I'm a fighter // f.l.

«Det er slemt»

"Tak for mad" Siger både William og jeg på sammen tid. Vi kigger på hinanden og bryder ud i grin. Jeg kan mærke både min faster og onkel himler øjne af os.
William og jeg tager vores tallerkener og sætter dem ud i køkkenet. "Min familie tror vi er latterlige" Siger jeg med et smil og lægger min tallerken ned i opvaskemaskinen. "Er vi ikk' ogs' det" Griner William let, og lægger bestikket på plads. Jeg griner lidt af hans kommentar, jo det er vi vel!

Vi går op på mit værelse. Jeg smider mig i sengen.... jeg har virkelig lyst til at træne lige nu.... så jeg rejser mig op af sengen og finder noget tøj. Jeg går ud på mit toilet og skifter der. 

William kommer ind på mit toilet. Havde jeg ikke lige lukket den?? "Så hvad laver vi nu?" Spørg han. "Jeg ved ikke hvad du kanlave, men jeg går ind og træner" Siger jeg, og binder mit hår i en høj hestehale. "Jeg er på!" Siger han engageret og finder vej til Marks værelse for at finde noget sportstøj. Jeg husker ikke jeg sagde 'bare lad som om du er hjemme'.
Typisk drenge.... eller.... players...

Han kommer tilbage med sportstøj, og vi gik sammen længere ned af gangen, hvor træningsrummet er. "Har i jeres eget fitness center??" Spørg William. "Ja min faster var for laaang tid siden igennem et stort vægttab, så for at vedligeholde 'formen' syntes alle det var en super smart ide, men det er kun mig der bruger det for tiden" Siger jeg. Han begynder at grine. "Hvad??" Spørg jeg og kigger mærkeligt. "Jeg ledte bare efter et ja, eller et nej. Men du kommer bare med sådan en lang tale hver gang jeg spørg om noget" Griner han. 

"Men hvis du syntes det er så irriterende, så kan du bare skride" Siger jeg med en alvor i stemmen, selvom jeg af en eller anden grund vil have han bliver! "Hov hov pocahontas, jeg går ingen steder. Og, jeg sagde ikke det irriterede mig... jeg kan godt lide at du snakker om alt mulig ligegyldigt!" Siger han som om det var almen viden! Wtf!

"Nåh okay, det var bedre Lachowski" Siger jeg med et grin, fordi han har bare at kunne lide at jeg plapre løs af min viden. Jeg holder jo en samtale kørende for helvede!

Jeg åbner døren og ser alle maskinerne og vægtende osv. Jeg går over til mit 'karate hjørne'. Jeg ved ikke hvorfor jeg valgte at kalde det det, stedet er jo ikke engang i et hjørne?! "Så, hvad gør jeg først?" Spørg han som om han også skulle dyrke karate. "Du kan jo løbe der over" Siger jeg og peger på et løbebånd som er i den anden ende af rummet.

Han kigger mod den og vender sit ansigt mod mig, med et nej-glimt i øjnene. "nej, du skulle jo lærer mig karate" Siger han og sparker ud i luften. Det spark er så forkert lavet at jeg får lyst til at lærer ham at sparke.... det er slemt....

Mens William kigger forvirret på mig, kigger jeg mystisk på ham. Efter 3-4 minutters tid stopper jeg stirrekonkuransen ved at tabe... Argh nu skal jeg træne ham! "Fint!!" Udbryder jeg. 
Han smiler stolt og stiller sig parrat.

...

"Nej! Du gør det forkert! Igen!" Udbryder jeg af iratation irritation. Vi har værret igang i snart 1 time og han kan stadig ikke finde ud af at sparke til en boksebude???!!! Omg, han kan sparke til en fodbold, men puder dur han altså ikke til!

"Hvad gjorde jeg forkert denne gang?" Spørg William og kigger mistroisk på boksepuden som om det var den de var gået i stykker og ikke ham som var elendig. "Argh, som jeg sagde de 4000 andre gange, dit ben skal højere op!" Siger jeg og demonstrerede. Mit spark var selvfølgelig lavet perfekt. William observerede mit spark "Det var præcis det ejg gjorde!" Siger han opgivende. "Nej dit ben skal..." Han afbrød mig, "...skal højere op, ja jeg har forstået det!" Siger han irriteret. "Argh" Fremskaffer jeg, og går hen mod ham. "Du er en fiasko" Mumler jeg, men han reagere ikke, så han hørte det sikkert ikke.

"Okay kan du huske det der seje luftspark du viste mig for nogle uger siden?" Spørg jeg og håber virkelig han kan huske det, for det ville være SÅ meget lettere hvis han kunne. "Ja, efter eftersidningen" Siger han. "Ja det" Jeg pustede lettet ud. "Prøv at lave det" Tilføjede jeg. Han nikkede og lavede det perfekt. 

"Okay, ja. Prøv at lave DET, men uden at komme så højt op i luften" Siger jeg og kigger seriøst på ham. "okay?" Siger han forpustet, og gør det. Jeg har lært ham at sparke!!! jaaaa!!!!
"JA!!!" Udbyder jeg og omfavner ham af glæde.

Han krammede igen. Jeg trak mig, og ser nu lige ind i hans smukke øjne. "Jeg gjorde det?" Spørg han, lidt forpustet. Jeg nikker med et smil. "Se selv, jeg er ikke en fiasko" Siger han med et rigtigt smil. Okay, så han hørte mig kalde ham en fiasko... Oops.... 

"Hvad?!" Spørg jeg stille, fordi han bare kiggede på mig. Han læner sig langsomt tættere på mit ansigt. Omg!!!! Vent vil han kysse mig?? Altså.... før idag ville jeg nok brække mig ved tanken, men nu ville jeg med glæde have det sker!!!

Jeg har efter de seneste dage set en helt ny William... Jeg ved ikke hvad eller hvorfor. Men jeg ved at han helt sikkert er mere end en ven.