Den sommer - Citybois

Kapitel 50 - bruddet

Billedet er et jeg fik taget med Thor, da natholdet blev filmet (1/3-2017) og min pande ligner jeg ved ikke hvad. Min første kommentar til billedet var "ej Thor min pande er jo fkn stor på det her billede!" Skriger

Thor holder mit hår væk fra mit hoved, da jeg brækker mig ned i toilettet. Igen... Fuck jeg har det virkelig dårligt. Efter at have brækket mig, igen, lader jeg mit hoved hvile på toiletbrættet. Jeg magter ikke ligge mig tilbage i sengen igen, for jeg ved der kommer mere lige om lidt. "Skal jeg hente dig en kold klud?" Spørger Thor, og jeg nikker svagt. Hvad har jeg virkelig haft gang i? Alt det med Anthon, og alt det lort jeg har rodet mig ud i. Sådan er jeg jo slet ikke. Thor kommer tilbage, og sætter sig ned på gulvet ved siden af mig. Han dupper mig i panden med den kolde klud, det er mega dejligt. "Tusind tak" siger jeg svagt. "Det skal du ikke sige tak for" siger Thor, og nusser min kind. Jeg ligger min hånd på hans, og nusser den. "Undskyld for alt" siger jeg. Thor svarer mig ikke, han kigger bare ned på sin hånd. En akavet stilhed breder sig i rummet, da jeg pludselig kaster op igen. Thor fjerner kluden, og holder istedet håret væk fra mit ansigt og nusser mig på ryggen. Hvad skulle jeg helt seriøst gøre uden ham? Thor tørrer mig om munden, smider papiret ned i toilettet og skyller ud. "Du behøver ikke sige undskyld. Det var mig som ødelagde det hele" siger Thor. Jeg ryster på hovedet, og tager igen imod den våde klud. "Nej nej nej! Jeg gav op for hurtigt, det er mig der er skyld i det der skete" siger jeg, og ligger min hånd på Thors, han fjerner den dog igen. "Mia stop nu. Jeg skulle ikke have slået op fra start... Jeg skulle slet ikke lade mig forelske i Emeli! Jeg er svinet her, okay?" Siger Thor, og fjerner noget hår fra mit hoved. "Uanset hvad du siger, vil jeg ikke give dig skylden for det her" siger jeg. Thor sukker, og nusser min kind. "Du er alt for gavmild" siger han, og fortsætter med at nusse mig i ansigtet. "Nej jeg er ej. Det var mig der fuckede op" siger jeg og smiler sødt til Thor. "Vi bliver aldrig enige i det her, Mia" siger Thor og griner kort. Jeg har savnet at høre hans dejlige grin, jeg har i det hele taget savnet ham! "Det har du ret i" siger jeg og griner. "Er du klar til at komme med ind i seng igen?" Spørger Thor, og afbryder endnu en akavet tavshed. Jeg nikker, og Thor rejser sig op. Han rækker hånden ud til mig, jeg tager imod den, og bliver hjulpet op. Thor støtter mig på vej ind i sengen igen, og hjælper mig også med at komme ned og ligge. "Tusind tak" siger jeg, da han ligger dynen over mig. "Igen. Du skal ikke sige tak" siger Thor. Jeg smiler, og falder hurtigt i søvn.

Jeg vågner ved at en solstråle blænder mig. Langsomt åbner jeg mine øjne, og kigger mig omkring. Thor sidder i sin kontorstol, med lukkede øjne og åben mund. Jeg smiler kort, og tager en pude som jeg kaster lige i hovedet på ham. Han kigger sig forbavset omkring. "Omg Mia, du gav mig et chok" siger han, og griner. Han kaster puden tilbage til mig, og sætter sig til rette i kontorstolen. "Sovet godt?" Spørger han, og kører sine fingre igennem sit hår. "Mhh så længe jeg nu har sovet, ja" siger jeg og griner. "Hvad med dig?" Fortsætter jeg. "For at være ærlig... Så har jeg sovet elendigt!" Siger Thor. Jeg kigger trist på ham. "Det må du undskylde" siger jeg. "Mia, stop nu med at undskylde hele tiden" griner Thor. "Jeg vil jo meget hellere hjælpe dig, end at sove godt" fortsætter han. Årh, det var sødt sagt, jeg bliver helt smigret. "Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden dig" siger jeg, og ligger mig ned igen. Thor mister lidt smilet på hans læber. "Du kunne jo bare være sammen med Anthon" siger han lavt. Jeg griner kort. "Jeg tror både at Anthon og jeg, ved at det er slut mellem os" siger jeg. Thor kigger op på mig med et lille smil på læben. "Føler du ikke noget for ham da?" Spørger han. "Nej. Jeg troede at jeg gjorde, men jeg tog fejl" siger jeg, og kigger ned på mine hænder. Jeg er lidt flov over alt dette der er hændt, men sket er sket og hvad kan jeg gøre? "Hvornår vil du fortælle ham det?" Spørger Thor. "Altså, det kommer nok. Han har jo ikke engang selv kontaktet mig endnu, så han er sikkert også pisse ligeglad" siger jeg, og et grin undslipper mine læber. Thor smiler til mig, men bliver pludselig helt seriøs. "Men du ved vel også godt, at alt ikke bare sådan lige bliver som det var før, ik?" Siger han, og jeg kigger forvirret på ham. "Altså. Vi kommer ikke "bare" lige sammen igen, og alt er ikke "bare" lige glemt i morgen. Det ved du vel godt, ikke?" Forklarer Thor. Jeg nikker kraftigt. "Jo! Selvfølgelig! Det havde jeg på ingen måde regnet med!" Siger jeg forstående. Thor nikker. "Godt" siger han, og en akavet stilhed rammer rummet. "Øh. Skal jeg spørge om min mor vil lave os noget morgenmad?" Spørger Thor efter et stykke tid. "Ja tak" siger jeg og smiler. Han smiler til mig, rejser sig, og går ud af værelset. Døren blev ikke helt lukket i, så jeg kan se ham og hans mor ude i køkkenet. Han ligger sine arme omkring hende, og giver hende et kys på kinden. "Vil du ikke lave noget morgenmad til Mia og jeg?" Kan jeg høre Thor sige. Jeg smiler for mig selv, men jeg ved ikke hvorfor. Thor kysser sin mor på kinden igen, og kommer tilbage ind på værelset. "Du er ikke på nogen form for slankekur vel?!" Spørger Thor, og lukker stille døren i. Jeg kigger undrende på ham. "Nej? Er jeg virkelig så fed, at du anbefaler at jeg går på slankekur?" Spørger jeg, og kigger ned af mig selv. Så slemt synes jeg altså ikke det ser ud, men det er jo kun mine egne øjne? Måske burde jeg tabe mig? "Nej, nej, nej! Overhovedet ikke! Det er bare, jeg er ret usund, som du nok ved" griner Thor, og sætter sig i kontorstolen igen. "Jeg er ikke på slankekur" griner jeg. "Godt!" Siger Thor og ånder lettet op. "Men synes du, jeg burde tabe mig?" Spørger jeg, og trækker den t-shirt jeg har lånt af Thor op. "Nej! Du er perfekt" siger Thor. Jeg smiler, og trækker trøjen ned igen. "Det er jeg glad for at du synes" siger jeg og smiler, Thor smiler tibage. "Hvad med mig? Burde jeg tabe mig?" Spørger han, og trækker sin trøje op. Jeg elsker virkelig hans mave, men jeg prøver ikke at vise det. "Nej! Overhovedet ikke!" Siger jeg og griner. Thor trækker sin trøje ned igen. "Det var godt" griner han.
Vi når ikke at snakke mere om hvorvidt Thor eller jeg burde tabe os, for nu råber Ulla at der er mad.