt gerne have børn, men ikke lige nu. Jeg føler mig ikke rigtig klar, det her med at jeg skal passe Freddie er jeg faktisk ret skræmt over, for han er jo så lille og jeg er så stor, så jeg er bange for at jeg kommer til at ødelægge ham... Hvad med dig?" "Jeg vil gerne have 5 børn, 2 piger og 3 drenge, de skal hedde Casandra, Callie, Christopher, Calum og Cameron, men nok heller ikke endu, men jeg vil gerne have 2 af mine børn før jeg er 30." Svare hun så. Wow... Jeg ved ikke engang hvad jeg skal i denne her weekend..
"Hvad synes du så om vores job?" spørger Octavia, jeg trækker på skuldrene, "det er ret nice at møde nye mennesker, men jeg er virkelig dårlig til at lave de der drikke varer.." svare jeg. Vi har begge fået jobs i Starbucks, vi startede for 2 uger siden. Man tjener ikke så meget igen, så jeg skal nok også finde mig et andet job.
Occie står stadig og stirrer på Freddie, og så fælder hun et par tårer. "Hvad er der galt?" spørger jeg, hun snøfter et par gange og svare så: "Tænk hvis jeg aldrig får en mand.. Så får jeg ingen børn og så bliver jeg en ensom kattedame eller sådan noget..." "Occie... Du skal nok finde en mand, det er jeg næsten 100 på!" "Men den mand jeg vil have har en anden..." "Octavia.. Søde.. Du bliver nød til at glemme Liam, jeg ved godt at du kan lide ham, men han er optaget.." svare jeg. "jeg ved det, men det er bare så svært.."
VOUS LISEZ
Do you remember me?
FanfictionJa... ehm.. Jeg finder først ud af handlingen imens jeg skriver på historien, så det er både en overraskelse for jeg og for mig :) Jeg ved godt at der vil være 180.000 stave- og gramatiske fejl. Hvis ikke i kan klare det, så er det her nok ikke en...