The only one?

Ferie?

Han lukker sine øjne, og således gør jeg også. Stille fører han sin hånd mod min kind. Lige i det den rør min kind, får jeg et flashback. Jeg ser det hele for mig. Jeg ser Malthe stå foran mig, i stedet for Marcus. Jeg ser Malthe læne sig frem mod mig, istedet for Marcus. Jeg mærker Maltes hænder omkring min hals og ikke Marcus' hånd på min kind. Det giver et sæt i min krop og jeg falder hurtigt til jorden. Vores læber var kun få millimeter fra hinanden. Mine øjne er stadig lukket. Marcus' råbene stemme er fjern. "Isabel hvad sker der!?". Jeg kan hører frygten i hans stemme. Min vejrtrækning bliver vag. "Marcus.." hvisker jeg stille. Jeg kan ikke se ham, men jeg kan mærke han holder mig tæt knyttet til sit bryst. En tryghed spreder sig i min krop. "Jeg er bange" tilføjer jeg stille. 

Jeg vågner op hjemme i Marcus' seng. Der er dejlig trygt nede under hans dyne. Marcus sidder på en stol ved siden af med sin mobil. "Godt du er vågen, der er mad om lidt" siger at stille, med en beroligende stemme. Jeg smiler og sætter mig op i sengen. Det går op for mig jeg stadig har Marcus' hoodie på. Sammen går vi ned og sætter os ved spisebordet. Resten af familie Gunnarsen sidder her allerede. "Isabel, Marcus har fortalt mig alt der er sket. Jeg har derfor snakket med din mor og far, og vi er sammen blevet enig om at det ville være godt for både Marcus og dig at komme væk fra hverdagen et stykke tid. Vi har derfor bestilt rejse til Maldiverne. Hvad siger du til det?" spørg Kjell-Erik. Jeg er helt i chok. Skal jeg ud og rejse med bedste ven, flirt og deres skønne familie? "Det vil jeg meget gerne! Hvornår tager vi afsted?" flyver det ud af munden på mig. Jeg kigger pinligt ned i mit skød. Kjell-Erik og Gerd-Ann smiler "I morgen aften, så i tager i skole i morgen og bruger resten af aften på at pakke". Jeg kigger hen på Marcus. Han giver mit lår et klem. Jeg smiler og vi siger tak for mad.

Marcus går med hjem til mig for at pakke. Jeg pakker en masse bikinier, shorts, toppe og kjoler. Jeg tager også et par snearkers med, men ellers bare sandaler.  Efter jeg er færdig med at pakke, smutter jeg ned og siger farvel til min familie. Jeg kommer til at savne dem rigtig meget, men jeg har Marcus og hans skønne familie hos mig. Så det skal nok gå. Vi løber over til Marcus, hvor han begynder at pakke sine ting. 

Efter han er færdig med at pakke, bliver vi enig om at gå i seng. Det har været en lang dag. 

Jeg vågner ved et chok. Følsen af Malthes hænder om min hals har givet mig maridt. Lyset fra måneskinnet rammer Marcus' ansigt blidt gennem ruden. En tåre løber ned af min kind. Jeg tager min mobil og ser på klokken. 01:37. Hurtigt hører jeg Marcus trætte hæse stemme. "Hvad så Isabel?". Jeg skynder mig at tørre tåren væk. "Jeg havde bare maridt" siger jeg imens jeg lægger mig stille ned igen, med hovedet den modsatte vej af Marcus' ansigt. Jeg mærker en arm falde blidt rundt om mig. Pludselig føles det ikke så svært at falde i søvn. 

Tusind tak for 19k! Det helt sygt! Jeg er så taknemmelig!<33