I'm a fighter // f.l.

«Er det her virkeligt?»

"Det er min yndlingssang!" Udbryder jeg, og en kæmpe enhjørning springer gennem rummet. Bedste vinterbal EVER!! Jeg har ikke været til andre bal' men det her er fedt! William kommer tættere på mig. "HVar det den sang du ville høre?" Spørg han, og tager sin ene hånd om mi talje og den anden hånd ryger i min hånd. Vi danser en sjæler til sangen boyfriend - acoustic med justin bieber. Det er den bedste sang EVEEERR!! Eller den bedste 'langsomme' sang i verden!

Vores ansigter er tættere end nogensinde før. "Hvordan vidste du jeg elsker den her sang" Spørg jeg. "Det her er en drøm. Jeg ved alt" Svare han. "Hvad" Griner jeg. Han skubber mig væk fra ham, og pludselig er jeg oppe på scenen, hvor dj'en var før. Der er ingen musik, men en del mennesker kigger ventende på mig. Jeg stirre mærkeligt på dem. 

De bliver uroligt, men efterfølgende kommer der en melodi. En melodi jeg alt for godt kender, nemlig Chill with you med benjamin Lasnier. Mine fætre Lukas og Louis kommer gående med en mikrofon til mig. "Her" Hvisker de. Wow, creepy. "Tak" Siger jeg og kigger mærkeligt på mikrofonen. 

"Byd velkommen til Selma Johnsoooooon, mine damer og herre!!" Udbryder en dyb stemme. William kommer gående ind, også med en mikrofon. Han stiller sig ved siden af mig "Er du klar babe" Siger han, og begynder at klappe til publikum, så de blev virkelig hysteriske. "Jeg synger ikke" Siger jeg, åbenbart for tæt på mikrofonen, så folk hørte det. 

De begynder ALLESAMMEN at råbe mit navn. "Selma, Selma, Selma!" Jeg lukker øjnende og tænker på noget godt. Jeg kan ikke synge??

Da jeg åbner mine øjnene ligger jeg trygt i min seng. William sidder ved min side og siger mit navn gentagende gange. "Selma, Selma, Selma" Siger han og rusker lidt i min skulder. Jeg slår hans hænder væk. "Hvad har du gang i?" Siger jeg, nok lidt for højt. Jeg kigger skeptisk på ham. "Er du okay?" Spørg han. 

Drømte jeg før? Drømmer jeg stadig? Fordi hvis det her er virkelighed er jeg åbenbart en ligeså berømt sangerinde som Selena Gomez. Okay det er en drøm.

"Er det her virkeligt?" Spørg jeg. "Ja? Er du okay?" Spørg han. Jeg ligger mærke til min hovedpine. Jeg tager min hånd til mit hoved. "Her" Siger han og rækker et glas vand foran mig. "Noget andet? Hukommelsestab?" Spørg han. "Ja hvis jeg har hukommelsestab, tror du så jeg kan HUSKE det William!!" Siger jeg, som om han er fuldkommen blank i sin nød som han kalder 'sin hjerne'.

"Okay, puha... Du er okay" Han puster lettet ud. "Hvad er der galt med dig, dumpap?" Spørg jeg og tager en STOR slurk af min vand. "Jeg er ikke en dumpap... Jeg er din helt" Siger han. "Min helt?" Spørg jeg undrende.  "Ja, har du lagt værke til at du ikke er ude i sneen mere? Jeg rede og fra at dø af kulde" Siger han med et stolt smil. 

"Og hvem var grunden til jeg gik der ud i omgang, huh?!" Siger jeg og lægger min vand på mit natbord. "Det er kraftedeme ikke min skyld" Siger han og kigger overbevisende på mig. "Det var sku'da dig der kyssede mig!" Siger jeg irriteret. Det her er langt fra min skyld.

Han svarede ikke til min sidste kommentar. Okay, nu er det her akavet.
Jeg rejser mig, men har problemer med at stå ordenligt op. Jeg mærker tyngdekraften vinder den her krig, og ser gulvet lige foran mig. Men dog ikke tæt nok på... William har grebet mig igen, har han ikk?

Jeg kigger op, og ser Williams smørrede ansigt. Selvfølgelig. "Slip mig" Siger jeg irriteret over han altid reder mig i ALTING!!! OMG!!! "Sorry, jeg ville bare hjælpe" Siger han, og laver beroligende bevægelser med sine hænder. "Du hjælper mig kraftedeme hele tiden, jeg kan godt klare mig selv!" Siger jeg og smutter ned i stuen. Min onkel og faster er gået i seng. 

Jeg tænder tv'et og smider mig i sofaen. Der er ICarly på Nikelodeon. Det er går nok. 
Jeg hører fodtrin, og hopper da William kaster sig i sofaen. Jeg sukker. "Hey jeg lover aldrig at hjælpe dig igen. Vi er gode igen ikk'?" Spørg han og tager hånden frem. Jeg kigger mystisk på hans hånd. "Det er ikke fordi du ALDRIG må hjælpe mig, men du gør det sku for tit". Hans hånd er stadig fremme. Jeg tagr imod den, og i giver hånd på at vi er gode igen.

Jeg kan ikke huske så meget af ICarly, men jeg husker at jeg faldt i søvn på Williams skulder.