Et stærkt lys rammer mit mørke værelse, efterfulgt af et larmende tordenskrald. Et gisp spille ud af min mund. Det regner stadig, ligesom det regnede hele dagen i går. Hvor er Marcus blevet af? Jeg griber min mobil. Det er lørdag klokken er 00:23. Jeg sender Marcus en snap, i håb om at han er vågen. Til mit held ser Marcus den med det samme. "hvorfor sover du ikke?<3" spørg han. "Gjorde jeg også, men vågnede af uvejret:/<3". "Er du bange?<33" spørg han. Skal jeg fortælle ham jeg er bange? Marcus ved jo godt jeg hader uvejr, så hvorfor skulle jeg lyve? "Hvad da?<3" svare jeg. "Gå ned til din hoveddør<3". Min hoveddør? Hvorfor vil han have mig til at gå ned til hoveddøren? Jeg bevæger mig langsomt ned af den lang, kolde trappe. Alt er mørkt. Trappen virker pludselig så uendelig lang? Jeg når endelig hoveddøren. Jeg placere min hånd på håndtaget. Skal jeg åbne eller lade vær? Marcus havde jo ikke sagt noget om at jeg skulle åbne? Jeg trækker langsomt ned i håndtaget. Døren giver et lille klik. Jeg kan hører regnen kraftigere nu. Jeg åbner døren helt op og møder Marcus smukke ansigt. Der står han. I min dør, helt gennemblødt. Et smil planter sig på mine læber. Jeg trækker ham indenfor, hvor jeg giver ham en kæmpe krammer. Vi lister os op på mit værelse hvor jeg finder et håndklæde fra badeværelset, som han kan tørre sig med. Jeg finder en over-size t-shirt. Hvorefter jeg tager Marcus' hoodie af min krop og t-shirten på. Hoodien smider jeg hen i hovedet på Marcus med et lille grin. Jeg går ud på badeværelset og begynder at børste mine tænder. Jeg kan hører Marcus tage hans våde tøj af. Jeg bevæger mig ud fra badeværelset og lægger mig under dynen. Jeg lægger mig helt ind til væggen, så der er plads til Marcus. Jeg må indrømme, at det ikke lige var denne her måde jeg havde fortillet mig min første nat med Marcus. Men hey, han er er og det er det vigtigste. Jeg er lige ved at falde i søvn, i det der lyder et kæmpe brag. Det giver et ryk i min krop. Jeg mærker Marcus rykke sig tætter på mig. Kunne han virklig mærke jeg var bange? Han lægger hans ene arm omkring mig. Vi ligger nu helt tæt. Jeg føler en følelse af tryghed brede sig i min krop. Kort efter falder jeg i søvn til Marcus' beroligende åndedræt.
Tusind tak for 10k! Det betyder utroligt meget!<3

YOU ARE READING
The only one?
FanfictionMit hjerte begynder at galopere hurtigere og hurtigere, jeg tager et træk til højre, forbi den første, derefter hurtigt forbi den næste. Min puls er oppe, jeg skyder... Alt går i stå, der står han. Hvem er han? Hvorfor er han her? Er det et tegn?