Den sommer - Citybois

Kapitel 56 - ude godt, hjemme bedst

Langsomt går jeg hen til hoveddøren, da det ringer på. "Hey Anthon" smiler jeg, og træder til siden så Anthon kan komme forbi. "Anthon?" Siger Thor forvirret, og kommer ud i gangen. Gud ja, jeg havde helt glemt at fortælle Thor, at Anthon kom forbi i dag. "Øh ja, vi skal bare være lidt sammen" griner jeg, og kigger Thor ind i øjnene. Jeg kan fornemme vreden i ham, men jeg forstår det ikke? Var de ikke gode venner. "Men jeg skal jo ud med min mor? Skal i så være alene?" Hvisker Thor til mig, så kun jeg kan høre det. "Rolig nu Thor. Anthon og jeg er venner, jeg gør intet dumt og du har intet at bekymre dig om" hvisker jeg, og kysser Thor på kinden. Han nikker til mig, og tager sin jakke på. "Jeg er tilbage om et par timer" siger han, og kysser mig kort på munden. Så går han ud, og lukker døren efter sig. "Ikke tag dig af Thor" griner jeg, og går ind i stuen, hvor jeg sætter mig i sofaen. Anthon følger stille efter mig. "Wow, her er blevet flot" siger han, og kigger sig omkring. "Her roder en smule, men ellers er det fint" griner jeg, og kigger lidt i min telefon. "Vil du have noget kaffe?" Spørger jeg så, stadig med hovedet i min mobil. Anthon sætter sig ned ved siden af mig. "Ja tak" siger han, jeg smiler og rejser mig op. Så går jeg ud i køkkenet og laver noget kaffe. Anthon kan bare låne Thors contrast krus, det er vel okay. Jeg går tilbage og stiller koppen foran Anthon. "Når. Fortæl mig lidt mere om dig og Emma" siger jeg, og sætter mig til rette i sofaen med min kop kaffe. "Altså" siger Anthon, og tager sin kop. "Der er ikke så meget at fortælle" siger han, mens han læner sig tilbage i sofaen. "Det ligner det ikke på dit ansigt" griner jeg, og hentyder til at Anthon er blevet knald rød i hovedet. "Okay, måske er der lidt at fortælle" griner han, og tager en slurk af sin kaffe. "Fortæl!!!" Siger jeg nysgerrigt. Anthon stiller sin kaffe tilbage på bordet, og læner sig så tilbage i sofaen igen. "Altså" starter han. "Emma tog hjem til for en uge siden, hvor vi snakkede sådan tingene igennem. Jeg var ærlig, og fortalte hende hvad jeg føler for hende, for jeg kan ikke se nogen grund til at lyve? Emma føler ikke det samme for mig, fortalte hun. Men vores forhold til hinanden er blevet stærkere og stærkere siden vi begyndte at snakke mere sammen, og mine følelser er også bare blevet stærkere. Jeg ved ikke med Emma, men det føles også som om, at hun så småt er begyndt at få følelser for mig" siger Anthon og rødmer. "Årh Anthon. Så fortæl hende hvordan du har det, igen. Og se om hun måske har fået følelser for dig, det kan jo sagtens være! Hvis du også selv føler, at du kan se en forandring, så synes jeg helt klart det er en god ide at spørge" siger jeg, og stiller min kop kaffe på bordet. Anthon kigger seriøst mig. "Du har ret. Jeg snakker til hende når jeg kommer hjem" siger Anthon. Jeg smiler til ham, da han så rejser sig op. "Måske jeg skulle gå hjem nu så?" Griner han, og jeg griner kort med. "Hvis det er hvad du føler for" siger jeg, og rejser mig op. Jeg følger Anthon med ud i gangen, og studerer ham mens han tager sine sko og sin jakke på. "Vi ses Mia" siger Anthon og smiler. "Vi ses, og held og lykke med Emma" griner jeg, og giver Anthon et kram. Jeg følger ham med øjnene indtil han er helt ude af opgangen, og lukker først i da han er ude.

Jeg ligger og ser lidt netflix i stuen, da døren pludselig bliver flået op. En drivvåd Thor trasker ind af døren, og jeg griner kort og rejser mig op. "Regner det?" spørger jeg, og kigger ud af vinduet på vej hen til Thor. Solen skinner, og der er ikke én eneste sky på himlen. "Hvad har du lavet?" Spørger jeg, og stiller mig helt hen til Thor. Hans blik er bare vredt rettet væk fra mig. "Thor, hvad sker der?" Spørger jeg, og prøver at få ham til at kigge på mig. Til sidst giver jeg op, og tager fat rundt om kæben på ham, og vender hans hoved mod mit. "Hvad er der i vejen?" Spørger jeg igen, og kigger Thor direkte ind i øjnene. "Måske var det en dårlig ide at flytte sammen" Siger Thor, og vrider sit hoved ud af mit greb. Jeg lader min arm falde ned på plads, og kigger bare underligt op på Thor. "Hvad? Hvorfor?" Spørger jeg, uden at fjerne mine øjne fra hans. "Jeg synes bare du skal tage hjem til din mor igen" Siger Thor og sukker. "Jamen, du må da fortælle mig hvorfor! Har jeg gjort noget forkert?" Spørger jeg, det hele kommer totalt bag på mig. Hvorfor vil han pludselig ikke have mig her mere? "Nej, nej, nej. Du har ikke gjort noget forkert" Siger Thor, og ligger begge sine hænder på mine kinder. "Men hvad er det så?" Spørger jeg, og kan mærke tårene presse sig vildt meget på. "Det er bare bedst sådan. Vi må holde en pause" Siger Thor, og får mig på en eller anden måde vendt mig om, så jeg står ude i opgangen. "Hvad?" spørger jeg, og en tårer triller ned af min kind. "Jeg elsker dig" Siger Thor, og kysser mig kort og blidt på munden. Så slipper han mig, og tager fat i hoveddøren. "Jeg forstår det ikke" Hulker jeg, men Thor kigger bare trist på mig. "Når du kommer hjem, vil du nok finde ud af det" Sukker Thor bare trist, og lukker hoveddøren i. Jeg bryder bare fuldstændigt sammen, og synker ned foran hoveddøren. "Jeg går ingen steder" Hulker jeg lidt højt, så Thor kan høre det. Hvad skete der lige? Det hele startede med at være en vildt god dag, og nu bliver jeg smidt ud af min egen lejlighed, OG droppet af min egen kæreste. Hvad sker der seriøst?

Efter at have siddet og grædt i flere timer uden der er sket noget, vælger jeg at gå hjem. Thor har ikke engang skrevet eller spurgt, om jeg var okay. Jeg har bare kunne høre tv'et spille, og Thor's skridt gå gennem gangen en gang imellem, intet andet. Langsomt bevæger jeg mig mod Nørreport station. Klokken er 23:15 og der går flest unge mennesker, som er på vej i byen eller lignende. Da jeg kommer ned på perronen tjekker jeg ind, og venter kun 5 minutter på mit tog.

Der går ca. 15 minutter så er jeg hjemme igen. Hjemme i Hellerup, gode gamle Hellerup, præcis om jeg kender det en lørdag aften. Et par unge er på vej til fest, nogle biler kommer en gang imellem forbi, i den ellers meget dejlige stilhed. I forhold til København, er Hellerup en meget rolig by, uden så meget larm, som man oplever i København. Men jeg havde heller ikke regnet med, at der var stille i København, det er der aldrig! Det er jo hovedstaden vi snakker om.

Jeg bliver SÅ nervøs, da jeg står foran hoveddøren, og skal til at låse mig ind. Mor og jeg var jo ikke de bedste venner, da jeg forlod huset. Eller, retter sagt: blev smidt ud. Forsigtigt låser jeg døren op, og træder ind i gangen, og mor er herude på 0,5. "Mia dog. Hvad sker der?" Spørger hun betænksomt. "Undskyld" Siger jeg lavt, og tårerne begynder stille at trille ned af mine kinder igen. "Skat dog" Siger mor, og ligger sine arme omkring mig. Selvom jeg synes et er underligt, at mor rent faktisk hjælper, ligger jeg også mine arme omkring hende, og lader mig selv for én gangs skyld græde ud ved hende. Nok har mor aldrig selv været god, til at komme til mig, men jeg har virkelig heller ikke været god til at komme til hende. Derfor er det her helt specielt, og jeg vil nyde, at hun ikke er sur, og at hun trøster mig. Det er hvad jeg vil!

"Så smed han mig ud, og sagde det var bedst at vi holder en pause" Sukker jeg, og tager en tår af mit glas vand. "Det var dumt af ham, men han har nok en grund. Måske er han bare ikke klar til at fortælle det endnu, jeg synes du skal give det lidt tid. Så kan du blive her, og få læst og sådan noget" Siger mor smilende, jeg smiler igen og nikker. "Tusind tak mor" Siger jeg, og rejser mig. "Det skal du ikke sige tak for" Siger mor, og kysser mig på kinden. "Gå du op og få lidt søvn" Fortsætter hun, og smiler venligt. "Ja, godnat" Siger jeg, og går langsomt op af trapperne, og ind på mit værelse, hvor jeg får taget nattøj på, og falder hurtigt i søvn.

Hey venner, nu er Touren skudt i gang. Hvilke koncerter ses vi til?

Og til alle jer der var til Kolding koncerten, så håber jeg i havde en VOLD god koncert!❤

Husk at like og kommenter😊❤