Den sommer - Citybois

Kapitel 62 - "bare græd ud smukke"

Jeg vågner op i sengen helt alene. Thor må have båret mig herind i går aftes, efter jeg faldt i søvn, for jeg husker ikke, at jeg selv gik i seng. Klokken er 11:42, så de andre må vel være stået op. Jeg sætter mig op i sengen og sukker. Jeg magter ikke rigtigt livet for tiden, jeg føler bare at alt går galt, selvom det nok ikke gør det. Thor og alle mine venner og veninder er der jo stadig for mig, det er jeg da også sygt glad for! Men min mor er dødeligt syg, og hun dør indenfor en måned. Nok er vi uvenner, men inderst inde elsker jeg hende jo. Jeg undrer mig også om, hvad Oliver og Sidsel skal? Måske flytter de hjem hos far? Eller hos moster? Det ved jeg ikke, jeg kan ikke rigtigt overskue at tænke over det lige nu. Langsomt rejser jeg mig op, og går ud til de andre. "Godmorgen" siger de, da jeg kommer ud til dem. "Godmorgen" mumler jeg, og sætter mig hen i sofaen alene. Jeg kigger lidt ud af vinduet. Det regner vold meget, skyerne er helt sorte, og engang imellem tordner og lyner det. Sneen er helt forsvundet, men det er jo også typisk Danmark. Nu er der bare helt smattet og klamt. Jeg sidder bare og stirrer ud på vejret med er tomt blik, da Thor ligger sin hånd på min skulder. "Hey" siger han, og sætter sig forsigtigt ned ved siden af mig. Jeg falder ud af min trance, og kigger kort hen på Thor. "Hey" siger jeg, og kigger tilbage ud af vinduet. "De andre kører en tur hen til Teo's mormor i dag, hvis du vil, kan vi bare blive her?" Siger Thor, mens jeg stadig bare stirrer ud af vinduet. Jeg plejede at elske, når vi alle besøgte Teo's mormor, hun er den venligste dame på jorden, men jeg kan ikke i dag. Jeg er så nede lige pt. jeg kan slet ikke overskue noget som helst. "Tak" siger jeg, og ligger mig op af Thor. Han ligger sine arme omkring mig, og kysser mig i håret. "Skal vi bare tage afsted så?" Spørger Emma, som står lige ved siden af sofaen. Jeg kigger kort op på hende og nikker, derefter kigger jeg håbløst ud af vinduet igen. "Så smutter vi nu. Vi ses i aften" siger Emma, og så går hun hen til de andre, som står i hoveddøren.

Længe sidder Thor og holder om mig, mens vi kigger ud af vinduet begge to. "Da jeg var lille, legede vi altid sammen ude i haven" siger jeg lavt. Jeg kan fornemme Thor nikker. "Hvad legede i?" Spørger han, og nusser mine arme. "Vi legede som regel bager nede i sandkassen. Jeg ville gerne være bager da jeg var lille, men så sagde mor, at den tanke kunne jeg godt droppe... Fordi jeg skulle være advokat som hende, og træde i hendes fodspor" siger jeg, stadig med et tomt blik. "Vil du gerne være advokat?" Spørger Thor roligt. "Næh... Jeg ville gerne være kosmetiker, så jeg kunne åbne min egen skønhedssalon, og lave et stort firma, som bare tjente KASSEN! Men mor troede ikke på, at jeg ville kunne finde ud af det, og så er det en erhvervsuddannelse, så mor ville slet ikke have, at det skulle skænke mig en tanke, så det har jeg også glemt helt nu. Nu sætter jeg mig bare ind i det, at blive til en god advokat" siger jeg. "Men hvis det ikke er hvad du brænder for, skal du jo ikke gøre det Mia?" Siger Thor, men jeg nikker på hovedet. "Sådan er det" siger jeg kort. "Men... Når hun er væk, kan hun jo ikke bestemme over dig mere?" Siger Thor. "Okay, Thor! Men jeg vil godt gøre hende stolt! Nok er hun væk, men jeg skal ikke være nogen skuffelse for hende!" Siger jeg vredt, rejser mig op, og går mod værelset. "Mia, det var jo ikke sådan ment" sukker Thor. "Jaja" siger jeg bare, og lukker og låser døren. Jeg smider mig i sengen, og græder ned i puden. "Mia" kan jeg være Thor sige. Han banker blidt på døren, og bliver ved med at kalde mit navn. "Gå nu væk Thor!" Hulker jeg. "Undskyld Mia, jeg vil dig jo bare det bedste..." siger Thor, og holder op med at banke på døren. "Muligvis, men så ved du ikke hvad det bedste for mig er. Kosmetikere tjener ingenting" siger jeg bestemt og snøfter. "Det gør de da. Og jeg tror på dig Mia, du kan sagtens blive noget stort indenfor det!" Siger Thor, og jeg ryster på hovedet. "Lad nu bare være med at lade som det er en god uddannelse! Desuden er jeg allerede blevet optaget på jurastudiet, så der er intet at gøre" siger jeg, og kan høre Thor sukke. "Okay... Jeg blander mig ikke mere" siger han. "Tak!" Mumler jeg. "Men vil du ikke nok komme ud til mig? Jeg er så ked af det" siger Thor. Jeg fjerner mit hoved fra puden, og kigger mod døren. "Du kan komme herind" siger jeg, låser døren op, og smider mig i sengen igen. Thor åbner roligt døren, og lukker den lige så stille i igen. "Okay" siger han, og ligger sig ned ved siden af mig. Vi ligger egentlig bare og kigger hinanden ind i øjnene. "Undskyld" siger Thor. "Du skal ikke undskylde" sukker jeg, og nusser ham i håret. "Det hele kom bare som et kæmpe chok for mig, jeg skal nok lige vænne mig til det" fortsætter jeg, og Thor nikker. "Det kan jeg godt forstå" siger han, og nusser min kind. "Inderst inde betyder hun jo noget" siger jeg, og en tåre glider ned af min kind. Thor læner sig frem mod mig, og kysser min tåre væk. Derefter ligger han en arm omkring mig, og klemmer mig helt ind til sig. "Du skal nok klare det! Det ved jeg" siger han, og jeg græder lidt mere, mens Thor nusser mig på ryggen. "Bare græd ud smukke" siger han beroligende, og jeg bryder fuldstændigt sammen. Til sidst da jeg ikke længere græder, falder jeg stille og roligt i søvn, stadig klemt helt ind til Thor, mens han roligt nusser mig på ryggen.