Den sommer - Citybois

Kapitel 58 - sandheden

Thor's synsvinkel:
Anthon sidder ved spisebordet, da jeg vågner. Jeg ømmer mig, og rejser mig så op fra sofaen. "Anthon!" Siger jeg hurtigt, og går ud til ham. "Hvad?" Mumler Anthon en smule irriteret tilbage. "Er der noget galt?" Spørger jeg, og sætter mig ned på stolen overfor Anthon. "Emma og jeg var oppe at skændes, og så dum som jeg jo er, vælger jeg bare at gå ud og kneppe en anden. Det gik ellers ligeså godt mellem os, og jeg havde faktisk tænkt mig at spørge hende, om hun ville komme sammen, men så skete det her" Sukker Anthon. "Åh..." siger jeg lavt, og begynder at få det dårligt over, at skulle spørge Anthon, om han vil skrive til Mia for mig. "Men hvad ville du før?" Spørger Anthon, og smiler lidt trist mig. "Øhm, det var bare. Nej, ved du hvad, ligemeget" Siger jeg. Jeg ved, at Mia også er gode venner med Teodor, så jeg ringer bare til ham. "nej nej, hvad er det Thor?" Spørger Anthon, men jeg ryster bare på hovedet. "Ikke noget længere, jeg har fundet ud af det" Siger jeg, og rejser mig op fra stolen. "Okay?" Siger Anthon bare forvirret. Jeg går ind i soveværelset, og sætter mig opgivende i sengen. Jeg savner virkelig Mia. "Teo!" Siger jeg, da Teodor tager telefonen. "Hvad så Leif?" Spørger Teodor. Jeg ville bare spørge dig, om du gider og tjekke om du kan skrive til Mia nogen steder? Facebook, snapchat, instagram, sms?" siger jeg. "Øh jo selvfølgelig? Kan du da ikke det?" Spørger Teo. "Nej, hun har blokeret mig, OVERALT. Det er en lang historie, jeg forklarer det på et andet tidspunkt" Siger jeg, mens jeg håber på, at Teodor kan få fat på hende. "Hun har blokeret mig på facebook, tjekker lige nogle andre steder" Siger Teodor, og jeg svarer ikke. Det er virkelig irriterende, at hun har blokeret os, det er nærmest som om, at hun har isoleret sig selv fuldstændigt. "Thor, jeg er blokeret overalt" Siger Teodor så, og jeg sukker opgivende. "Hvad sker der Thor?" Fortsætter Teodor. Jeg begynder at forklare ham alt hvad der er sket. Alt det med, at Mia's mor fortalte mig at jeg ikke måtte have kontakt til Mia i en uge, og at jeg ikke skulle fortælle Mia noget, om hvad hendes mor havde fortalt, og så også da der var gået en uge, og jeg skrev, men jeg var blokeret overalt, så jeg tog hen til Mia for at snakke med hende, men hendes mor ville have mig til at holde mig fra hende, og nu tror Mia at det er mig som ikke gider hende, fordi det er hvad hendes mor har hjernevasket hende til at tro, og jeg vil Mia mere end noget andet, men hvis jeg ikke gjorde hvad jeg blev bedt om, ville Mia's mor sprede rygter, som ville kunne ødelægge min karriere, og det ville jeg jo ligesom heller ikke have. "Okay wow" siger Teodor, da jeg har brugt et kvarter på at forklare ham hele situationen. "Så nu er vi alle blevet blokeret? Alle os som kender dig? Vi er bare blevet blokeret?" Spørger han. "Ja" siger jeg og nikker, selvom Teodor alligevel ikke kan se det.
"Men det er jo ikke fair? Det er ikke fair for os andre, og det er på ingen måde fair for dig? Hvad er det Mia's mor har imod dig?"
"Jeg ved det virkelig ikke! Eller, det er nok fordi, at jeg har fået Mia til at dyrke sex, og det vil hendes mor bare ikke have" sukker jeg, og piller lidt ved mine negle. "Mia er over 18?! Det ville næsten være underligt hvis hun ikke havde dyrket sex?!" Siger Teodor, og jeg nikker mig enig. "Præcis!!! Jeg kan ikke se problemet, det er jo ikke fordi jeg gør hende ondt eller noget" sukker jeg, og ligger mig ned i min seng, stadig med telefonen oppe til øret. "Skal jeg gå hen og banke på Mia's dør? Hendes mor ved ikke hvem jeg er, jeg kan bare fortælle hende at jeg er en af hendes klassekammerater, og jeg har brug for hjælp eller sådan noget" Siger Teodor, og jeg begynder at smile. "Det ville virkelig være så dejligt! Bare fortæl hende, at jeg ikke har droppet hende, og at det var hendes mor der fik mig til det hele" siger jeg. "Selvfølgelig, jeg ringer når jeg har været der" siger Teodor, og ligger røret på. Jeg ånder lettet ud, nu håber jeg virkelig bare, at det kommer til at gå godt. Jeg savner Mia ufatteligt meget.

Mia's synsvinkel:
Jeg sidder på mit værelse, da det ringer på hoveddøren. Mor er nede i køkkenet og laver mad, så jeg går ud fra at hun åbner. Jeg ligger mit papir og min blyant, og går ud til trappen, fordi jeg elsker at vide hvem der kommer forbi. "Er Mia hjemme?" Spørger en utroligt velkendt stemme, Teodor. Hvad laver han her?! "Ja, hvem er du?" Svarer mor. "Jeg er Daniel fra skolen, jeg skal bare lige spørge om hjælp til en opgave" siger Teodor så, jeg sætter mig forvirret på trappen. Hvad helvede sker der? "Der går da ikke nogen Daniel i Mia's klasse?" Siger mor. "Jeg er ny" siger Teodor, jeg kan høre på måden han siger det på, at han er nervøs. "Hvis Thor har sendt sig, skal du venligst forlade min grund, med det samme!" Siger mor vredt. Thor? Hvad har mor med Thor at gøre? Jeg er virkelig så forvirret, så jeg rejser mig, og går ned af trapperne. "Hvad er det du vil?" Spørger jeg, og får hurtigt øjenkontakt med Teodor. "Mia!" Siger han overrasket, men mor træder ind mellem os, og bryder vores øjenkontakt. "Mia, er du sød at gå op på dit værelse?" Spørger mor. Jeg kigger forvirret på hende, men vender så om og går langsomt op af trapperne, jeg stopper dog op halvvejs oppe at trappen, for at lytte med til deres samtale. "Forlad mit hus" siger mor. "Men Thor fortjener det ikke? Han elsker jo Mia" siger Teodor anspændt. Hvad? Elsker Thor mig? Men hvorfor dropper han mig så? Jeg går igen ned af trappen. "Elsker han mig stadig?" Spørger jeg stille men overrasket. "Jeg ved ikke hvad du snakker om, forlad min grund, NU!" Siger mor, og begynder at lukke døren i. "Mia, Thor elsker dig stadig, det er din mor der er skyld i det hel..." hører jeg Teodor sige, men så bliver døren smækket i. "Jeg ved ikke hvad han snakker om Mia, det er nok ham Thor der som er fuldstændigt sindssyg" griner mor, og går hen mod mig. Jeg kigger mistroisk på hende, og rykker mit hovede, da hun ligger sine hænder på mine kinder. "Hvad er det du ikke fortæller mig?" Spørger jeg hårdt. "Hvad mener du søde?" Spørger mor, og forsøger igen at ligge sine hænder på mine kinder, men jeg fjerner hurtigt mit hovede igen. "Hvad er det du har gjort?!!" Nærmest råber jeg. Jeg ved der er noget galt, ellers ville Teodor ikke have været kommet, og sagt de ting han sagde. Mor svarer ikke, hun kigger bare stift og koldt på mig. Jeg ryster på hovedet, og kigger ned i jorden. "Jeg burde have vidst det" halvgriner jeg. "Du bad ham om at lade mig være i en uge, og du truede ham stensikkert med et eller andet, så han ikke kontaktede mig, har jeg ikke ret?!" Spørger jeg, og går helt tæt på mor. "Du får det til at lyde som en dårlig ting" siger mor en lille bitte smule nervøst, jeg har faktisk aldrig oplevet mor nervøs før. "Får jeg det til at lyde som en dårlig ting?! Har du tænkt over, at det rent faktisk ER en dårlig ting?!" Råber jeg lige op i ansigtet på hende. "Du var pisse sur på Thor, fordi at du mener, at han har fået mig til at dyrke sex. Ved du hvad mor? Jeg er den største luder på planeten så, for er du klar over hvor mange jeg har haft sex med?" Råber jeg, og overdriver en del. "Din lille søde uskyldige pige, er vidst ikke så lille og uskyldig alligevel? Jeg sutter pik og jeg får finger, hvilket jeg har gjort i sygt lang tid. Intet af hvad du har sagt til mig har jeg lyttet til! Jeg er så skide ligeglad med dig, og med ALT hvad du siger, for du er så dum! Du er så fucking dum, at tro en pige på min alder ikke har dyrket sex. "Fine piger fra Hellerup gør ikke den slags" det er hvad du har sagt til mig, HELE LIVET IGENNEM! Men du tog fejl, for os piger i Hellerup gør det stik modsatte, og det tør du bare ikke indse! Du er DEN VÆRESTE MOR i verdenshistorien, og jeg vil have du skal lade mig være, jeg vil have du skal flytte, jeg vil have du skal forsvinde, JEG VIL HAVE DU SKAL DØ!" Råber jeg, og griber ud efter mine nøgler på kommoden i gangen. Jeg flår døren op, og kaster et hurtigt blik på min mor, som bare står og stirrer forskrækket på mig. Hurtigt smækker jeg døren i, og løber efter Teodor.

"TEO" råber jeg, da jeg ser ham længere oppe. Han vender sig rundt, og smiler da han ser mig. "Mia?!" Spørger han overrasket og forvirret, men giver mig alligevel et kram. "Jeg har regnet det hele ud" siger jeg, og slipper Teodor igen. Han nikker, og kigger ned i jorden. "Thor har ikke ville det her" siger han, og jeg ryster på hovedet. "Jeg har det så dårligt over, at jeg rent faktisk troede på hvad hun sagde" sukker jeg, og mærker tårerne presse sig på. "Nej nej, hun er din mor. Selvfølgelig tror du på hvad hun siger" siger Teodor, men jeg ryster igen på hovedet. "Hun har løjet for mig hele mit liv igennem, for at få mig til at leve i hendes lille perfekte verden" siger jeg, og himler med øjnene. Teodor kigger forskrækket på mig, men jeg sukker bare. "Ikke tænk over det, nu vil jeg bare gerne se Thor" siger jeg, og smiler lidt. "Det kan jeg godt forstå. Lad os tage hjem til ham" siger Teodor. "Eller jer" retter han, og jeg griner lidt. "Ja, lad os det" smiler jeg. Så går Teodor og jeg mod Hellerup station. Jeg har hverken sko eller overtøj på, og vi er altså i slutningen af November måned, men jeg skal aldrig i livet tilbage til det hus. Det er godt jeg har de fleste af mine ting derhjemme, i mig og Thors lille lejlighed inde i København.

To kapitler på en dag, i bør være stolte af mig.

Husk at like og kommenter😊❤