Den sommer - Citybois

Kapitel 65 - "Mia gå"

Jeg vågner op med en arm omkring mig, og jeg vender mig stille om. "Anthon?" Siger jeg forvirret, og kigger hurtigt ned af mig selv. Jeg har Anthon's t-shirt på, og jeg begynder at blive lidt nervøs. "Anthon!" Siger jeg, og rusker i ham. "Hvad?" Mumler han, og åbner stille sine øjne. "Har vi lavet noget?!" Siger jeg hurtigt. "Lavet noget?" Mumler Anthon forvirret og gaber. "Ja, har vi haft sex?!" Spørger jeg skeptisk, jeg er pænt nervøs for hvad der er sket, da jeg ikke kan huske noget som helst fra i går... Andet end at min mor kom, alt derefter husker jeg ikke. "Nej?" Siger Anthon, og sætter sig op. Jeg ånder lettet ud, og tager mine hænder til hovedet. "Godt" siger jeg. "Men hvad fuck skete der?" Spørger jeg, og fjerner mine hænder fra mit hovede. "Er du sikker på, at du vil vide det?" Sukker Anthon, og rejser sig op. "Ja Anthon! Det vil jeg godt!" Siger jeg bestemt. "Fint" sukker Anthon, og sætter sig ned ved siden af mig i sengen. Jeg kigger afventende på ham, og så begynder han at forklare.

"Så jeg var ved at blive voldtaget? Hvor kender du overhovedet de drenge fra?!" Siger jeg mega forvirret. "Det er ligemeget hvor jeg kender dem fra" sukker Anthon. "Og ja du var, hvis jeg ikke var kommet, var du blevet voldtaget" fortsætter han. "Tak" mumler jeg, og kigger ned på min mobil. Thor har ringet og skrevet flere gange, og nu ringer han igen. Jeg husker sagtens hvad han gjorde, og jeg er stadig virkelig sur på ham over det. Jeg slukker min mobil, og kigger op på Anthon. "Har du lyst til at være sammen med mig i dag?" Mumler jeg, og ligger mobilen på Anthons sengebord. "Øhhh jo, hvad vil du lave?" Spørger han, og kigger mig ind i øjnene. Jeg kigger Anthon ind i øjnene, og før jeg ved at det bryder jeg ud i gråd. Det hele går bare op for mig lige nu, og jeg kan slet ikke holde op med at græde igen. Jeg fuckede så meget op i går, og jeg ødelagde hele juleaften. Juleaften som ellers skulle have været så perfekt. "Kom her" siger Anthon, og trækker mig ind til sig. Jeg ligger mine arme omkring Anthon, og græder ned i hans skulder. "Jeg har fucket alt op" græder jeg. "Nej, nej, nej. Ikke tro det" siger Anthon trøstende. "Kan du ikke se hvad jeg har gjort? Jeg drak mig stiv, og ødelagde Thors og hele hans families juleaften" græder jeg. "Stop nu Mia" siger Anthon. "Du var ked af det - hvilket jeg virkelig godt forstår. Lad nu være med at bebrejd dig selv" sukker Anthon, og begynder at nusse mig i håret. "Jeg kan jo ikke gøre andet, end at bebrejde mig selv. Jeg er så uperfekt som noget overhovedet kan være, og jeg fatter slet ikke, at Thor overhovedet gider være sammen med mig" hulker jeg. Alting vælter bare ned i hovedet på mig lige nu, jeg er så ked af det. "Ingen er perfekte Mia, det må du ikke tro! Og jeg synes altså at du er ret så perfekt. Du er sød og sjov og smuk - du har hele pakken" siger Anthon roligt. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, og fjerner derfor bare mit hoved en smule, og kigger ind i Anthons øjne. "Mener du det?" Hvisker jeg, Anthon nikker, og tørrer nogle tårer væk fra min kind. Istedet for at fjerne den bagefter, nusser han min kind. "Du er virkelig dejlig Mia" siger han. Min vejrtrækning bliver roligere, og jeg kigger længe bare Anthon ind i øjnene. "Hvad er det du prøver at fortælle mig?" Hvisker jeg lavt. "Jeg prøver at fortælle dig-" siger Anthon, og ligger sin hånd om i min nakke. "-at jeg er fuldstændig vild med dig" siger han, læner sig frem og kysser mig lige på munden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - skal jeg sige fra eller kysse igen? Alting kører rundt i hovedet på mig, og mens Anthon kysser mig, begynder jeg stille at glemme alle mine problemer. Alle mine problemer med Thor og alle mine problemer med min mor. Jeg ligger min hånd på Anthons kind, og begynder stille at snave ham igen. Måske kommer jeg til at fortryde det her, måske gør jeg ikke? Jeg ved det virkelig ikke. Anthon får lagt mig ned i sengen, og ligger sig ind over mig, uden at bryde vores stille snav. Langsomt kører han sin hånd op af min mave, hele vejen op til mit bryst, hvor han stille ligger sin hånd, og klemmer blidt. Et lille bitte støn undslipper min mund, og derfra bliver det hele bare heftigere og heftigere. Vi kysser indtil vi begge er helt nøgne. Her stopper vi, og kigger hinanden ind i øjnene. "Jeg elsker dig" siger Anthon, som ligger over mig. Jeg svarer ikke, men trækker stille hans hovede ned til mit igen, og presser blidt vores læber mod hinanden. Efter lidt tid kan jeg mærke Anthon trænger sig ind i mig, og jeg stønner igen, mens jeg lukker mine øjne i nydelse. Anthon kysser mig ned af halsen, og jeg "hiver" blidt i hans hår. Jeg kan mærke, at han giver mig et sugemærke på halsen, derefter kysser han mig længere ned af kroppen, og han giver mig et par sugemærker på brystet, og en hel masse på maven. Derefter kysser han mig blidt op af kroppen igen, indtil han når min mund. Inden han kysser mig, trænger han sig igen ind i mig. Jeg ved ikke hvad jeg har gang i lige nu, men jeg gør hvad jeg føler for, og lige nu føler jeg for det her. Jeg følger Anthons lange blide bevægelser, mens jeg lavt stønner hans navn. "Er det okay?" Mumler Anthon stønnende. "Det er helt fantastisk" stønner jeg, og kradser Anthon roligt, men stadig så det markerer, på hans ryg. "Du er fantastisk" stønner jeg.

Da Anthon kommer, bliver han liggende over mig, og kigger mig ind i øjnene. Vores kroppe er helt svedige, og vi hiver begge en smule efter vejret. Ikke fordi det var hård sex, men det varede længe, og vi var igang hele tiden - fløde kan også sagtens være hårdt. "Mia, jeg er så ked af det - undskyld!" Siger Anthon så efter noget tid, og fjerner sig fra mig. Da han rejser sig, tager han sine underbukser og en t-shirt på, jeg derimod sætter mig stille op i sengen, med dynen omkring mig, så mine bryster er dækket. "Du skal ikke sige undskyld" siger jeg roligt, og kigger hen på Anthon. "Jo, jo, jo! Jeg kneppede min bedste vens kæreste" sukker Anthon opgivende, og kigger trist ned på mig. Jeg sukker. "Det var ligeså meget mig jo" siger jeg, og kigger Anthon ind i øjnene. "Nej! Det var MIG Mia! Jeg stak min pik ind i dig, det kan du ikke sige ikke er sandt!" Siger han, og går nervøst frem og tilbage på sit værelse. "Og? Jeg motiverede dig da til det" forsøger jeg, men det er svært, nu hvor Anthon allerede har bildt sig selv ind, at det hele er HANS skyld. "Mia det var min skyld!" Siger han, og kigger stift på mig. "Nej Anthon, stop nu" siger jeg. "Kan du ikke bare gå?" Siger Anthon og sukker. "Men hvor skal jeg gå hen?" Siger jeg, mens en tåre glider ned af min kind. "Jeg ved det ikke, bare gå" siger han, og kigger mod sin dør. Langsomt læner jeg mig frem, og samler mit tøj sammen. Hurtigt får jeg det på, og går hen til Anthons dør. "Anthon det er ikke-" siger jeg, men bliver afbrudt af Anthon. "-Mia gå" siger han, og kigger væk fra mig. Jeg nikker stille, lukker hans dør i, og går min vej.

Husk at like og kommenter😊❤️