I'm a fighter // f.l.

«Fucking nar»

Billedet er af Selma*

"Er du klar til din store dag, skat?" Spørg min faster, og aer mit hår. "Yeah, det er jeg vel" Sukkede jeg, og drak en sidste tår af min kaffe. Min dejlige, dejlige kaffe. Jeg er ikke mig selv om morgenen, før jeg har drukket det. Hun går ind for at ser nyheder i tv'et.. det gør hun hver morgen...Jeg tager et æble, og min taske. Jeg ser nøglerne på bordet. "Kan jeg låne bilen" Råber jeg. "Ja okay!" Råber hun tilbage.

Jeg bor normalt i Danmark, men tager tre år på Hamilton High, i USA. Jeg studere her, fordi min faster bor... 17 minutter fra High school'en, hvis man går. Derfor tager jeg bilen. Min faster er ok rig. Altså min faster og min onkel.... Min onkel er på forretningsrejse pt... Så ham ser vi først på mandag... om 3 uger. Han er Italien, eller noget.

Jeg sætter mig ind i bilen, og køre målrettet mod skolen... Alle på skolen kender allerede hinanden, fordi jeg kommer et halvt år ind i semestret.  Måske kan det være svært at få venner, men jeg tager det hele med oprejst pande... Det bliver jeg nødt til.

Jeg finder en parkeringsplads, og går hen til indgangen. En eller anden idiot smækkede døren lige i knolden på mig! Jeg lægger på jorden, og min taske 3 meter fra mig. Kastede jeg den? Man skulle tro jeg gik til håndbold... men det gør jeg naturligvis ikke, jeg går til karate. Det har jeg gjort siden jeg var 10 år... så jeg har gået til det i snart 7 år.

 Jeg rejser mig op. "Hvad har du gang i?" Udbryder jeg. Jeg ser hans smukke ansigt. Brunt hår. Brune øjne. Smilehuller. Hans smil er så flot, med hans hvide, lige tænder. Wow siger jeg bare.

Han kigger bare på mig. "Hvad har JEG gang i? Det var ikke mig der stod i vejen for dig da du skulle ind, var det?"Svare han tilbage. "Nej, men du kan jo se dig for næste gang!" Siger jeg, tager min taske og går ind. Jeg høre ham råbe "Også rart at hilse på dig... kælling". "Fucking nar" Råber jeg tilbage, imens jeg vender mig om, for at se på den lort. Jeg rystede på hovedet, da dørens smækkede og vendte mig igen, for at lede efter kontoret. Og som den fantastiske ikke-klodsede person jeg er... støder jeg ind i en ny dreng... Happy me.

"Hov..." Siger han. "Omg, ikke igen!" Udbryder jeg, og ville samle min taske op. Han fik vist den samme ide, så vi støder selvfølgelig vores hoveder sammen. Flot Selma. Flot.... Vi griner begge, og laver av-lyde. Han rejser sig, og holder sin hånd frem foran mig. "Mit navn er Cameron Dallas". Jeg tager fat i hans hånd, og han trækker mig op. "Selma Johnson" Siger jeg. "Selma Johnson... Det lyder gooodt" Siger han med et skævt smil. Jeg smiler tilbage, og holder mine taske tæt ind til mig. 

"Så hvorfor har jeg ikke set dig før" Siger han med et venligt smil. "Jeg er lige flyttet til" Sagde jeg, og vi fulgtes. "Jeg skal finde kontoret.... Ved du hvo...." Mere når jeg ikke at sige før han siger "Ja denne vej miss Johnson" Jeg løftede mine øjenbryn, og et grin undslap min mund. Han holdt sin hånd op foran mig, for at jeg skulle ligge min hånd på den... 

Du ved det man gør når drengen skal til at kysse pigen på hånden? Ja... Det gjorde Cameron med mig. Jeg ved ikke om han lagde mærke til det, men jeg tror jeg rødmede... pinligt.

Han holder mig for øjnene. "Hallo Cam! Det er jo bare kontoret" Siger jeg. "JA DET VED JEG DUMME, men det ville være en skam, hvis du vidste hvor det var" Siger han. "Hvorfor?" Siger jeg, og ser forvirret ud, selvom det ikke kunne ses. "Hvis du vidste hvor det var, kan jeg jo ikke følge dig herover igen, vel?" Siger han, og fjerne sine hænder fra mine øjne. Nurgh.... Vent? Flirter han med mig?

Da han fjernede mine hænder ser jeg en dør, hvor der står 12 kontor. Det må være lokale nr. 12. Jeg åbnede døren, og en stor, ung mand kommer til syne. "Hej" Siger jeg ret akavet. 

Manden kigger på Cameron. "Dallas? Skal du ikke til time?" Siger han, og tager sine briller ned, fra sit hår. Cameron nikker, med et stort smil og et lille grin. "Ses senere Johnson" Siger han, og 2 sekunder efter var han pist væk. Han kan løbe hurtigt.

Manden fokusere nu på mig. "Du må være den nye elev" Siger han, og går længere ind på kontoret. Jeg nikker, men han ser det ikke. "Bare tag plads" Tilføjer han. "Okay" Siger jeg, men da jeg ser sofaen... sidder en dreng... Men ikke hvilken som helst dreng... Det er den dreng som åbnede en dør op i hoved på mig!!