I'm a fighter // f.l.

«Museum»

"I skal sidde sammen med jeres hus-grupper i toget." Sagde hun. Vores lorte lærer. Vi skal på 'et meget lærrigt kunst museum'... De har valgt et museum som ligger 6 timer væk herfra. Ja, giv en applaus for deres gode planlægning.

Jeg sætter mig ned ved vinduet, og får et chok da en fyr sætter sig ved min side. William. Selvfølgelig sidder Louise og Nick sammen. "Hey Johnson" Kommer han. 

Louise og Nick sidder foran William og jeg. Bag os sidder Sasha sammen med Cameron. Jeg vender mig om, for at snakke med Sasha. "Hey, jeg har noget at snakke med dig om. Det handler om Mark" Siger jeg til hende. "Ja sig det nu, fordi jeg har ikke kunne få kontakt til ham hele den her uge!" Siger hun. Jeg kan mærke Cameron sukker højlydt.

"Men facetime'ede du ikk' med ham i går... før aftensmad?" Spørg jeg undrende. Hun ryster på hovedet. "Hvad ville du sige?" Spørg hun. 

"Ikk' snak med folk bagved jer! I kan snakke med jeres sidemakker, men ikke andre!" Siger vores lærer. Fru Larssen's stemmer er bare så fucking irriterende at høre på. "Ja okay" Siger næsten alle eleverne, og der bliver helt stille 20 sekunder, så kom der en dæmpet larm.

"Så, hvad skal vi snakke om?" Smiler William. Jeg sukker højlydt, men jeg opgiver... Jeg kan da ikke ignorere drengen i 6 timer!

...

Jeg kan ikke lade vær'! Hvorfor er jeg også så dårlig til at lade vær' med at grine på de forkerte tidspunkter! Det er William's skyld, han fik mig til det!

"Jeg sagde ti stille!" Det er 3. gang Fru Larssen siger det. Men den her udstilling er bare SÅ kedelig! De eneste der kan bruge det her museum-besøg til noget er James og Milla. De tager noter af hvad guiderne siger! De er totalt kunstnørder! De tager også selfie's sammen, hvor der er et maleri i baggrunden. Sådan noget ville man KUN gøre hvis man er en kunstnørd! Eller bare hvis man har en kæreste... hvad ved jeg, jeg har aldrig haft en rigtig kæreste!

Jeg hader Museer! Man må jo ikke snakke, grine, bevæge sig! Det er sygt kedeligt! Jeg har ikke nok toldmodigehed til det her.... 

Men hvor kom jeg fra... nååå ja jeg griner af William perfekte svar på dårlig-humor. 

"Why was the artist afraid he might go to jail? ....Because he had been framed!"  Sagde han, og grinte en del over sin egen joke... Jeg prøvede at holde mit grininde, men jeg kunne ikke mere til sidst.

Kan i se hvad jeg mener! Den er så latterlig at man ikke kan lade vær med at grine!!

"Ok, nu er det nok. I er ikke gamle nok til at være her. I kan tage hjem!" Siger Fru Larsson. Hvis en vikar skælder ud, er det slemt.

"Må vi?" Spørg William flabet. "Nejnej, vi holder kæft nu" Siger jeg, og kigger overbevisende på hende, og derefter giver jeg William nu-tager-du-dig-sammen-eller-vi-skal-hjem-blikket!!!

...

Vi sidder i toget på vej hjem. Vi er ikke kørt endnu. Jeg har internet LIGE HER! Jeg udnytter den, ved endelig at tjekke den besked fra messenger. Bare det er Mark.
"Jeg har noget at fortælle dig" Står der. Fra ... Felix? What, the fuuucckk?? Argh, mit internet røg, jeg ringer til ham senere.

"Hvad skulle du fortælle?" Spørg Sasha mig, når toget sidder stille,  må vi da godt tale sammen. "Det er fordi.... Altså det er jo ikke sikkert, men Louise så muligvis Mark, sammen med en anden" Siger jeg, og kigger på hende, jeg er såååå bange for at hun flippede ud. "Den han var sammen med ... er en dreng. Så HVIS det her er sandt, og ikke en misforståelse... SÅ er de Mark bøsse... Undskyld, men jeg kan ikke lide at lyve for dig, og du har fortjent at vide det..."

Hun svarede ikke, og flippede heller ikke ud. Hun så fortabt ud. Hun læner sig tilbage i sit sæde, kigger deprimerende ud af vinduet. Nu kommer Cameron og William gående. Cameron sætter sig ved siden af Sasha, og William ved siden af mig. 

William gennemskuer mig, stalke Sasha. "Hvad laver du?" Spørg han, og kigger over på Sasha. "Hvad er der galt med hende?" Spørg han, og kigger nu på mig.

"Min fætter er en idiot" Siger jeg, og kigger nu på William.