Den sommer - Citybois

Kapitel 2 - mødet

"Mia!" Råber mor. "Hvad?" Spørger jeg, da jeg kommer ud fra toilettet. "Kan du ikke lige gå ned og købe noget mælk?" Spørger mor. "Hvad fanden skal du bruge mælk til? Det er all inclusive?" Spørger jeg forvirret. "Ja men du ved Sidsel elsker mælk" siger mor. "Fint. Hvor skal jeg købe det?" Spørger jeg. "Der er sådan en slags købmand her på hotellet, nede ved receptionen" siger mor. "Penge" siger jeg. Mor stikker mig en masse dollars. "Tror du ikke det er lige lovligt meget?" Spørger jeg, og sorterer nogen fra. "Det kunne jo være du fandt noget du ville have" siger mor. Jeg giver hende nogen penge tilbage. "Hos en købmand? Jeg tror jeg holder mig til mælken" siger jeg. "Jaer okay" siger mor. Da jeg går ud af døren, bliver jeg virkelig forvirret over hvilken jeg jeg skal gå. Gangene er lange. Jeg beslutter mig for at gå til venstre, så kommer jeg sikkert hen til trapperne. Da jeg skal dreje går en eller anden høj dreng ind i mig. "Sorry" siger han. Jeg kan høre på hans måde at tale engelsk på, at han er dansker. "Det er fint" siger jeg. "Er du dansker?" Spørger han dumt. "Nej jeg er tysker, det er derfor jeg snakker dansk" siger jeg flabet. Han kigger flovt ned i jorden. Jeg kigger både til højre og venstre men de lange gange fortsætter bare. "Ved du hvor elevatoren er?" Spørger jeg. "Øhm nej, jeg leder selv efter den" siger han. Jeg sukker, og vender rundt for at gå den anden vej. Han følger efter mig. "Hvor i Danmark er du egentlig fra?" Spørger han. "Sjælland" siger jeg, mens jeg kigger hvilken vej jeg skal gå. "Hvor på Sjælland?" Spørger han. "Nordsjælland" siger jeg. Omg hvorfor spørger han så meget? Jeg får stress. "Hvilken by?" Spørger han. "Hvorfor spørger du? Jeg er træt af at skulle besvare dine lorte spørgsmål! Jeg er træt af at være her! Det eneste jeg vil er at komme hjem igen" siger jeg irriteret. "Så er det synd du skal være her 2 uger mere" siger han flabet. Hvorfor begynder han nu at være flabet, og hvorfra ved han vi skal være her to uger? "Hvorfra ved du jeg skal være her to uger?" Siger jeg. "Fordi vi rejsese på samme tid, som sikkert også var samme rejseselvskab, så vi skal sikkert hjem på samme tid" siger han. Jeg ruller øjne, og fortsætter min søgen på elevatoren. Endelig finder jeg det! Jeg går ind i elevatoren, og selvfølgelig følger ham drengen med mig. Den stille elevator musik gør situtationen meget mere akavet. "Hvem er du overhovedet?" Spørger jeg, da vi træder ud af elevatoren. "Jeg er Thor" siger han. Navnet virker bekendt, og det gør udseendet egentlig også. Ikke sådan at jeg kender ham, men jeg synes bare jeg har set ham et eller andet sted. "Når" siger jeg bare, og går ind i købmanden. Jeg finder mælken jeg skal have og betaler. Ham Thor skulle også have mælk. Måske har han også søskende der kan lide mælk? Han følger efter mig da vi skal tilbage igen. "Kan du så slet ikke lide at være her?" Spørger han, da vi er inde i elevatoren. "Jeg er ligeglad med at være her. Helst vil jeg bare hjem til mine venner" siger jeg. "Her er sgu da fedt hernede! Jeg var her sidste år, og vi kom tilbage fordi det var så fedt" siger Thor. "Jamen jeg synes ikke der er fedt. Der er sikkert intet at se hernede" klager jeg. "Der er mega meget at se!" Siger Thor overbevisende. "Det tror jeg ikke" siger jeg, og går ud af elevatoren. Thor og jeg snakker ikke på vej ned af gangene. Vi siger ikke engang farvel eller vi ses, da jeg går ind på mit værelse og han fortsætter. Han er sikkert bare en idiot.

Jeg ligger nede ved poolen i min triangl bikini. Det eneste der er godt ved den her tur, er bikinien. Jeg har tendens til at blive meget hurtigt brun. Jeg opholder mig altid i solen når det er godt vejr, så jeg bliver utroligt hurtig brun, men ikke rød. Hvis jeg bliver meget brun første dag, bliver jeg bare endnu mere brun alle de andre dage. Det er da ret fedt. Mor, Sidsel og Oliver svømmer i poolen, så jeg ligger for mig selv. Jeg kan høre at der er en der ligger sig i stolen ved siden ad mig, så jeg fjerne mine solbriller og åbner øjnene, så jeg kan se hvem det. Det er ham der Thor. Omg er han bare overalt eller hvad? "Hva så?" Siger han. Jeg tager mine solbriller ned for øjnene igen, og ligger mig til rette. "Afvist" siger Thor, og ligger sig til rette. Jeg griner kort for mig selv. "Hvor er din familie?" Spørger jeg. "I poolen" siger han. "Jeg troede i skulle ud og se ting, som i plejer?" Siger jeg. "Jaja, men ikke i dag" svarer Thor. "Men har i ikke allerede set det hele?" Spørger jeg. "Nej! Der er så meget andet at se. Vi har nok kun se halvdelen" siger Thor. "Når. Du er da heldig at du får set noget" siger jeg. "Gør du ikke det?" Spørger Thor. "Nej. For mine søskende vil helst enten bade i poolen eller på stranden. De gider ikke gå og se noget" siger jeg. Thor kigger ned i poolen. "Jeg skal vise dig noget" siger han, og rejser sig. "Hvad?" Spørger jeg. "Kom nu bare" siger Thor. Øhm jeg kender ikke engang drengen? Hvorfor skulle jeg? Dog rejser jeg mig stadig op, og følger efter ham. Da han går ud af hotellet, bliver jeg forvirret. Jeg troede han skulle vise mig et eller andet der var på hotellet. "Hallo Thor hvad skal du vise mig?" Siger jeg. "Bare noget, kom nu" siger han. "Jamen jeg har jo kun bikini på?" Siger jeg. "Der plejer aldrig at være mange mennesker. Kom nu" siger han. Jeg ruller øjne af ham. "Fint" sukker jeg.

Thor hiver mig op af et bjerg. "Vil du have jeg skal gå hele vejen derop?" Siger jeg. "Ja kom nu. Der er så flot" siger han. Jeg sukker og følger efter. Det var virkelig hårdt, og det tog mega lang tid men endelig er vi her. "Hvad så?" Spørger jeg. "Vend dig om" siger Thor. Jeg vender mig rundt. Udsigten heroppe er virkelig flot faktisk. Man kan se langt ud over vandet, og ud over alle hotellerne og husene. "Wow" siger jeg, og sætter mig ned på en bænk der står heroppe. "Jeg tænkte nok du ville kunne lide det" siger Thor. "Det er virkelig smukt" siger jeg, og kigger langt ud over vandet. "Det er bare én af de ting vi ser herhenne" siger Thor. "Jeg ville ønske jeg kunne opleve det hele" siger jeg. "Hvorfor siger du ikke bare til din mor, at du gerne vil ud og se noget?" Spørger Thor, og sætter sig ved siden af mig. "Fordi mine små søskende er her. Det skal altid være som de vil" siger jeg, og kigger på ham. Thor nikker svagt. "Jeg kan vise dig noget herhenne. Hvis du altså vil have det" siger Thor. "Ej vil du?!" Spørger jeg. "Ja" griner Thor lavt. Jeg smiler stort, men stopper hurtigt igen. "Nu skal du ikke tro jeg kan lide dig eller noget" siger jeg, og krydser mine ben. "Selvfølgelig ikke" siger Thor, og blinker til mig. Jeg sender ham et irriteret blik. Ja det er sødt at han vil hjælpe mig, jeg tror bare aldrig vi kommer til at klinge godt sammen. Men sådan er det jo bare.