I'm a fighter // f.l.

«Gå Tur Del 2»

"Hun blev ved med at fortælle mig at alt var umuligt" Siger han seriøst. "Wow" Siger jeg med løftende øjenbryn. Stakkel. Han holder sig dramatisk for brystet "Jeg er traumatiseret for livet!" Udbryder han, endnu mere dramatisk. "wow, dybt." Grinte jeg, men tilføjede senere "Jeg er ked af det Will, men jeg skal altså snart hjem.... jeg kan ikke blive her med en galning resten af mit lange liv vel". 

Klokken er snart 7 og min familie undre sig sikkert hvor jeg bliver af. Det var en sjov dag idag, men William... Ja jeg pjækkede fra historie og fik aldrig gået op til det kontor, men jeg havde det i det mindste sjovt!

"Okay, vi går bare hjem til dig" Lyder det fra William. "No way, et skridt af gangen kammerat" Siger jeg med et smil. Jeg kan ikke invitere ham med hjem! Han bortførte mig, men det er det! Vi er ikke venner eller noget!

"Hvorfor? Din familie vil ELSKE mig" Siger han med et selvsikkert smil. "Altså jeg kan ikke lide dig, så hvorfor skulle de?" Spørg jeg, og krydser mine arme. "Hvis du ikke kan lide mig, hvorfor blev du så sammen med mig i snart 6 timer?!" Spørg han, og giver mig jeg-har-redt-blikket... argh jeg hader det blik!

Jeg svare ikke, men kigger bare ned i jorden. Jeg ser den ene fod gå foran den anden. Jeg sparker lidt til jorden, og tænker mig lidt om. Hmmm.... Han har ret, hvorfor blev jeg? "Fordi jeg havde det sjovt" Siger jeg endelig. "Så du kan altså godt lide mig?" .

"Før denne tur, hadede jeg dig. Nu kan jeg ikke lide dig. Du kan være tilfreds med opgraderingen, eller skride" Siger jeg og kigger mig for begge sider af vejen, og går derefter over.

"Fint nok prinsesse... Så hvad skal vi have til aftensmad skat?" Spørg han, og følger efter mig over vejen. "VI skal ikke have aftensmad. DU spiser hjemme og JEG spiser hjemme. Vi spiser altså ikke sammen!" Siger jeg, og lægger mine hænder ned i min lomme. Det er jo fucker koldt! 

"Nåh, så det er noget du bestemmer?!" Spørg han, og går nu ved min side. "Pretty much". "Hvorfor?" Spørg han undrende. "Fordi jeg ikke k...". "Hold nu kæft med at du ikke kan lide mig!" Udbryder han. Han er ikke dum, jeg ville nemlig fortælle, igen, at jeg ikke kan lide ham.

"Hvorfor genere det dig!" Siger jeg og kigger mystisk på ham. "jeg kender din type, okay? du får ik noget fra mig, så hvorfor genere det dig!" Tilføjer jeg, med en højere stemme. "Min type?" Spørg han og kigger på mig som om jeg var idiot. "Ja! En player der bruger piger som dit lille 'legetøj' men du skal kraftedeme ikke spille det kort med mig" Udbryder jeg, og går videre.

William's synsvinkel:

"Før denne tur, hadede jeg dig. Nu kan jeg ikke lide dig. Du kan være tilfreds med opgraderingen, eller skride" Siger hun og kigger sig til begge sider, og går derefter over.

"Fint nok prinsesse... Så hvad skal vi have til aftensmad skat?" Spørg jeg, og følger med over vejen. "VI skal ikke have aftensmad. DU spiser hjemme og JEG spiser hjemme. Vi spiser altså ikke sammen!" Siger hun, og lægger sine hænder ned i sin lomme. 

"Nåh, så det er noget du bestemmer?!" Spørg jeg, og går nu ved hendes side. "Pretty much" svare hun. "Hvorfor?" Spørg jeg undrende. "Fordi jeg ikke k...". "Hold nu kæft med at du ikke kan lide mig!" Udbryder jeg. Det er sku da fucking nederen at hun bliver ved med at afvise mig!

"Hvorfor genere det dig!" Spørg hun og kigger mystisk på mig. Jeg svare ikke. "Jeg kender din type, okay? du får ik noget fra mig, så hvorfor genere det dig!" Tilføjer hun, med en højere stemme. "Min type?" Spørg jeg og kigger på hende uforstående. "Ja! En player der bruger piger som dit lille 'legetøj' men du skal kraftedeme ikke spille det kort med mig" Udbryder hun, og går videre.

Argh det er nu ikke sådan jeg selv vil beskrive mig selv. Jeg er meget mere perfekt end det! 
Hun er ret cute når hun er vred egentlig. Burde jeg gøre hende mere vred? Nah.... Hun er nemlig også stædig, så det kommer til at tage tid at gøre hende nogenlunde glad igen.

"Hey, Selma!" Råber jeg, og løber op ved hendes side.