Den sommer - Citybois

Kapitel 17 - Original Coffee

Anthon's synsvinkel:
Jeg synger den sidste linje, og sætter mig tungt i sofaen. "Er den der?" Spørger jeg. "Den er hjemme" siger Kim. (Jeg ved ikke hvad deres producer hedder, men nu hedder han Kim, haha) jeg sukker lettet. Thor sætter sig ved siden af mig, jeg rykker mig lidt væk fra ham. "Du har ikke ville tale til mig hele dagen, hvad er du så sur over?" Spørger Thor dumt. "Brug dog hovedet" siger jeg. "Er det på grund af det med Mia?" Spørger Thor. "Du tog hendes mødom, og så dropper du hende?" Siger jeg. Jeg har aldrig oplevet Thor på den måde, det er virkelig respektløst. "Jamen hun er ikke som os" siger Thor. "Som os?" Siger jeg forvirret. "Jamen du ved. Altså hun ved ikke så meget om sex. Hun er meget blid, det er kedeligt" siger Thor. Jeg gør store øjne. "Hvad så? Måske er det nyt for hende" siger jeg. "Jaja, det er nyt for hende. Så det er bare ikke lige noget for mig" siger Thor. "What? Bare fordi en pige ikke lige er pornostjerne, gider du hende ikke? Du er jo syg i hovedet" siger jeg. "Det er jo ikke derfor. Men det kan bare godt blive lidt kedeligt, hvis det bare er det samme rolige shit hver gang. Så jeg føler ikke noget for hende længere" siger Thor. Det var dumt sagt, for det ved jeg at han gør. Han spiller smart, fordi at han er klogere på sex end Mia. Han føler sig stor nu, og det skal han ikke have lov til. Ihvertfald ikke i følge mig. "Hvis du ikke føler noget for hende, er det så okay jeg knepper hende?" Spørger jeg. Thor kigger forbavset på mig, og det ser ud som om at han skal lige til at sige et eller andet til mig. "Ja. Hvis du føler for det, er det da helt okay" siger Thor så. "Okay. Jamen så skriver jeg da lige til hende" siger jeg, Thor kigger på mig, med et blik der siger at jeg ikke skal gøre det. Jeg tager min mobil frem. "Hej Mia. Jeg tænkte på om du kunne mødes? Vi kan tage hjem til mig? Jeg er alene hjemme. Og så den der virkelig sleske smiley" siger jeg højt, fordi det er det jeg skrev, og Thor skal høre hvad jeg skriver. Jeg skal til at trykke send. "Ej Anthon lad være" siger Thor. "Nå nå. Hvorfor dog det?" Spørger jeg. "Bare fordi" siger Thor irriteret. Jeg griner lavt for mig selv, og sletter det jeg skrev.

Vi er færdig i studiet i dag, så Thor og jeg tager hjemad.

Mia's synsvinkel:
Jeg har lyst til at skrive til Anthon. Men hvad skal jeg skrive? Jeg vil godt ud i dag, jeg gider ikke bare sidde herhjemme og drukne mig selv i tårer. Jeg vil gerne lære Anthon at kende, han virker som en flink fyr. Jeg tager min mobil i hånden, og går ind på vores sms'er. Skal jeg skrive? Efter jeg har diskuteret lidt med mig selv, om jeg skal skrive eller ej, og jeg finder frem til at jeg skal skrive, tænker jeg over hvad jeg skal skrive. Kan jeg godt bare spørge om han vil med ud? Eller er det for underligt? Ligemeget, nu skriver jeg altså bare. "Hej Anthon, jeg keder mig, har du lyst til at tage en tur med på strøget?" Skriver jeg, og trykker send. Jeg skal ikke have noget, jeg tænker bare at vi måske kan tage på café eller noget. "Hej Mia! Jo det vil jeg godt, hvor mødes vi?" Spørger han. "Hellerup st." Skriver jeg. "Deal, jeg tager derhen nu" skriver Anthon. Jeg tager en croptop på da det er alt for varmt til andet, så nogle denim shorts og så tager jeg mine Ray Ban solbriller på. Jeg finder min Louis Vuitton taske, som jeg ligger min pung og telefon ned i, og så går jeg egentlig bare mod stationen. Da jeg står ved stationen, ser jeg Daniel. Åh nej. "Mia!" Råber han, fra den anden ende af stationen. Hvad laver han her? Jeg vender ryggen til ham. "Du ser godt ud, hvad skal du?" Spørger han. "Til København med en ven. Hvad vil du?" Spørger jeg. "Jeg vil bare sige undskyld" siger han. Jeg ruller øjne og vender ryggen til ham igen. "Mia lyt" siger han, holder om min mave, og prøver at dreje mig så jeg kigger på ham. "Slip mig" siger jeg roligt. "Come on Mia" siger han, og holder om mig med begge sine hænder om min talje. Han prøver at kysse mig, men jeg vender hovedet den anden vej. Der er ingen på stationen, det er underligt! Der plejer altid at være nogen. "Gå nu væk Daniel" siger jeg. "Det er sgu da klart, jeg får lyst til dig, når du står og flasher på den måde" siger han, og begynder at røre ved mig. "Gå nu væk!" Skriger jeg. Et tog triller ind på perronen, men jeg kan ikke se hvilket et det er, da Daniels hovede er i vejen. Han presser mig op mod en væg, og tager mig på røven med den ene hånd. "Gå nu væk!" Råber jeg. Pludselig bliver Daniel revet væk. Det er Anthon. "Jeg tror ikke lige at hun har lyst nu" siger han, og slår Daniel i hovedet. Daniel falder til jorden, og jeg får et kæmpe chok. "Kom" siger Anthon, og hiver mig med ind i toget. Han holder begge sine hænder på mine skuldre, og kigger mig direkte ind i øjnene. "Er du okay?" Spørger han. Jeg nikker forskrækket, og kigger ud af vinduet, ned på Daniel som er ved at komme sig stødet. Langsomt kører toget videre. "Kom" siger Anthon, og vi går ind og finder et sted at sidde. Heller ikke i toget er der mange mennesker, de er vel næsten allesammen på ferie. "Hvem var han?" Spørger Anthon. "Det var en jeg engang havde noget med" siger jeg. "Nåå" siger Anthon. Jeg nikker. "Tak, fordi at du hjalp mig" siger jeg. "Det skal du ikke sige tak for. Det var det mindste jeg kunne gøre" siger Anthon. Jeg smiler til ham. Jeg vil ikke tænke mere på det, der skete jo ikke noget. "Nå. Så er ferien ved at være slut. De sidste to uger" siger jeg. Anthon nikker. "Har du været ude at rejse?" Spørger jeg. "Nej. Min familie og jeg skal ud og rejse næste uge. Vi plejer at gøre det den sidste uge i ferien. Så føler jeg mig altid dejligt brun når jeg kommer tilbage i skole" griner Anthon. Jeg griner også. "Jeg går dog ikke på skole. Jeg droppede ud. Satsede mere på musikken. Thor derimod går stadig på gymnasie" siger han. "Hvilket?" Spørger jeg. "Øregård" siger Anthon. Jeg sukker. "Jeg bor tæt på øregård" siger jeg. "Går du der?" Spørger Anthon. "Nej. Jeg går på Gammel Hellerup Gymnasie" svarer jeg. "Jeg har hørt at det skulle være mega godt" siger Anthon. "Det er det også" svarer jeg. Før jeg ved af det er vi i København.

Anthon viser mig en lille cafe kaldet "original coffee" man kan sådan sidde ude på en tagterrasse og kigge ud over hele København. Det er altså ret flot. Jeg køber sådan en okay stor cookie, og så en kaffe latte. Det er nok det eneste kaffe jeg kan lide. Jeg når ikke lige at høre hvilken kaffe Anthon bestiller men det var vidst nok en Chai Latte. Anthon køber også en cookie, og så sætter vi os ud. "Jeg er altså nødt til at tage et billede af dig" siger Anthon, og rejser sig. Jeg kigger forvirret på ham, og griner lidt. "Altså. Det ser bare så godt ud, når man sidder her på et ig billede" siger Anthon, og tager sin mobil frem. "Nåå. Hvordan skal jeg sidde?" Spørger jeg. "Bare lad som om jeg ikke tager et billede. Kig på din kaffe, drik af den eller sådan noget" siger Anthon. Jeg når kun lige at smile og kigge på min kaffe så har Anthon taget billedet. "Se hvor godt det blev" siger han, og viser mig billedet. Det blev faktisk ret godt. "Er det okay at jeg ligger det op på min Instagram senere?" Spørger han. "Ja selvfølgelig" siger jeg.

Jeg sidder på Anthons seng, og kigger rundt på hans værelse. Det er flot ryddet op. "Vi skal spise" råber Anthons mor oppe fra køkkenet. "Kom" siger Anthon. Vi går sammen derop. Der er dækket flot op, og vi skal have sådan nogen virkelig gode bøffer. Anthon giver mig noget mad. Virkelig sødt af ham. "Hvor lang tid har i så kendt hinanden?" Spørger Marianne, som Anthons mor hedder. "Ikke særlig lang tid. Et par dage tror jeg" siger jeg, og skærer et stykke bøf ud. "Nååå. Hvordan lærte i så hinanden at kende?" Spørger Marianne. Jeg kigger ned i bordet. Det var jo ikke fordi det var noget specielt første gang vi så hinanden. "Vi mødte hinanden i København. Mia havde brug for hjælp, så jeg hjalp hende" lyver Anthon, for min skyld. Det ringer pludseligt på døren. "Jeg åbner" siger Anthon, og rejser sig. Han går hen til døren og åbner.

Thor's synsvinkel:
Jeg banker på døren til Anthons hus. Han svarede ikke på mine sms'er, så jeg besluttede mig for bare at tage hen til ham. Da han åbner, giver jeg ham et kram og går ind. "Øh Hej Thor?" Spørger Anthon. "Du svarede aldrig på mine beskeder" siger jeg. "Jamen jeg har lavet noget" siger Anthon. "Hvad har du lavet?" Spørger jeg, og kigger ud i køkkenet. Jeg ser Mia sidde derude, og kigge akavet ned i hendes tallerken. "Det har i ikke!" Siger jeg. Anthon når ikke at sige noget før jeg råber igen. "Jeg sagde at du ikke skulle knalde hende! Du vidste jo godt at jeg har følelser for hende! Og så knalder du hende fandme alligevel!!" Råber jeg. "Thor rolig" siger Anthon. "Hvorfor skal jeg være rolig?! DU HAR KNALDET HENDE!" Råber jeg. "JEG HAR IKKE KNALDET HENDE SLAP AF!" Råber Anthon. "Hele min familie er her!" Siger Anthon vredt. Jeg kigger længere ind i køkkenet og ser Marianne, Per, Alma og Asta. "Oh" siger jeg akavet, og træder nogle skridt tilbage. "Jeg ved jo godt at du kan lide hende, så selvfølgelig har jeg ikke gjort noget med hende" siger Anthon. "Undskyld" siger jeg, og tager min ene hånd til panden. "Jeg var bare nervøs efter det du sagde i studiet, og så ser man hende pludselig hjemme hos dig" siger jeg. "Det er okay Thor. Jeg har ikke gjort noget" siger Anthon. Jeg nikker og sukker. "Så går jeg bare igen. Jeg har glemt hvad jeg kom for" siger jeg, og vender ryggen til Anthon og går ud af døren. "Vi ses" siger jeg. "Vi ses i morgen mate" siger Anthon og lukker døren. Jeg går langsomt ned ad gaden. Pludselig hører jeg Anthons dør lukke igen. "Thor" kan jeg høre Mia sige. "Thor" råber hun, og løber hen mod mig. Jeg vender mig om, og stopper op. "Vil du ikke godt lige forklare mig en ting?" Spørger hun. Jeg nikker. "Hvis du har følelser for mig, hvorfor så opføre dig på den måde?" Spørger Mia. Jeg må vel bare sige det som det er. "Jeg er bange for at de andre Bois driller mig med det. Du er slet ikke som de andre piger vi plejer at omgås. Dem plejer der at være mere gang i, hvis du forstår. Men jeg er jo faldet for dig, netop fordi du ikke er som de andre. Dig er der mere ro på, og det er mega dejligt. Men jeg er bange for at de andre synes at jeg så virker svanset" siger jeg. "Jamen Thor de er jo dine venner. Det tror jeg altså ikke de gør" siger Mia. "Du har nok ret" siger jeg. Vi står lidt tid uden at sige noget til hinanden. "Vi ses" siger jeg, og vender ryggen til hende og går videre ned af gaden. "Anthon har mit nr. Skriv til ham hvis du vil i kontakt med med mih" siger Mia. Jeg stopper op, og sukker. Og så går jeg videre igen. Bag mig hører jeg en dør blive lukket.

Note:
Husk at like og kommenter😊❤️