The only one?

Udtagelsen

Jeg vågner til smerterne i min fod. Jeg rejser mig op og støtter let på foden ud til gangen, hvor jeg støder direkte ind i Lone. "Godmorgen Isabel, hvordan går det med foden?", "bedre tak" smiler jeg. "Bare sæt dig ind og få noget at spise, så vækker jeg lige drengene". 

I dag er det sidste dag af trænings weekenden. Hvilket også vil sige jeg starter på min nye skole i morgen. I dag skal der spilles en vigtig kamp mod et elite hold. De udlanske trænere, som har trænet os de sidste par dage, skal i dag udvælge de personer som de mener har et stort portiontale og talent der kan bygges videre på. De personer som bliver udvalgt, får privat træning her hjemme i Danmark af nogle store landstrænerer, en hel sæson. Jeg kan desværre ikke være med i dag på grund af min fod. Men jeg er glad for stadig at kunne overværre kampen ude fra sidelinjen. 

Drengene er kommet i spillertøjet og er i gang med at varme op. Jeg sidder og tripper med den ene fod. Jeg vil virkelig gerne være med, men jeg må også tænke på min fod. Lone står og snakker med den ene træner. Jeg skimter at de kigger over på mig et par gange. Hvad snakker de om? 

Først halvleg bliver fløjtet igang. Vi får en god start. Der er kun gået to minutter inden Martinus får bolden på midtbanen. Han spiller bolden fra midtbanen ud til højre angreb, hvor Johan laver et indlæg ind til feltet. Marcus ser det og springer op og hætter bolden i mål. Jeg klapper. Alle drengene kommer løbende imod Marcus og han løber med åbne arme i mod drengene. Jeg mærker følesen fra den første gang jeg scorede med drengene holdet. Jeg får en sug i maven da jeg får øjenkontakt med Marcus. Han sender mig et smil. Jeg smiler tilbage. Jeg kan mærke mine kinder bliver varme. 

Kampen ender 2-1 til vores hold. Drengene skal lige til at lave kampråb da Martinus kommer løbende ud til mig. "Kom Isabel". Jeg ser lidt forvirret på ham. "Du er også en del af holdet, så du slipper ikke for at lave kampråb med os" siger han og kigger hen på drengene, som står og giver tegn til vi skal komme hen. Han hjælper mig op og vi går sammen hen til drengene. Efter kampråbet går vi allesammen ind i klubhuset. De udlanske trænerer kommer ind sammen med Lone. "Det må jeg sige, det havde jeg ikke regnet med. I spillede fantastisk i dag! Jeg er positivt overrasket! Super ærgerligt med din fod Isable, vi håber den snart bliver god igen". Jeg sender et lille smil. "Vi har jo haft besøg af disse to trænerer. De har forhåbentligt lært jer en masse her de sidste par dage, men nu kommer vi til det lidt mere alvorlige. Jeg har sammen med de her to trænerer udvalgt fem som vi mener alle har nogle unikke talenter. " forklare Lone. "Den første er en som er super stærk og sikker i sit spil, og det er dig Martinus. Du laver nogle perfekte afleveringer og er super god til at læse spillet" Martinus sidder med et stort smil. "Den næste er dig Johan. Dine indlæg er super gode og med lidt træning kan det blive perfekt" Martinus og Johan giver hinanden en higfive. "Marcus, dine mål sidder så skarpt, at vi selvfølgelig ikke kan lade vær med at bygge videre på det. Med en smule ekstra træning fra nogle professionelle trænerer, kan du opnå meget". Et stort smil breder sig hen over Marcus læber, det smitter af på mig. "Jonas din hurtighed kan der bygges mere på og det kan blive rigtig godt, så du er selvfølgelig også valgt". "Den sidste er en som har haft nogle udfordringer, men som altid giver sig 100%. Det er dig Isabel". Mit hjerte stopper med at banke et øjeblik. Jeg kigger op og møder Lone og de to andre træneres smil. "Isabel du spiller fantastisk og er en stor spiller for dette hold. Du har et kæmpe talent, som du skal blive ved med at udvikle". Jeg kan slet ikke fatte det. Er jeg lige blevet udvalgt sammen med mine to bedste venner til at træne med nogle af verdens bedste trænerer? "Til jer der ikke blev udvalg, skal i ikke være kede af det. I har alle nogle store talenter, som i bare skal blive ved med at bygge mere på. Tusind tak for denne weekend. Vi ses til næste træning" 

Vi går allesammen op og giver de to udlandske trænerer hånden, som tak fordi de har trænet os de sidste par dage. Marcus og Martinus kommer hen og giver mig en kæmpe krammer. Kan det virkelig passe? Er vi blevet valgt til at træne med nole af verdens bedste trænerer? Jeg kan ikke vente til at komme hjem og fortælle resten af min familie og dette! Marcus, Martinus og jeg aftaler at min familie skal komme over til dem senere i dag, så vi kan fortælle de gode nyheder sammen. 

Håber i alle får en dejlig weekend. God ferie til jer der har fået ferie i dag<3