Den sommer - Citybois

Kapitel 31 - mormor

"Mia?" Siger en velkendt stemme, og nusser mig i håret. Jeg smiler, og åbner mine øjne. Thor smiler til mig. "Godmorgen smukke. Hvordan har du det?" Spørger han. Jeg holder fat om Thors hånd, som er placeret på min kind. "Overraskende godt" siger jeg. "Det var godt. Du var godt nok fuld i går" griner Thor. Jeg griner "jeg husker intet! Kun at vi fik nogle pølser og nogle bøffer til aftensmad" siger jeg. "Der skete en hel masse efter!" Siger Thor. Åh nej hvad har jeg nu lavet? "Vi havde sex i poolen. Og så rendte du rundt topløs... Standart aften" siger Thor, blinker til mig og begynder så at grine. "Ej hvor flovt!" Siger jeg, og dækker mit ansigt med mine hænder. "Har du egentlig sovet her?" Spørger jeg, da jeg har kommet mig over mine dumheder. "Nej. Jeg sov sammen med Carlo" griner Thor. "Så har jeg bare lignet en, som ikke har nogen venner!" Griner jeg. "Vrøvl! Du har bare lignet en meget smadret pige" siger Thor. Jeg slår ham blidt på brystet. "Hvor er du led!" Siger jeg. "Hvad! Det er sgu da rigtigt!" Siger han. Jeg griner, og det gør han også. Anthon kommer til syne i dørkarmen. "Hej" siger jeg og smiler til ham. "Hey" siger han. Thor kigger over på ham, men kigger så væk igen. "Mia må jeg lige snakke med dig?" Spørger Anthon. "Ja selvfølgelig. Hvad er der?" Siger jeg. Han går hen mod os. "Jeg går ud og laver morgenmad sammen med de andre" siger Thor og rejser sig. Jeg kan lige se at Thor og Anthon sender hinanden et blik inden Thor går ud af stuen. "Kom, sæt dig" siger jeg, og klapper der hvor Thor sad lige før. Han sætter sig. "Har du sovet godt?" Spørger han. Jeg nikker. "Og dig?" Spørger jeg. "Fint" siger han. "Er der egentlig noget med dig og Thor?" Spørger jeg. Anthon stirrer ud i luften uden at sige et ord. Efter et godt stykke tid siger han noget. "Nej. Der er ikke noget" siger han. "Okay. Men hvad var det, du ville?" Spørger jeg. "Hmm jeg har glemt det nu. Det var ikke noget specielt" siger han. "Nå" siger jeg. Anthon stirrer stadig ud i luften. "Anthon er der noget i vejen?" Spørger jeg, og ligger min hånd på hans skød. Han kigger mig i øjnene. "Der er intet?" Siger han. "Er du sikker? Du virker så  ked af det" siger jeg. "Jaja. Men der er ikke noget" siger han. Jeg sukker. "Jeg går lige ud og ryger en smøg" siger Anthon og rejser sig. Før han når helt ud af stuen stopper jeg ham. "Anthon?" Siger jeg. Han vender sig rundt. "Ja?" Siger han. "Hvis der er noget. Vil du så ikke please sige det? Du kan sige alt til mig" siger jeg. Anthon svarer ikke, han går bare videre. Jeg sukker og rejser mig. De andre drenge står og laver pandekager, bacon og scrambled egg's. Thor taber et æg på gulvet, idet han skal give det til Carlo. "Forhelvede Leif! Det er typisk dig!" Siger Carlo irriteret, og begynder at rydde op efter Thor. "Undskyld! Men jeg kan bare ikke lave mad!" Griner han. "Det her har jo intet med "at lave mad" at gøre! Du skulle jeg bare give mig noget" sukker Carlo, men griner også lidt. "Sorry" griner han. Jeg griner lavt, og går ud på terrassen. Anthon står og ryger, mens han kigger ud i haven. "Hva så?" Siger jeg. Han kigger på mig, og tager et sug. Derefter kigger han væk fra mig igen. "Anthon vil du ikke sige hvad der er galt?" Spørger jeg. "Der er ikke noget galt" siger han. "Anthon, du er min bedste ven. Jeg kan godt se der er noget" siger jeg, og ligger min hånd på hans arm. Han smider sin smøg på jorden, og træder på den. Derefter tager han den op, og ligger den i sin lomme, så han kan smide den ud senere. "Mia, der er noget, men det er ikke noget jeg kan fortælle dig om. Beklager" siger han. Det forvirrer mig. Hvad er det der er? Er det noget med ham? Er det noget med mig? "Du gør mig nervøs" siger jeg. Han kigger på mig uden at sige et ord. "Sorry" siger han. "Kom. Lad os gå ind til de andre igen, og spise noget lækkert morgenmad" siger Anthon, og begynder at gå ind. Jeg sukker og følger efter ham.

Jeg tænker meget under morgenmaden. Er det noget jeg skal bekymre mig om? Og hvad er det egentlig? Jeg havde en masse ideer om hvad det kunne være, men det hele var alt for overdrevet. Jeg tænke i baner som, at Anthon havde taget hash, eller Thor var blevet morder. Det var alt for overdrevet! Men min konklusion blev, at jeg bare må vente til jeg får noget mere af vide.

"Vi ses" siger jeg, og krammer alle farvel. Da jeg krammer Anthon farvel, kigger jeg på ham, og håber at han siger noget, men han lader bare som ingenting, og smiler til mig. "Skal vi bare tage hjem til mig?" Spørger jeg, da de andre har lukket døren efter Thor og jeg. "Det kan vi godt" siger han. "Ved du hvad det er Anthon godt vil sige til mig, men som han ikke kan sige?" Spørger jeg, da vi næsten er ved mit hus. "Nej" siger Thor hurtigt.