Den sommer - Citybois

Kapitel 34 - Thomas' fest

Frida, jeg og nogle andre piger sidder som sædvaneligt ved det samme bord som vi altid har gjort i kantinen. Ved bordet overfor sidder Johanna og de andre "bitches" som jeg vil kalde dem. Jeg får øjenkontakt med Johanna, men kigger så ned i min mad igen. Ikke lang tid efter står Johanna lige overfor mig. "Hej" siger hun, med sine veninder i baggrunden. Ingen af os siger noget. "Ville du sige noget Mia? Siden du kiggede på mig? Eller kiggede du bare på mig, fordi det er mig?" siger hun og afslutter med et lille grin. Hendes vendinder griner også. "Jeg skulle ikke sige noget" siger jeg, og prikker med gaflen til min mad. "Nååå. Du misundede mig bare. Det er også okay. Folk som dig har også stor grund til at misunde sådan en som mig. Altså hvordan er det, at der ikke er nogen der gider at have sex med dig?" Spørger hun. Hendes veninder griner. "Hvem siger, at der ikke er nogen der gider at have sex med mig?" Spørger jeg. "Det kan man jo se Mia" siger hun og griner. "Bare så du ved det, så har jeg faktisk haft sex" siger jeg. "Ej har du det? Hvor mange gange?" Spørger Johanna, og rent faktisk, så lyder hun interesseret. "Jeg har ikke talt?" Siger jeg. "Det vil altså sige, at du har gjort det mange gange. Spændende. Med hvor mange?" Spørger hun. "En" siger jeg. Hun griner. "Kun med en? Har du aldrig tænk dig at prøve noget nyt" griner hun. "Det er min kæreste?" Siger jeg. "Det er da rigtigt! Du har en kæreste. Det er ham der... Eeh... Ham fra Citybois!" Siger hun, og griner højt, hvilket hendes veninder også gør. Hun kigger rundt i kantinen, og får øje på Thomas. "Thomas" råber hun, og får øjenkontakt med ham. "Hyggeligt at snakke med dig"'siger hun, og går hen til Thomas. "Hyg dig med din boi. Han skulle måske snart til at blive en mand, vi har hørt han er meget barnlig" siger nogle af hendes veninder, og følger efter Johanna. Jeg prikker videre i min mad. "Er du okay?" Spørger Frida. "Det er fint. Hun har været sådan i snart to år nu... Jeg har efterhånden vendt mig til det" siger jeg. Frida siger ikke noget. "Nå... Glæder du dig til senere?" Spørger Frida. "Det bliver vel fint nok" siger jeg. Frida fatter vidst, at jeg gerne vil være lidt "i min egen verden" og lader derfor være med at snakke mere til mig lige nu.

"Okay så vi mødes om 2 timer hos mig ikke?!" Siger Frida. "Jo" griner jeg. "Okay super. Vi ses så" siger hun og giver mig et kram. "Vis ses" siger jeg, og går ind i mit hus. Jeg går i bad, og ligger mig så i min seng, og slapper lidt af. Pludselig ringer det på døren. Jeg tager hurtigt et par g-strenge på og trækker Thors "MC Leif"' hættetrøje over mig. Den er så stor til mig, at den også dækker min røv. Jeg gemmer mig lidt bag døren, for hvis nu det er en eller anden forretningsmand, vil jeg ikke vise mig sådan. Det er bare Anthon, så jeg træder frem. Han giver mig elevatorblikket, og kigger mig så i øjnene. "Sikke en mundering" siger han, og griner. Jeg griner også, og lader ham så komme ind. "Det er fordi jeg skal til fest om en halvanden time, så jeg har lige været i bad" siger jeg. "Nååå" siger Anthon, og giver mig så et kram. Da han krammer mig, bliver hættetrøjen løftet op, og jeg føler at Anthon kigger ned på min røv, selvom han sikkert ikke gør det. Sådan er han ikke. Da han giver slip, trækker jeg ned i hættetrøjen igen. Vi kigger lidt på hinanden, til det bliver akavet. "Nå. Hvordan går det med hende pigen du kan lide?" Spørger jeg. "Ikke så godt. Hver gang jeg se hende bliver jeg mere og mere forelsket" siger Anthon. Det er så synd for ham! Jeg har helt vildt ondt af ham, og jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe. Det er jo ikke mig, så jeg ved ikke hvad jeg kan gøre. Altså nu må i ikke misforstå mig, jeg havde jo selvfølgelig ikke droppet Thor, hvis det var mig. Jeg havde nok bare snakket lidt med Anthon om det, og hjælpe ham. "Har du ikke snakket med hende?" Spørger jeg. "Nej. Jeg tør ikke. Hver gang jeg er lige ved det, bliver jeg nervøs. For jeg er bange for, at hendes kæreste, som jo er min gode kammerat, bliver sur på mig. Han er ikke lige typen der forstår at man ikke kan styre sine følelser" siger Anthon. Jeg griner. "Ligesom Thor" griner jeg. "Ja... Ligesom Thor" siger Anthon. "Men øhm... Hvad ville du?" Spørger jeg. "Øhm... Ej... Jeg leder efter min denimjakke. Er den her?" Spørger Anthon. "Jeg har ikke set den" siger jeg. "Nå okay. Så leder jeg lige hos Carlo. Måske glemte jeg den sidst" siger Anthon. "Okay" griner jeg. Jeg siger farvel til Anthon, og løber så op på mit værelse igen.