The only one?

Uskyldigt smil

Mens vi er på vej ned til søen går vi og snakker. "Marcus må jeg spørge om noget?", "selvfølgelig" siger han og smiler. "Hvordan er det at være kendt og så alligevel være så nede på jorden?"

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Han vender sig mod mig og smiler. "Fordi man er kendt, betyder det ikke man skal holde op med at være sig selv. Martinus og jeg er stadig de to samme drenge, som før vi blev kendte. Vi prøver at gøre alt for at vores fans er glade. Vi ønsker dem jo kun det bedste. Vores familie og venner er en stor grund til, at alt det her med at være kendte ikke stiger os til hovedet. Når vi er her hjemme i Trofors, hvor alle kender hinanden, føles det nogle gange som om vi slet ikke er kendte. Bare at kunne gøre de ting, man har lyst til, uden at alt skal planlægges. Ligesom lige nu, at kunne gå her med dig." Siger han med et smil på læben og kigger ud mod vandet som vi netop er nået til. "Skal vi ikke gøre det fra broen?" spørg han inden jeg når at svare på det han lige har sagt. Jeg nikker og smiler. Vi smider håndklæderne og skoene, hvorefter vi går ud på broen. Idet vi når ud for enden mærker jeg Marcus' varme hånd tage min. Han tæller til tre. 1..2...3. Vi hopper. Lige i det øjeblik vores fødder forlader broens brædder, føles det som om alting går i stå. De sekunder, inden vi rammer vandet, føles som flere minutter. Under vandet er alting mørkt og koldt. Men varmen fra Marcus' hånd, som stadig sidder limet til min, giver en tryghed. Jeg kan godt svømme, men jeg har aldrig været tryg ved det. Så følelsen af at have fat i Marcus' hånd er beroligende. Vi skynder os op, hvor Marcus rækker mig et håndklæde. Jeg tager det rundt om mig. Vi har ikke ekstra tøj med, så vi bliver nød til at gå hjem i det våde tøj. Det er 20 grader. Så der er ikke koldt. Men det føles det som om, når man går rundt i plask vådt tøj og vinden blæser en smule. 

På vej hjem går vi og snakker. Jeg skal lige skifte til noget tørt tøj. Så vi går indenom mit hus, inden vi smutter over til Marcus. Inde i stuen sidder mor og far. "Hejj Marcus og Isabel" siger min mor overrasket, men med et stort smil. "Hejsa" svare Marcus og jeg. "I ser lidt våde ud?" tilføjer far. Vi smiler. Jeg hiver Marcus med ovenpå. Han sætter sig på min stol imens jeg går ind i mit walk in closet, som jeg nettop har fået lavet i det ekstra rum der er på mit værelse. Jeg finder et par grå nike sweatpants, en grå nike sweater og et par hvide sokker. Jeg går ud på toilettet og skifter. Da jeg er færdig tager jeg mine hvide nike air force 1 på. Efter det smutter vi over til Marcus. 

Vi sætter skoene i gangen og løber ovenpå. Emma, Kjell-Erik og Gerd-Ann er stadig ikke kommet hjem i nu. Vi åbner døren til Martinus værelse, han har en ven på besøg. "Hej" siger de i kor. Vi siger hej, og Marcus går ind og giver Martinus' ven en krammer. Efter det går vi ind på Marcus' værelse hvor han finder noget tørt tøj. Da han kommer ud fra toilettet, kan jeg se han også har taget et par grå nike sweatpants og grå nike sweater på. Mit blik møder hans. Han sender et uskyldigt smil. Hans hår er stadig lidt vådt og det sidder ind over hans hoved. Jeg kan selvfølgelig ikke lade vær med at smile igen. "Skal vi ikke lave varm kakao?" spørg Marcus og er allerede på vej ud af døren. "Ihh ja, men du kommer sidst" siger jeg og sætter i løb ud af Marcus' værelse. Han er lige bag mig hele vejen ned af trappen. Han indhenter mig da vi når til køkkenet, så vi rør begge bordpladen samtidig. Vi griner. 

Vi ser en film på netflix i stuen, imens vi drikker kakao. Døren går op og ind kommer resten af familien Gunnarsen. "Heeeejjjjj" siger de alle. Hejsa svare Marcus og jeg, som stadig sidder med en kop kakao i vores hænder. 

Filmen er næsten færdig, da jeg får en besked, "der er mad skat". Den er fra mor. Jeg smutter ovenpå og siger farvel til Martinus og hans ven. Jeg løber nedenunder igen og siger farvel til Emma, Kjell-Erik og Gerd-Ann som alle står i køkkenet og er i gang med aftensmad. Marcus følger mig ud til døren. "Tusind tak for i dag Marcus, det var virkelig hyggeligt", "det er mig der takker. Må vi gøre igen en dag. Måske foruden at hoppe i vandet". Vi griner begge. Marcus giver mig en krammer. Han dufter dejligt. 

Idet jeg kommer op på mit værelse, efter jeg har spist, kan jeg se Marcus har sendt en snap. Det er et billede af ham, som sidder i stuen med fødderne oppe på bordet, en kop kakao i hånden og ser resten af den film vi så sammen. Jeg smiler lidt for mig selv. Jeg tager et billede af min seng og skriver "jeg er virkelig træt, men ville nu godt have set hvordan den endte:))". Han sender et billede af hans seng og skriver "Ahahah, ser vi bare en anden dag. Godnat Isabel<3", "Godnat, sov godt Marcus<3" 

 Tusind tak for 1k. Det betyder utroligt meget<3