Den sommer - Citybois

Kapitel 66 - bad day

Jeg kigger mig selv i spejlet, da jeg har sat mit tørklæde ordenligt. "ser man noget?" spørger jeg, og vender mig om mod Teodor, som stille ryster på hovedet. "man ser det ikke" siger han roligt, jeg nikker på hovedet, drejer mig, og kigger mig selv i spejlet igen. Lige nu skal jeg ind til København, hvor jeg skal mødes med Thor på en café. I løbet af i går, fik Anthon givet mig en masse sugemærker overalt på kroppen. Maven, armene, benene - overalt. Derfor har jeg noget tøj på, hvor man absolut intet kan se. Det er en stram mørkegrøn rullekrage med lange ærmer, et par højttaljede sorte jeans, som går helt ned til anklerne og et halstørklæde. Thor skal ihvertfald ikke opdage noget som helst, han slår mig ihjel hvis han ser det. Jeg vender mig om mod Teodor igen. "tak fordi jeg måtte sove her" siger jeg, og giver ham et kram. Jeg forklarede alt til Teodor, da jeg virkelig stoler på ham. "selvfølgelig måtte du det - du kan altid komme til mig" siger han, og så trækker vi os begge fra krammet. "tak" siger jeg, og smiler lidt.

Teodor følger mig ned til døren, og siger farvel. "er det okay, at jeg kommer, hvis det går galt?" spørger jeg, inden han lukker døren i. "selvfølgelig er det det, men det gør det heller ikke" siger Teodor roligt og smilende. Jeg smiler stille igen. "vi ses" siger jeg, og så går jeg hen til Bernstorffsvej station. Der er heldigvis ikke så langt, så jeg går kun i 2 minutter. Jeg er sygt nervøs under hele togturen, for tænk hvis Thor er sur på mig nu? Og tænk hvis han opdager et sugemærke eller sådan noget? Så ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Men nu må jeg vel bare håbe, at han ikke ser noget.

Jeg ankommer stille til cafeen Thor og jeg skulle mødes på. Han sidder på en stol ved et bord, og kigger lidt ned i sin telefon. Nervøst bider jeg mig i læben, og går hen mod ham. "Mia" siger han, slukker sin mobil, og rejser sig op. "Et øjeblik troede jeg ikke, at du ville komme" mumler han. "Jeg kan jo ikke bare afvise dig" siger jeg, og sætter mig ned på den anden stol der er ved bordet. Thor sætter sig en smule akavet ned, han havde nok regnet med et kram eller sådan noget. Thor piller en smule ved sine hænder, mens jeg bare koldt kigger på ham. Ja, jeg er selv ekstremt nervøs, men jeg er ligeså sur. Han kan jo ikke bare invitere min familie, når jeg tydeligt har fortalt ham, at jeg ikke ville have det. "Først vil jeg bare sige-" siger Thor, men bliver afbrudt af en tjener. "Hej, hvad kan jeg så gøre for jer?" Spørger en ung, lyshåret, smuk pige. Hun har sit arbejdstøj på, men formår alligevel, at se enormt smuk ud. Alligevel kigger Thor slet ikke begejstret på hende. "Jeg skal bare have en lille caffe latte og en iskaffe. Så skal jeg også have en avocadomad og noget yoghurt med müsli tak" siger Thor. Han ved godt hvad jeg kan lide, og normalt ville jeg synes, at det er romantisk når han bestiller til mig, men situationen er så presset, at jeg knapt nok når at tænke over, at Thor har bestil lige hvad jeg havde lyst til. Pigen skriver noget ned på en seddel, og så går hun. "Først vil jeg bare sige-" begynder Thor igen. "-at jeg kun gjorde det, fordi jeg troede det var det bedste for dig. Måske lige at se din mor, og snakke lidt med hende, men jeg tog fejl - undskyld! Virkelig mange gange undskyld. Jeg burde have lyttet til hvad du har sagt, istedet for at tro, alt muligt er godt for dig, når det måske slet ikke er det. Hvis du føler, at det er bedst ikke at snakke med din mor, så skal jeg respektere det" siger Thor, og ligger sin hånd på min. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal svare, men jeg hader at være sur på Thor. "Det er okay Thor, det er mig der skal sige undskyld. Undskyld for at ødelægge din og din families juleaften" sukker jeg, og kigger ned på vores hænder. "Ikke undskyld for det. Karl og Krista fik deres gaver, min mor havde mig sovende inde hos hende igen for første gang i lang tid. Jeg tror, at de i bund og grund var ligeglade" siger Thor, og kigger også ned på vores hænder. Jeg svarer ikke rigtigt, jeg smiler bare. Thor nusser stille min hånd, og det smiler jeg også lidt over. Jeg er glad for, at vi er okay igen. Da Thor nusser den, kommer hans finger til, at skubbe lidt op i ærmet på min trøje. Da Anthon har givet mig sugemærker sådan helt ned til håndledene, undgår han ikke, at ligge mærke til det. "Hvad var det?" Spørger han, og jeg trækker hurtigt min arm til mig igen. "Lad mig se din arm" siger han, og holder sin hånd hen mod den, jeg ryster bare på hovedet. "Jeg har bare slået mig i går nat da jeg gik rundt alene" mumler jeg, og kigger ned i mine hænder. Thor læner sig ind over bordet, og tager hurtigt fat i min arm, og trækker helt op i mit ærme. "Er det sugemærker?!" Spørger han, og studerer min arm lidt fra flere vinkler. "Nej, det er bare udslæt. Jeg har noget allergi om vinteren" siger jeg, og forsøger at tage min arm til mig igen. Thor tager fat i mit håndled, rejser sig op, og trækker mig med ud mod toilettet. Idet vi kommer derud låser han døren, og trækker op i min trøje. "Det er jo sugemærker" siger han, og jeg hiver hurtigt ned i min bluse igen. "Undskyld" siger jeg lavt. "Hvem har du været sammen med?" Spørger Thor hurtigt, jeg kan allerede nu, høre hvor sur han er. "Jeg har ikke være sammen med nogle Thor" lyver jeg, men jeg er elendig til at lyve, og jeg har sugemærker overalt på min krop, så selvfølgelig ved Thor at jeg lyver. "Fortæl mig det nu! Hvem har du været sammen med?!" Spørger Thor vredt, og banker i et lille bord der er ved håndvasken, hvilket jeg får et lille chok af, så det giver et sæt i mig. "Anthon" siger jeg lavt, og en tåre glider ned af min kind. Thors vrede ansigt ændrer sig, og bliver utroligt skuffet. Jeg kan ikke lide, at se skuffelsen i hans øjne, for jeg får det så dårligt over mig selv. "Undskyld Thor" græder jeg. "Hvorfor?" Spørger han roligt, men jeg ved godt hvor sur og skuffet han er. "Jeg var fuld" hulker jeg. Thor kigger ud i luften lidt tid, og nikker så. "Ja" mumler han. "Undskyld" snøfter jeg, men Thor svarer ikke. Han ryster bare på hovedet af mig, og så går han sin vej. Jeg græder lidt mere, og svinger så min taske over skulderen. "Thor" kalder jeg, og løber slalom gennem alle bordene på cafeen. Folk glor enormt meget på mig, men jeg er så ligeglad. Jeg skal bare snakke med Thor nu... "Thor" kalder jeg, og løber op til ham da jeg får øje på ham. "Jeg kan godt forklare det Thor" siger jeg lidt forpustet, og følger efter ham. Han går virkeligt hurtigt. "Jeg har ikke brug for nogen forklaring, for ligemeget hvad du siger, så har du knaldet Anthon, min bedste ven, mens vi var sammen" siger Thor, og stopper brat op. "Men Thor jeg kan forklare! Lad mig nu forklare! Vi bor sammen, og vi skal leve sammen!!! Lad mig nu forklare" siger jeg, Thor svarer ikke, han kigger bare spekulerende ud i luften - og jeg tager det som, at jeg godt må forklare. "Det var efter jeg var gået-" siger jeg, men bliver afbrudt. "-jeg er stadig fuldstændigt ligeglad med din forklaring" siger Thor. "Men vi kan jo ikke bare gå og være uvenner, når vi endda bor sammen" siger jeg. "Jeg vil ikke have dig i lejligheden" siger Thor, og min mund åbner sig en smule. "Du kan ikke bare smide mig ud?" Siger jeg overrasket. "Jo jeg kan. Jeg betaler gælden OG huslejen, du er der bare for at have et sted at bo. Du betaler intet - det er min lejlighed" siger Thor. "Du lod mig ikke betale! Du sagde, at jeg havde betalt for meget for dig, og at du ville betale lejligheden" siger jeg, mens der glider tårer ned af mine kinder. "Jeg er ligeglad med dig nu Mia. Du har til i morgen, så vil jeg have alle dine ting ude af den lejlighed" siger Thor, og så fortsætter han væk. Jeg står bare og kigger på ham, hvor skal jeg bo nu?

Jeg når ikke at tænke så meget mere, så ringer min mobil. Det er et nummer jeg ikke kender, men jeg tager den alligevel. "Det er alarmcentralen, snakker jeg med Mia Nielsen, datter af Pia Nielsen?(Random efternavn)" spørger manden i telefonen. "Øh ja, ja det gør du?" Siger jeg forvirret, og tørrer nogle tårer væk fra mine kinder. "Okay, vi vil godt bede dig om at komme til Gentofte Hospital hurtigst muligt" fortsætter han. "O-o-okay, jeg er på vej" stammer jeg, og så bliver der lagt på. Kort kigger jeg efter Thor, men han er væk. Derefter skynder jeg mig bare mod Nørreport station, så jeg hurtigt kan komme til Gentofte hospital.

"Pia Nielsen? Jeg er hendes datter" siger jeg hurtigt, og en læge følger mig ned mod et værelse. Da jeg åbner døren ser jeg først min far, min søster og min bror. Sidsel og Oliver kigger op mod mig, de har begge tårer i øjnene. Jeg kigger stille mod sengen, og ser min mor. Død. Jeg får en underlig følelse i kroppen, og en klump i halsen. Lægen forlader stille værelset igen, og lukker døren efter sig. Jeg fornemmer at min far og Sidsel og Oliver kigger på mig, og jeg bliver bare stående og kigger. Efter at have kigget på min mor et stykke tid, kigger jeg ned på Sidsel og Oliver. "Hvorfor græder du ikke?" Hulker Sidsel, og jeg ryster stille på hovedet. "Jeg ved det ikke" siger jeg lavt. Sidsel går hen til mig, og begynder at slå til mig. Ikke hårdt selvfølgelig. "Hvorfor græder du ikke?!" Skriger hun, og bryder fuldstændigt sammen. Jeg sætter mig på hug, og får Sidsel til at kigge mig ind i øjnene. Jeg kan ikke fortælle hende hvorfor jeg ikke er ked af det, jeg vil ikke have hendes syn på mor til at ændre sig. Det er for synd for Sidsel. "Hvorfor er du ikke ked af det Mia?" Græder hun. "Jeg er også ked af det" lyver jeg hurtigt, og tørrer nogle tårer væk fra hendes kinder. "Jeg viser det bare ikke" siger jeg, og trækker hende ind i et kram. Hun græder lidt mere. "Det skal nok gå" hvisker jeg, og nusser hende i håret, mens jeg kigger op mod far. Jeg tror godt, at han ved, at der har været nogle problemer mellem mor og jeg.

Hele dagen har gået på at sidde inde ved mor, og trøste mine søskende. Jeg har ikke grædt overhovedet, ikke én tåre er gledet ned af min kind, på grund af min mors død. Jeg hadede hende, og det gør jeg stadig. Den eneste grund til jeg er her, er for mine søskende. Min mor betød og betyder ingenting for mig. Hun har ødelagt så meget, jeg kan ikke tilgive hende for det. Det kan jeg virkelig ikke.

"Sov nu okay" smiler jeg, og nusser Sidsel lidt i håret. Mors død har helt klart taget hårdest på hende. Hun nikker stille, og jeg smiler blidt til hende. "Sover du på dit værelse i nat?" Spørger hun roligt, og lukker træt sine øjne i. "Ja, det gør jeg" siger jeg, og tørrer den sidste tåre af hendes kind. "Hvad med Thor?" Mumler Sidsel. "Det er ligemeget med ham nu, jeg er hos jer lidt" smiler jeg, men er inderst inde fuldstændigt knust. "Vi rejser jo hjem til far i overmorgen" siger Sidsel, og gaber. "Jeg ved det" siger jeg, og kigger ned i jorden. "Godnat Mia" siger Sidsel, og falder i søvn.

Jeg åbner stille døren til mit værelse. Det ser ud som da jeg forlod det redt og pænt. Stille får jeg mit nattøj på, og ligger mig i min seng. Jeg ser at Teodor har skrevet. "Hey, hvordan gik det?😊" skriver han. "Det gik forfærdeligt. Thor opdagede sugemærkerne, og nu har han smidt mig ud af lejligheden. Og så er min mor lige død" svarer jeg, Teodor ser hurtigt beskeden. "Oh... det er jeg ked af! Mia du er altid velkommen hos mig❤️" skriver han. Jeg er selvfølgelig glad for det, men jeg svarer ikke, jeg har noget andet i tankerne. Jeg ringer min far op. "Jeg vil flytte med jer til Jylland" er det første jeg siger.

Sorry for ikke at have opdateret i LANG tid!!! Jeg har haft terminsprøver, og det har været meget travlt i skolen for tiden! Sorry! Men håber, at i kunne lide kapitlet!

Husk at like og kommenter😊❤️