Den sommer - Citybois

Kapitel 41 - Kidnappet

Da jeg har siddet på bænken i lang tid, rejser jeg mig op. Jeg kan jo ikke bare blive siddende her hele tiden. Jeg slæber mine fødder hen af jorden, da jeg ikke kan overskue at gå med rank ryk og se flot ud. Jeg er på vej mod Gentofte station, og i den her del af Gentofte er der bare ingen mennesker lige nu. Jeg føler mig helt alene i verden. En motorcykel kommer kørende forbi, men den er hurtigt væk, og så er der igen fuldkommen stilhed. Jeg kan godt lide stilheden, den er dejligt afslappende, og den hjælper faktisk lidt på en måde. Jeg fortsætter op af Gentoftegade.
Pludselig bliver jeg hevet fat i bagfra. Jeg prøver at skrige, men bliver så holdt for munden. Personen der har taget fat i mig, hiver mig tilbage, og ind bag nogle buske ved kirken. Jeg bliver trukket helt ind på kirkegården, hvor personen så giver slip på mig. Han kaster mig på jorden, og kigger så lidt på mig. Jeg prøver at rejse mig op, men en bagfra skubber til mig, så jeg igen falder. Der er pludselig kommet flere mennesker. "Hvad skal vi med hende?" Spørger en mand, og smider sit cigaretskod hen på en af gravene. "Jeg har set hende før" siger ham manden der tog mig herhen. "Hvem er i?" Siger jeg skræmt. "Hvor har du set hende?" Spørger den anden mand. "I avisen. Det var noget med ham drengen" siger han. "Ham drengen?" Spørger den anden. "Ham den unge" siger han. "Nå. Tag hende med" siger ham manden, og vender sig om og går videre. De andre mænd der også var der, kigger lidt på mig, og så går de efter ham manden. Ham der tog fat i mig, tager igen fat i mig, og slæber mig samme vej som de andre. Vi kommer rundt om kirken, og står nu på bagsiden af kirken. Jeg bliver hevet længere ind bag nogle træer, og nogle buske. Hvor ville jeg dog gerne kunne gøre modstand lige nu, men ham der har fat i mig har for godt fat, så jeg kan ikke. Jeg bliver trukket hen til de andre. "Smid også hende derind" siger ham fra før, og puster igen røg fra sin cigaret ud. Jeg bliver skubbet hen mod et lille skur, uden vinduer og med en stor metaldør også uden vinduer. "Jeg vil ikke" siger jeg, og prøver at komme fri, men som jeg godt vidste, ville jeg ikke komme fri. Han holder nu kun fat i mig med en hånd, mens han fumler med nøglerne for at åbne døren. Jeg ved, at det ikke nytter noget at skrige. Her er ingen mennesker, og selv hvis der var, ville de ikke kunne høre mig, på den anden side af kirken. Han får låst døren op, og smider mig ind i skuret. Jeg lander hårdt på jorden, og rejser mig op. Jeg skynder mig hen til døren, men manden smækker den i, og låser. Det eneste lys der kommer herind er fra nogle huller der er i loftet. "Hallo?" Prøver jeg at råbe. Jeg sparker til døren, men det nytter ikke noget. "Luk mig ud" prøver jeg igen. Pludselig mærker jeg to hænder på min talje. Jeg vender mig hurtigt om, og skriger så højt som jeg overhovedet kan. Jeg slår og sparker ud efter hvem end det nu er, men mine øjne har ikke vendt sig til mørket, så det er svært at se. "Rolig" hører jeg personen sige. Det er en dreng. "Hvem er du?!" Spørger jeg, og går langsomt hen i hjørnet af skuret. "Det er mig" siger han. "Hvem er mig?!" Siger jeg uroligt. Langsomt begynder mine øjne at vende sig til mørket. Jeg begynder at kunne fornemme ansigtet og kroppen. "Thor" siger han. I dette sekund ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. "Thor?!" Siger jeg, og løber hen til ham, og krammer ham. "Jeg troede du var død" græder jeg. "Det var ikke mig" siger Thor. Jeg græder, mens jeg klemmer mig mere og mere ind til Thor. "Hvem var det så?" Spørger jeg, da jeg kommer mere til mig selv. Thor tager fat i min hånd, og vi sætter os ned. "Jeg ved ikke præcist hvem det var, men de der har bragt os her, har slået ham ihjel for et stykke tid siden. De har ledt efter en der godt kunne ligne ham, og så fandt de mig. De fik mig til at besvime, og da jeg vågnede var jeg her. Jeg har overhørt dem snakke et par gange, da de har været her og give mig mad, det er derfor jeg ved, det jeg ved" siger Thor. Jeg synker en klump. "Hvorfor tog de så mig?" Spørger jeg. "Jeg ved det ikke. Måske var de bange for, at du ville finde mig eller noget i den stil" siger Thor. Jeg nikker for mig selv. "Hvornår kan vi så komme væk?" Spørger jeg. Thor bliver stille. "Hvis de skal tro, at det er mig der er død, og ikke ham den anden. Er det nok for evigt" siger Thor. "Det kan ikke passe. Vi må kunne komme væk" siger jeg, og rejser mig. Jeg kigger mig omkring, selvom det er svært. "Jeg har også selv ledt" siger Thor. "Der er ingen udvej" fortsætter han. Jeg sparker til væggen, og dumper igen ned på gulvet.

Anthon's synsvinkel:
"Anthon vi skal afsted nu!" Råber far oppe fra gangen. "Jaer" råber jeg tilbage. Hvorfor tager Mia ikke telefonen? Den går direkte på svareren, så den er nok løbet ud for strøm. Men hvorfor oplader hun den så ikke? Hvad fanden laver hun?! Jeg går op af trapperne, mens jeg skriver en besked til Mia.
"Mia, hvor er du? Og hvad laver du? De har fået svar fra retsmedicinerne, så vi skal derind nu! Jeg tager altså derind, så må du bare komme hvis du ser den her besked.
Kram Anthon"
Jeg sender beskeden, tager sko på og sætter mig så ud i bilen.

Endelig kommer vi hen på politistationen, jeg vil så gerne vide hvad de har fundet ud af. Og om det overhovedet er Thor de har fundet. Vi sætter os ned ved et bord, far og jeg altså. Der kommer to politibetjente hen og sætter sig over for os. De giver os hånden og fortæller hvad de hedder. Damen hedder Lisa og manden hedder Kenneth. "Okay. Retsmedicinerne har indtilvidere fundet ud af hvornår han døde. De har ikke fundet ud af mere indtilvidere, men da vi fik dræbsdatoen at vide, blev vi en smule forvirrede" siger Lisa. Jeg lytter godt efter nu. "Der står her at han døde for 7 dage siden. Altså den 1 September. Og efter hvad vi har hørt forsvandt Thor ikke for mere end 5 dage siden?" Fortsætter Lisa. "Thor forsvandt for 5 dage siden" siger jeg. Lisa og Kenneth kigger på hinanden. "Det var som vi tænkte" siger Kenneth. Lisa nikker. "Okay nu skal i høre. Det er ikke Thor der er død" siger Lisa. Jeg bliver på en måde lettet, men på en måde også mere urolig. Hvor er han så nu? "Han er nok blevet kidnappet, af dem som har dræbt ofret. De vil stort set ikke dræbe ham, de vil dog heller ikke lade ham gå igen. For de har måske ikke troet, at man kunne finde ud af, at det ikke var Thor der var blevet dræbt" siger Lisa. Jeg kigger bare med et stift blik på hende. "Hvad vil i så gøre nu?" Spørger jeg. "Vi vil lede en efterforskning, og se om vi kan finde ham. Men først vil vi indkalde hans forældre og søskende herind, og informere dem og hvad vi har fundet ud af" siger Lisa. Jeg nikker. "Så vil jeg se om jeg kan få fat i hans kæreste. Hun skulle have været med nu, men hendes mobil er vidst gået ud for strøm" siger jeg. "Når du får fat på hende, ville det være dejligt hvis du gad at informere hende" siger Lisa, og vi alle rejser os op. "Selvfølgelig" siger jeg, da jeg giver Lisa hånden.

Mia's synsvinkel:
Jeg kan fornemme det er blevet aften. Der er blevet kastet noget brød ind til os, og stillet to flasker vand, men det var så også det. Det er svært at se Thor nu, men jeg kan mærke, at han har lagt sig ned. Jeg ligger mig ned ved siden af ham, og nusser ham i håret. "Undskyld det jeg gjorde" siger jeg. "Du skal ikke undskylde" siger Thor. "Jamen jeg har det dårligt over det" siger jeg. "Det skal du ikke have. Det var mig der startede" siger Thor. "Jamen du var jo fuld. Det var jeg ikke. Og så har jeg også gjort det flere gange" sukker jeg. "Mia det er okay. Jeg har også gjort det flere gange" siger Thor. Jeg sukker. "Måske skal vi altså bare være venner?" Siger jeg. "Det tror jeg ville være bedst" siger Thor lavt. Jeg sukker, og kan mærke tårerne presse på. "Du skal ikke græde" siger Thor, og tørrer tårerne væk. Jeg snøfter, og ryster på hovedet. "Jeg elsker dig stadig, og du vil stadig være min bedste veninde" siger Thor, og ligger en arm om mig. Jeg vender mig om, så vi ligger i ske. "I lige måde" siger jeg lavt. Thor kysser mig i håret. "Godnat" siger han. "Godnat" svarer jeg lavt. Udover at jeg er kidnappet, og at jeg ikke ved om jeg nogensinde kommer væk herfra igen, føler jeg mig dejligt tilpas sådan her. Med Thor's arm omkring mig. Han er en god bedste ven, og jeg ved han vil beskytte mig, og holde af mig selvom vi ikke længere er kærester.

Husk at like og kommenter😊❤️