«Forvirret»

2.1K 60 1
                                    


Jeg kigger mig omkring. "Hvor er jeg" mumler  jeg. Der er nogle plakater med biler, kvindelige modeller, fodbold osv.... Okay, det er et drenge værelse... så meget har jeg forstået.... Men jeg har ikke været hjemme hos nogle drenge her i USA... Jo min Mark's, men det tæller ikke, vi bor sammen. 

Jeg rejser mig, og ville gå lidt rundt, der mår jo være noget heromkring der giver mig et præg om jeg lige nu står i Felix's eller William's hus. Måske en fremmed? Nej... Please ik en fremmed!

Jeg rejser mig, og ser 2 døre inde på værelset. Jeg åbner det ene. Det er gadrobe... Jeg lukker den dør, og åbner det andet. Et toilet...

Jeg går ud af værelset, men så høre jeg en arrhrrr-lyd. 
??
Jeg lukker døren, da jeg går tilbage ind på værelset. 

"Hallo?" Spørg jeg. Hvor kommer lyden fra? "Er her nogle?" Mumler jeg, men ingen svare. Jeg ser en komme rullende fra under sengen. What?

Jeg vender drengen om, og der lægger William... "William?" Udbryder jeg. "Jeg..." Begynder han. "Hvad? Will, hvad?" Spørg jeg... jeg er vildt nysgerrig. Hvad lavede jeg hos William? Hvad lavede William under hans seng? "jeg er ked af det" Sagde han... Han har stadig lukket øjne.... han drømmer sikker!

Jeg rusker lidt i hans skuldre. "Will! Det brander!" Råber jeg. Han rejser sig med det samme op, "Hvad? Hvor?!!!!" Han kigger på mig. "Selma? Nåååhh jo..." Siger han. Jeg kigger mærkeligt på ham. "Selma!" Siger han med et slesk smil. "William!?" Siger jeg med hævede øjenbryn. 

"Det brander jo ikke, skat... Calm down... Jeg ved ikke hvorfor du er så bange, men Will er her for dig. Du er i gode hænder" Sagde han, og krammede mig. Er han totalt fatsvag? Jeg sagde jo kun der var brænd, så han stod op med det samme ...."What theeeee" Siger jeg, og krammer ikke tilbage. 

Han er fuld.... Flot, William. Flot.

"Hvad laver jeg her, Will?" Spørg jeg, og prøver at trække mig fra krammet, men fulde-William er MEGET stærkere end ædru-William, åbenbart

"Hvad mener du? Vil du ikke være her?" Spørg han, og begynder at nusse mit hår. "Okay... William, nu er det nok" Sagde jeg, som om jeg snakkede til en 5-årig. Jeg fjernede blidt hans hånd, fra mit hår. "Du har brug for hjælp" Fortsætter jeg. Han giver endelig slip fra krammet. 

Jeg ånder lettet ind og ud. "Hvornår gik du i seng igår?" Spørg jeg. "7" Siger han, som han lige hvade fet lov at at få en mega-stor is. Åhhh gud -tænker jeg. "Så, ved du hvordan jeg endte her?" Spurgte jeg blidt. Han rystede på hoved, og lavede den samme arrhrrr-lyd, igen. 

William tager sin hånd ved nakken. Han har nok sovet så elendigt, under sin seng, at han har fået hold i nakken. "Ondt i nakken?" Spørg jeg. Han nikker, og laverarrhrrr-lyd'en igen. "Bare sig ja, eller nej" Siger jeg med et lille grin. Det er ret sjovt at se den ikke-flirtende-fulde-William. "Okay" Svarede han, og kiggede fortabt på mig. "Will, kan du huske noget fra før du kig i seng?" Spørg jeg, og får ham op i sengen.

"Sex" Mumler han, og krammer din bløde pude... "Du havde sex med en pige, til klokken 7?" Spurgte jeg. "Nej, jeg festede til omkring 3... så lå jeg i soveværelses med hende og..." Jeg afbrød ham. Detaljer er ikke nødvendigt. "Allison skulle hjem klokken 5, så jeg festede indtil jeg blev træt" Sagde han, og begyndte at falde i søvn.

Han blev først træt klokken 7? Den dreng er sku' mærkelig... Vent. Sagde han lige at han havde sex med Allison? DEN Allison? Så desperat kan William da heller ikke være? Eller var det Allison der var desperat? 

Det er spørgsmål jeg faktisk ikke vil have svar på, fordi det rager ikke mig, hvad han eller hun laver.... Jeg kan jo være ligeglad.

William sover, og jeg sniger mig ud af hans hus. Jeg finder hjem til mig selv, og ser Lukas, Louis og Sten.
Louis og Lukas er Mark's tvillinge brødre, de er ca. 12 - 13 år. Det vil sige de er mine fætre. Sten er min onkel, og er min fasters (Sanne) mand.

De kommer løbene hen mod mig. "SELMA" Råber de. "Hey, i er tidligt hjemme?" Siger jeg, og håber Sten svare på hvorfor forretningsrejsen sluttede før tid. "Mit firma troede det tog længere tid at overbevise dem... Men de var med på handlen med det samme, så rejsen blev gjort kortere" Smiler han. Han smiler hele tiden.


I'm a fighter // f.l.Where stories live. Discover now