Klokken er blevet mange og vi skal til at hjem. Det har været virkelig hyggeligt! Efter vi har sagt farvel og er kommet hjem, opdager jeg at jeg stadig har Marcus hoodie på.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har ikke fået sovet så meget i nat, så da jeg vågner smutter jeg i bad. De mange varme dråber, som rammer min bløde hud, føles skønt. Det er dejligt at få vasket den fæle lugt af bål væk og føle sig ren. Efter badet tjekker jeg de sociale medier. Jeg ser Marcus story på snapchat. Hvorefter jeg tager et screenshot, fordi det er et minde fra en aften jeg aldrig glemmer. Det banker på døren og ind kommer mor med noget vasketøj, der iblandt Marcus' hoodie. Jeg tænker at jeg heller må smutte over med den.
Marcus åbner døren. Han ser træt ud, som han står der i sin hoodie og et par shorts. Han smiler da jeg rækker ham hoodien. "Vil du med ind?" lyder det fra ham. Jeg smiler. Han træder et skridt tilbage, som et tegn for jeg skal komme ind. "Der er ikke andre hjemme end os" siger han med hans trætte men beroligne morgenstemme. "Du lyder træt" griner jeg. "Jeg har ikke sovet så meget i nat" svare han med et lille grin og gnider sig i øjnene. "Så vi to" smiler jeg tilbage. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan ikke lade vær med at smile når jeg er i Marcus' nærvær. Idet vi kommer op på Marcus' værelse, smider han sig på maven, i sengen. "Isabel?", "ja?". "Giver du en omgang massage?" siger han med et sødt smil. Jeg sætter mig på hans ryg, med et ben på hver side. Jeg begynder at massere og kort efter kan jeg hører hans vejrtrækning begynder at blive langsommere. Jeg ligger mig ned ved siden af ham. Jeg ligger lidt og beundre hans charmerende ansigt. Han ser virkelig sød ud når han sover. Mine øjenlåg bliver langsomt tungere og tungere.

YOU ARE READING
The only one?
FanfictionMit hjerte begynder at galopere hurtigere og hurtigere, jeg tager et træk til højre, forbi den første, derefter hurtigt forbi den næste. Min puls er oppe, jeg skyder... Alt går i stå, der står han. Hvem er han? Hvorfor er han her? Er det et tegn?