Den sommer - Citybois

Kapitel 11 - mors veninde

Mor var selvfølgelig vågen da jeg kom ind. Hun var dog ikke sur, det første hun gjorde var at give mig et kram, og sige at jeg aldrig mere må "forlade" hende igen. Det var egentlig lidt overdrevet synes jeg selv, men hun må jo have det virkelig dårligt. Derefter havde vi en lang snak. Mor bliver ved med at tro at Thor og jeg er kærester, men det er vi altså ikke! Hun får ikke noget af vide om at vi havde sex, det vil jeg aldrig fortælle hende. Men ja. Vi er gode igen, og hun undskyldte også mange gange, og sagde hun var ked af det hun sagde, men at det kun var fordi hun bekymrede sig om mig, og det forstår jeg også godt, men Thor og jeg er ikke kærester. Det bliver vi aldrig, for efter denne ferie, ses vi nok aldrig igen. Det gør mig ked af det, når jeg tænker på det, men sådan er det jo bare desværre. I dag har mor besluttet at vi skal hygge os sammen, så jeg tror desværre ikke jeg kommer til at se Thor i dag, med mindre jeg er heldig.

Lige nu, er jeg ved at gøre mig klar til i aften. Mor har fået en veninde, som vi åbenbart skal være sammen med. Hun har også børn, så det bliver vel sjovt nok. Vi skal mødes på en resturant i byen, og efter skal vi hjem til os, og hygge lidt og sådan. "Mor hvorfor mødes vi egentlig ikke bare ved hotellet og går derned sammen?" Spørger Oliver, da vi er på vej derhen. Det er egentlig et godt spørgsmål, da de også selv bor her på hotellet? "Det ser bare finere ud, når vi mødes på resturanten skat" siger mor. Alt skal jo også bare være fint for hende.

Da vi er ved resturanten er vi der selvfølgelig 10 minutter før vi skulle mødes med de andre, for det ville jo ikke se "fint" ud hvis vi kom for sent. Pludselig ser jeg Thor, komme gående med sin familie. Jeg får lyst til bare at løbe hen til ham, og kramme ham, men jeg smiler bare. Thor sender mig et forvirret blik. Hvad er der nu galt? "Nå ja. Jeg glemte at sige at det var Thors mor jeg er blevet veninder med" siger mor, lige før de kommer hen til os. "Gud Hej Mia!" Siger Ulla, og krammer mig. "Hej Ulla" siger jeg. Jeg siger Hej til Karl og Krista, Thors mindre søskende, og til sidst Thor. Jeg nøjes med bare at give ham et kort kram. Det er nok lidt akavet når vores forældre og vores søskende er her. Thor sætter sig ved siden af mig, og vi bestiller noget mad. Vi sidder og snakker og har det hyggeligt mens vi venter på maden. Da Thor ligger sin hånd på mit lår, giver det et lille sæt i mig. Jeg falder hurtigt til ro, og nyder hans berøring. Han nusser mig op og ned af låret under boret så ingen ser det. Hver gang han kommer lidt højt op på mit lår, spænder jeg en smule i kroppen af nydelse. Vores mad kommer, og Thor er nødt til at fjerne sin hånd igen. Øv, men det var rart. Efter vi har spist tager vi hjem på hotellet, og ind på vores hotelværelse. Karl, Krista, Oliver, Sidsel, Thor og jeg, sidder inde i stuen og spiller et spil. "Mia du snyder!" Siger Sidsel. "Nej jeg gør ej! Det er sgu da dig der snyder!" Griner jeg. "Nej!" Griner Sidsel. Jeg kigger hen på Thor, som sender mig et sødt smil. Jeg bliver rød i kinderne og smiler igen. Altså Thor og jeg prøver at lade Sidsel vinde, men Oliver og Karl vil også godt selv vinde, så de hjælper ikke på det. Da Karl vinder, bliver Sidsel så sur, at hun begynder at græde, og skal lige til at løbe ud til mor og Ulla. Jeg rejser mig op, og går efter hende. Hun er 10 år, og går i 3 klasse! Hun burde altså have lært at tabe! "Sidsel" siger jeg, og stopper hende, før hun løber ind til mor. "Hvad" græder hun. "Kom her" siger jeg, sætter mig på huk og omfavner hende. "Karl og Oliver vinder over mig med vilje!" Græder hun. "Det kan de jo ikke gøre for. De er jo bare heldige" siger jeg, og aer hende på ryggen. Jeg ved ikke hvordan hun kan tro at Oliver har vundet, men det må hun jo selv om. "Nej men, de er så irriterende!" Græder Sidsel. "Shh. Lad os sige du vandt. Her så får du den her præmie" siger jeg, og finder en chokoladebar på bordet. Hun tørrer tårerne væk. "Tak Mia!" Siger hun, tager chokoladebaren og krammer mig. "Det var så lidt" siger jeg, og giver hende et kys på kinden. Hun slipper mig, og løber ud til de andre. Jeg rejser mig op, og vender mig rundt. Thor står i døren. "Oh Hej" siger jeg. "Hejsa"
Svarer Thor, og går hen mod mig. "Du har egentlig virkelig lange, tynde ben" siger jeg. Wtf hvorfor sagde jeg det. "Og det har du ikke?" Griner Thor. Jeg kigger ned af mine ben. "Næ. De er korte og fede" griner jeg. "Fede. Øh ja kolon" siger Thor. Hvad? Synes han også jeg har fede ben? Okay jeg havde faktisk troet han ville forsvare mig, men han er måske bare den direkte type? Uanset hvad sårede det mig lidt, men det er ikke noget jeg tænker mere over. "Av" griner jeg. "Hvad? Nej nej! Kolon betyder det modsatte. Altså at jeg ikke mente det jeg sagde" siger Thor. "Nåå" siger jeg, selvom jeg egentlig ikke rigtigt forstår det. Det eneste jeg forstår er at han ikke mente det han sagde. "Så du synes altså ikke mine ben er fede?" Spørger jeg, bare lige for at være sikker. "Nej! Du har virkelig tynde ben" siger Thor. "Der er jo ikke engang mellemrum" siger jeg. "Det behøver der jo heller ikke at være" siger Thor. "Nå" siger jeg. Thor griner, jeg smiler til ham. "Du bliver vidst en god mor" siger Thor. "Narh. Hvis jeg skulle være mor nu, bliver mine børn bare sådan nogen fede nogle. Jeg plejer altid bare at løse problemerne med slik" griner jeg. Thor griner også. "Jaer okay" siger han. "Skal vi gå ind og spille videre?" Spørger han. "Ja. Bare gå ind, så kommer jeg om lidt" siger jeg. "Okay" siger Thor, og går ind i stuen. Jeg tror jeg kommer til at savne Thor, når vi skal hjem. Det er ikke så godt, for jeg tror faktisk jeg har fået rigtige følelser for ham.

Note:
Husk at like og kommenter😊❤️