Den sommer - Citybois

Kapitel 49 - Stoffer

Jeg drak ikke så meget i går, så da jeg vågner har jeg hverken kvalme eller hovedpine. Jeg går nedenunder, og frygter hvordan der ser ud. Der ligner lort, så jeg må vel bare begynde at rydde op. Da jeg er ved at være halvvejs får jeg en besked fra Anthon. "Hey smukke. Du mente hvad du sagde i går ikke?" Skriver han og hentyder til da jeg spurgte om han ville komme sammen. Jo, jeg mente det faktisk. Jeg føler intet for Thor længere, og føler intet for alle andre, men Anthon føler jeg faktisk lidt for. Jeg bliver glad af at være sammen med ham, og det er ham jeg gerne vil være sammen med. Så er det ikke længere min hovedpine, at Thor stadig hat følelser for mig, nu har jeg jo Anthon. "Jo. Jeg mente det❤️" skriver jeg, og fortsætter med at rydde op.

Da jeg endelig er færdig, sætter jeg mig i sofaen for at slappe af. Jeg tjekker hurtigt min mobil, og ser Anthon har skrevet. "Godt, for jeg mente det også❤️ kan du være sammen?" Skriver han. "Øh jaja❤️" skriver jeg, og sukker. Jeg havde ellers håbet, at jeg kunne slappe af, men Fuck det. Jeg vil jo også godt være sammen med Anthon. "Fedt, jeg har nogen du skal møde. Kan du komme hen til Gentofte sø?❤️" skriver han. "Ja. Jeg er på vej❤️" skriver jeg, og går ud i gangen og får overtøj på. Jeg går ned mod Hellerup station, klokken er 16 men jeg er alene hjemme i weekenden, så jeg skal ikke tænke på et tidspunkt at være hjemme på. Der er heldigvis kun 2 minutter til mit tog til Gentofte kommer, da jeg kommer op på stationen. Jeg tjekker ind med mit rejsekort, og så kommer mit tog. To stop skal jeg, så jeg bliver bare stående. Jeg stiger af på Gentofte station, og går ned mod søen.

Da jeg kommer forbi kirken, ser jeg alt det der skete for mig. Derfor skynder jeg mig videre mod søen, men det er ikke fordi det bliver nemmere at være der. Det var der hvor liget blev fundet, jeg kan tydeligt huske det. Drengen lignede Thor så meget, og jeg er faktisk stadig lidt bange for at gå her alene, men der sker jo ikke noget. "Er ved Gentofte sø nu, kan ikke se dig❤️" skriver jeg, og kigger mig omkring. Han er ikke til at se nogen steder, men søen er jo også stor. Jeg får hurtigt en besked fra Anthon. "Hvor er du? Jeg kommer hen til dig" skriver han. "Jeg er der hvor liget blev fundet" skriver jeg, hvordan skulle jeg forklare hvor jeg var? Det ligner jo alt sammen det samme. Pludselig ser jeg Anthon komme gående. "Hey" siger jeg. Han krammer mig, og kysser mig blidt på munden. "Hej" siger han og smiler. "Hvem er det du skulle vise mig?" Spørger jeg og griner. Anthon fletter sine fingre ind i mine. "Nogen af mine venner" siger han, og vi går hen mod nogle buske. "Hvilke venner?" Spørger jeg. "Okay, du skal ikke blive bange for dem okay? Giv dem en chance" siger Anthon. Hvad?! Hvem er det Anthon slæber mig hen til?! "Øh okay" siger jeg, men bliver stadig lidt nervøs. Vi går om bag buskene, og der sidder 3 drenge på omkring 25 år tror jeg. "ANTHONS DAME!" Siger den ene, og rejser sig op. "Ronni" siger han, og rækker hånden ud mod mig. Jeg tager den, og slipper hurtigt igen. Hvad er de for nogen? "Skal hun også have noget?" Spørger ham der Ronni. "Jaer, her" siger Anthon, og giver Ronni 1.000 kr. Ronni tager imod pengene, og finder en lille pose med noget hvidt pulver frem fra sin lomme. "Her" siger han og giver den til Anthon, som tager imod det. Anthon læner sig mod mig. "En lille gave, til dig fra mig" hvisker han og giver mig posen i hånden. Jeg kigger bare med store øjne ned på det. "Anthon jeg tror ikke det er nogen god ide" siger jeg. "Prøv nu bare! Der sker ikke noget!" Siger Anthon. "Ej men..." siger jeg men bliver afbrudt. "Mia. Det er den bedste følelse ever. Prøv nu bare" siger Anthon. Jeg kigger ned på posen. Det ser ikke særligt farligt ud, det ligner bare flormelis eller sådan noget. "Fint" siger jeg kort. Anthon tager posen, og laver mig en bane. Han giver mig en lille ting jeg skal tage det med. "Sådan" siger han. Jeg tager en dyb indånding, inden jeg sniffer det. Det føles som at få glasskår hele vejen op igennem næsen. Da jeg har taget banen, tager jeg mine hænder op til min næse. "Godt gået smukke!" Siger Anthon, og smiler. Jeg stirrer bare lidt halv irriteret på ham. Hvorfor fanden gjorde jeg det her? "Skal du ikke også have en bane?" Spørger jeg. "Jo for fanden da!" Siger Anthon, og gør en bane klar. Efter at have taget sin første bane, tager han endnu en. Hvordan kan han? Jeg er allerede begyndt at føle mig påvirket nu. "Det er fedt ikke?" Spørger Anthon, og kysser mig. Jeg kysser igen. "Det er en fucking vild følelse" udbryder jeg, og er lige ved at falde.

Jeg kysser Anthon frækt ned af halsen og trækker hans trøje af. "You go girl!" Råber Ronni, og klapper. Jeg smiler frækt, og bider mig i læben. Anthon kysser mig frækt på halsen, og rører ved min krop. Jeg ligger mit hoved på hans skulder, og kigger rundt. Da jeg vender mit hoved mod venstre, ser jeg pludselig min mormor. "Mormor?!" Udbryder jeg, og skubber Anthon væk. "Hvad?" Spørger Anthon forvirret. "Det er min mormor!" Siger jeg, og går hen til hende. "Hvem?" Spørger Anthon. "Hende!" Siger jeg, og prøver at kramme hende, men jeg kan ikke rigtigt føle hende. "Det var underligt" siger jeg.

Anthon's synsvinkel
Mia tror hendes mormor er her. Men det er første gang hun indtager hash, så der kan meget let opstå hallucinationer. "Ja det er hash" siger hun. Jeg kigger bare underligt på hende, hvad Fuck snakker "de" om? "Jeg ved godt hvad der kan ske, hvorfor bekymrer du dig overhovedet?" Spørger Mia og griner. "Jamen jeg bestemmer over mig selv nu er jeg 18, så det kan jeg godt. Farvel" siger Mia irriteret og vredt. "Okay kom her søde" siger jeg, og tager fat i Mia. "Anthon slip mig!" Siger hun vredt. Jeg slipper hende, og sætter mig ned. Pludselig begynder hun at gå væk. "Hvad helvede skal du?" Råber jeg. Hun vender sig mod mig, men fortsætter. Jeg bør nok gå efter hende? "Jeg går altså lige med hende for at se hvad hun har gang i" siger jeg. "Nej Anthon. Jeg tror hun har brug for lidt alenetid. Bliv her, damerne kommer om 5 minutter, så det passer faktisk også meget godt at hun gik nu" siger Ronni. Jeg nikker, jeg bliver bare her.

Mia's synsvinkel
Jeg ved ikke hvor jeg er længere. Jeg er ved en stor græsplæne og en stor bygningen, men jeg aner ikke hvad det er. Jeg føler jeg har været her før, eller har gået forbi men jeg kan bare ikke komme i tanke om hvor det ligger. "Hvorfor følger du efter mig?!" Siger jeg, og går rundt på græsplænen. "Mia, ham Anthon der er ikke god for dig" siger mormor. "Hvad ved du om det? Du er død!" Siger jeg. "Jeg ser på alt hvad i laver, og det du har gang i er ikke godt, min egen" siger mormor sødt. "Lad være med at kalde mig det!" Råber jeg, og samler en skovl op fra græsset. Jeg kaster den efter mormor, men den flyver bare igennem hende. "LAD MIG VÆRE I FRED" råber jeg. Mormor kigger til siden. "Du burde være med ham der" siger hun. Jeg kigger forvirret derhen hvor mormor kigger. Thor kommer gående. "Det kan jeg sgu da ikke" siger jeg, og falder. Mormor kigger på mig, da Thor løber hen imod mig. "Tænk dig om, Mia" siger mormor og forsvinder pludseligt. "Mia" siger Thor. Jeg kigger på ham. "Thor" siger jeg afslappet. "Hvad har du lavet?" Spørger han, og hjælper mig op. "Jeg var ved Gentofte sø med Anthon og nogle af hans venner" siger jeg. "Hvem var hans venner?" Spørger Thor, og tørrer noget beskidt jord af fra min jakke. "Ham den ene hed vidst nok Ronni. De var meget flinke" siger jeg, og griner da jeg er ved at falde. "Har du drukket?" Spørger Thor, og holder godt fat i mig. "Nej! Det var sådan noget pulver noget. Det var meget dyrt, men Anthon betalte" siger jeg. "Har du taget hash?!" Udbryder Thor. "Ja, det var vidst nok det, det hed" siger jeg, og griner. Jeg ligger mine arme omkring Thor. "Det er virkelig sjovt. Jeg har lige set min døde mormor" griner jeg. Thor fjerner mig blidt fra ham. "Kom. Vi tager hjem til mig" siger han. "Hvorfor? Her er da meget hyggeligt. Vi kunne måske holde en picnic?!" Siger jeg, og smiler stort. "Vi holder picnic derhjemme. Kom nu" siger Thor, og trækker mig afsted. "Så længe du har slik! Jeg har virkelig lyst til slik!" Siger jeg. "Vi har slik" siger han.

Thor fører mig ind på hans værelse. "Uh skal vi bolle?" Spørger jeg, og smider mig i sengen. "Nej!" Siger Thor. "Jeg kommer om lidt" fortsætter han. Jeg kigger rundt på Thors værelse. Det er lidt svært at se, da alting snurrer sådan lidt rundt. Thor kommer ind, og kaster en pose vingummier hen til mig. "Fråd!" Siger jeg, og forsøger at åbne posen. "Her" siger Thor, og åbner den for mig. Jeg tager et stykke i munden. "Jeg kan huske første gang vi bollede herinde. Det var fandme ild!" Griner jeg. Thor svarer mig ikke, han kigger bare ned på mig. "Fik Anthon dig til det her?" Spørger Thor. Jeg sukker. "Ja" siger jeg lavt. "Hvorfor gjorde du det?" Fortsætter Thor. "Jeg ved det ikke! Jeg ville ikke have at ham og hans venner, skulle tro jeg var svag" siger jeg. "Men det er du ikke! Du er stærk når du siger nej, du er svag når du gør det!" Siger Thor. Jeg begynder at græde. "Jeg ved det godt!" Hulker jeg. "Hvorfor gjorde du det så?" Spørger Thor. "Jeg ved det ikke okay! Jeg var bare så bange" siger jeg, og tørrer mine øjne. Thor nikker. "Det er okay" siger han, og ligger sine arme omkring mig. Jeg ligger også mine arme omkring ham, og han klemmer mig helt ind til sig. "Måske du skal sove lidt?" Siger Thor. Jeg nikker. "Det er måske bedst" siger jeg. Thor tørrer nogle af mine tårer væk. "Skal jeg hjælpe dig med tøjet?" Spørger han. Jeg nikker svagt, og så trækker Thor min t-shirt over hovedet på mig. Han finder en t-shirt til mig, tager min bh af mig, og trækker blusen ned over mit hoved. Så får han trukket mine bukser af, og hjulpet mig i seng. "Sov godt" siger han, og kysser mig i panden. "Tak" siger jeg svagt, og falder i søvn.

Husk at like og kommenter😊❤️