Den sommer - Citybois

Kapitel 43 - Maximillian 18 år

Klokken begynder at nærme sig 12, og Frida er på vej. Jeg glæder mig, til at komme hjem til min egen seng. Da døren går op, kommer både Frida og en sygeplejerske ind. Sygeplejersken får mig bragt hen til det sted jeg bliver udskrevet. Det taget ikke lang tid så er vi ude derfra. Jeg giver Frida et kæmpe kram, og kysser hende på kinden. Jeg forklarer hende hvad der er sket, da vi er på vej mod Bernstorffsvej station. Det tager så lang tid, at jeg først er færdig med at forklare, da vi er på stationen. "Holy Fuck" siger Frida, og tjekker ind på sit rejsekort. Jeg nikker. "Er du klar over hvor bange jeg var?" Griner jeg og tjekker ind. "Jeg kunne forestille mig det, men nu sker det jo heldigvis ikke igen" siger Frida. "Nej" siger jeg, og sætter mig på en bænk. "Men hvad så med Thor?" Spørger Frida. Det skal lige siges, at jeg også fortalte hende, at vi er slået op. Jeg kigger ned i jorden. "Det er åbenbart sådan det skal være" siger jeg, og mærker tårerne presse på. Frida nusser mig på ryggen. "Ikke vær ked af det. Du er mere værd" siger Frida, og tørrer en af mine tårer væk. "Du har nok ret" siger jeg. "Han er dum" siger hun. Jeg svarer ikke, jeg kigger bare ned på mine fødder. "Men... du bliver snart 18!" Siger Frida. "5 dage!" Fortsætter hun. "Nå ja" siger jeg lavt. Jeg havde helt glemt det. "Jeg går ud fra, at du holder fest?" Siger hun. "Jeg ved ikke rigtigt om jeg har lyst" siger jeg. "Mia. Ikke lad Thor ødelægge din 18'års" siger Frida. "Jamen udover dig hvem har jeg så at invitere? Når alt det mellem Thor og jeg er sket?" Siger jeg, og kigger hende dybt ind i øjnene. "Der er jo også de andre piger. Og du kan sgu da sagtens invitere Anthon, Lauge, Teodor og sådan noget, selvom dig og Thor ikke snakker sammen mere" siger Frida. Jeg nikker. "Det kan jeg jo godt" siger jeg, og kigger igen ned på mine fødder. Jeg får pludselig en besked fra Anthon.
"Hey.
Maxi har fødselsdag her i morgen, han bliver 18 og han bad mig spørge om du kunne tænke dig at komme med?"
Jeg sukker. "Hvad så?" Spørger Frida.
"Desværre, jeg er ikke lige i humør til fest nu..." skriver jeg. "Miaaa?" Prøver Frida igen. "Hvad skete der?" Siger hun. "Anthon inviterede mig til fest, jeg sagde nej" siger jeg. "Eeeej Mia. Tag nu med! Hav det sjovt for fanden" siger Frida, og klasker mig på låret. "Fint" sukker jeg. Jeg går ind på Anthon's og jeg's beskeder. "Eller jo. Jeg vil faktisk godt med" skriver jeg, og trykker hurtigt send. Da jeg har sendt beskeden, triller vores tog ind på perronen. Jeg ligger min mobil væk, og fokuserer ikke længere på det.

Frida følger mig hele vejen hjem, og går derefter hen på hendes egen vej. Hun bor heldigvis ikke langt fra mig, så det var intet problem for hende. Jeg låser døren op, og går ovenpå og ind på Sidsels værelse. "Hej Mia!" Siger hun glad, og løber hen til mig, og giver mig et kæmpe kram. Jeg bøjer mig ned, og trækker hende helt tæt ind til mig. Oliver og Sidsel behøver ikke vide, hvad der er sket. "Hvor har du været?" Spørger hun, og trækker sig ud af krammet. Jeg sætter mig på hug, så jeg er i hendes højde, og så nusser jeg hende i håret. "Jeg har bare været sammen med en af mine veninder" siger jeg. "Nåår. Mor var bekymret" griner Sidsel. Jeg griner kort, og smiler til hende. "Det behøvede hun ikke at være" svarer jeg. "Nej. Jeg vidste godt, at du ville komme hjem, du kommer altid hjem" siger Sidsel og smiler stort til mig. Jeg smiler igen, og er lige ved at græde. For tænk hvis jeg ikke var kommet hjem. Tænk hvis Anthon ikke havde fundet os. Ville vi så begge være døde nu? Pludselig ringer min mobil. "Nu ringer din mobil" siger Sidsel, og peger på min taske. Jeg rejser mig op, og tager min mobil. "Hvem er det?" Spørger Sidsel. "Det er bare Frida" siger jeg, og går hen mod hendes dør. "Hils Frida" siger Sidsel, og hopper ned i sin seng igen. Jeg smiler til hende, og ligger så døren, derefter tager jeg mobilen op til øret. "Hej Anthon?" Siger jeg. "Hvorfor svarer du ikke? Hvad sker der?" Spørger han. "Jeg var bare på vej hjem" siger jeg, og går ned i stuen. "Nåår. Men var du med på den fest der?" Spørger han. "Jaja, jeg er på. Hvornår er det?" Spørger jeg. "Det er klokken 20" siger han. Jeg kigger på klokken. Den er kun 14:30. "Okay. Hvor mødes vi?" Spørger jeg. "Jeg henter dig klokken 19:30" siger Anthon. "Deal. Vi ses" siger jeg. "Ses smukke" siger han, og ligger på.