Den sommer - Citybois

Kapitel 16 - Anthon

Et par uger senere
"Mia bliv nu her" råber Daniel. "Hvorfor?" Spørger jeg. "Jeg har brug for dig" siger han. "Til hvad?" Spørger jeg koldt. Han kigger ned af sig selv. "Nu har du jo ligesom fået den til at stå" siger han. Efter Frida hørte om at jeg havde haft sex, har hun sagt det til en masse. Daniel og jeg har haft noget et stykke tid. Vi lå lidt og kyssede, jeg rørte ved ham, og så gik han totalt over stregen. "Du kan ikke være bekendt at blive ved, selvom jeg har sagt stop" siger jeg. "Undskyld. Kan vi ikke bare gøre det. Frida har sagt at du er god i sengen" siger Daniel. "Hvordan skulle Frida vide det?" Spørger jeg. "Det ved jeg ikke men det sagde hun" siger Daniel. "Jamen du kan godt glemme det Daniel. Det var har er ovre nu! Farvel" siger jeg, og smækker med havelågen. Jeg skynder mig mod Bernstoffsvej station. Daniel bor i Gentofte, tæt på Bernstoffsvej station. "Mia" hører jeg en stemme råbe bag mig, men det er ikke Daniel. Jeg vender mig forvirret rundt. En lyshåret dreng løber hen mod mig. "Hvem er så du?" Spørger jeg. "Anthon. Det var mig der sagde du skulle skrive, dengang med Thor. Jeg ved ikke om du kan huske det, siden du jo ikke skrev" siger han. "Jeg kan godt huske det" siger jeg. "Hvad vil du?" Fortsætter jeg. "Det er Thor. Han er ikke som han plejer" siger Anthon. "Det siger du ikke" svarer jeg. Jeg har ikke snakket med Thor eller set ham siden den dag. "Kan du ikke hjælpe?" Spørger han. "Hvad skulle jeg gøre godt for. Han vil ikke engang kendes ved mig" siger jeg. "Han snakker konstant om dig! Han er sådan virkelig deprimeret efter det der skete, og du er nødt til at hjælpe!" Siger Anthon. "Hvordan?" Spørger jeg. "Du skal bare snakke med ham" siger Anthon. Jeg sukker og følger med Anthon.

Vi skal ikke gå forfærdeligt langt, så kommer vi til et gråt hus. Det er sådan opdelt i 4, så man kan vel godt kalde det et slags rækkehus? Der står en sort cykel foran døren. Anthon trykker på en knap, som sikkert er en dør telefon. "Hallo?" Kan jeg høre Thors stemme sige. "Det er Anthon" siger han. "Kom ind bror" siger Thor, og så siger døren en lyd, nok fordi at Thor har åbnet. "Hold dig lidt bag mig" siger Anthon. Vi går op af trapperne, og hen til Thors dør. "Hej Mate" siger Anthon. Thor giver ham et kram, og så ser han jo selvfølgelig mig. "Har du slæbt hende der med?" Spørger Thor. "Stop nu med at lad som om du ikke kender hende. Du har snakket om hende i flere uger" siger Anthon. "Fint. Mia hvad vil du?" Spørger Thor. Det er på en måde dejligt at høre ham sige mit navn igen. "Anthon sagde jeg skulle tage med" siger jeg. "Anthon hvad har du sagt?" Sukker Thor. "Jeg sagde bare at du ikke var dig selv mere! Og jeg ved godt hvorfor, jeg er jo din bedste ven. Så jeg tænkte det ville hjælpe hvis i fik talt lidt ud?" Siger Anthon. "Hvad er der at tale om? Vi havde bare noget på ferien? Det var alt" siger Thor. Jeg kigger trist ned i jorden. "Arch Thor" siger Anthon. "Det er sgu da rigtigt! Ikke også Mia?!" Spørger Thor. Da han siger mit navn, kigger jeg op på ham, sikkert med tårer i øjnene. "Du tog min mødom! Og du vidste hvordan jeg havde det! Og så vælger du bare at droppe mig på den måde?! Skam dig. Din.. Din store fede nar!" Skriger jeg, og løber ned af trapperne. "Mia vent lige" kan jeg høre Anthon råbe, da jeg går ud af opgangsdøren smækker jeg den hårdt i. Jeg løber væk fra huset med tårer trillende ned af kinderne på mig. En flok piger står lidt ude foran huset. De kigger forbavset på mig, da jeg skynder mig forbi dem. Jeg vil væk nu. Jeg vil hjem. "Kan i lige vente lidt piger? Jeg skal lige efter hende der" kan jeg høre Anthon sige bag mig. Han løber op på siden af mig. "Mia vent" siger han forpustet. "Hvorfor?!" Halv råber jeg. "Shhhh" siger han, og tager fat om mit håndled, så jeg ikke kan gå videre. Jeg tager mine hænder op til mit hoved, og bryder sammen. "Kom her" siger Anthon, og omfavner mig. Selvom jeg ikke kender ham så godt, er det dejligt at have en der støtter mig. "Tog han din mødom?" Siger Anthon lavt. Jeg nikker svagt, samtidig med, at jeg græder. "Jeg ved ikke hvad der sker for ham. Han plejer altså ikke at være sådan" siger Anthon. "Det er vel, fordi han brugte mig?" Siger jeg. "Nej! Lad nu være med at sig sådan noget, det gjorde han jo ikke" siger Anthon. "Hvorfor er han så sådan overfor mig?" Spørger jeg. "Fordi han kan lide dig, men han ikke vil indrømme det" siger Anthon. "Det var synd for ham. For jeg HADER ham!" Siger jeg. "Det ved jeg godt" siger Anthon beroligende, og aer mig på ryggen. "Jeg vil godt hjem Anthon" siger jeg svagt. "Skal jeg følge dig?" Spørger han. "Det behøver du ikke" siger jeg. "Okay, men jeg følger dig alligevel op til stationen, men vent lidt. Jeg skal lige hen til de der" siger Anthon, og løber hen til de piger der stod lidt væk fra Thors hus. De får et kram og et billede, og så kommer Anthon løbende hen til mig igen. "Skal vi gå?" Spørger han. Jeg nikker.

Da jeg kommer hjem springer jeg aftensmaden over. Jeg ligger mig på mit værelse, og gider ikke at lave noget. Jeg vil bare sove. Jeg finder seddelen med Anthons nr. Under min pude. Jeg taster det ind på min telefon, og sender ham en SMS. "Tak fordi du hjalp mig i dag" skriver jeg. Kort efter svarer Anthon. "Havde det ikke været for mig, var det aldrig sket..." Skriver han. "Stop nu Anthon. Det er ligemeget. Sov godt" skriver jeg. "Godnat" svarer han. Jeg ligger min mobil væk, og ligger mig til st sove.

Note:
Husk at like og kommenter😊❤️