The only one?

"Du har besøg"

Det føles som et stort hul i min mave, eller mere som en bunke sten. Min krop føles tung. Alt er mørkt. Mine seng er fuld af tåre og servietter. Her lugter sikkert også fælt. Jeg har ikke været ude siden fredag i skoven. Jeg har ligget på mit værelse siden, knust. Jeg løb. Løb fra det jeg frygtede at hører. Men jeg savner ham. Jeg svaner hans arme omkring mig. Hans duft. Hans tryghed. Det gør ondt. Meget ondt. Jeg troede ikke det var muligt at græder flere døgn, men så blev jeg det klogere. Jeg har ikke haft tændt min mobil siden fredag i skoven. 

Det banker på min dør, jeg trækker dynen helt op over hovedet. "Du har besøg" lyder det fra min mors rolige stemme. Jeg kigger stille frem fra dynen og møder Martinus blik. "Hey Isabel, jeg ville lige komme med dine ting du glemte i fredags" siger Martinus smilende. Jeg sætter mig langsomt op. "Tusind tak Martinus" siger jeg og kigger ned i min dyne. Jeg kan hører Martinus fnise lidt. Jeg kigger op og møder hans smil. "Hvorfor smiler du sådan?" spørg jeg lidt forvirret. "Kig dig selv i spejlet" siger han stille, men stadig med et stort smil. Jeg rejser mine tunge ben op og går hen mod mit makeup spejl. Jeg får et chok da jeg ser mit eget spejlbillede. Jeg står der i en over-size t-shirt, mit hår er filtret og mine øjne er hævede. Jeg ligner miles taget et monster. Jeg drejer hovedet opgivende i retning mod Martinus. Han sender mig et smil og kommer gående imod mig med åbne arme. "Hey hvad med du smutter ud og får et bad? Så ordner jeg lige nogle småting imens" Jeg kigger op og nikker forsigtigt, hvorefter jeg finder noget rent tøj og bevæger mig langsomt hen mod toilet døren. 

Det varme vand glider ned over min barre krop. Følsen af at føle sig ren er skøn. Efter et langt bad på godt og vel 30-40 minutter, tager jeg tøj på og børster tænder. Mine øjne lyser op idet jeg træder ud af badevrælsesdøren og ser Nanna og Martinus sidde i min seng med lækker morgenmad. 

Martinus er virkelig en af mine bedste venner. Han er der altid når jeg har brug for ham og så kan han altid få mig i godt humør. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre den dag jeg ikke har ham ved min side længere..

Martinus og Nanna er nu taget hjem. Det har været virkelig hyggeligt i dag. Jeg er virkelig glad for de kom. De fik mig til at smile, grine og lede mine tanker væk fra alt det dårlige.  

Men jeg savner ham og det gør ondt. 

Undskyld jeg ikke har opdateret her på det sidste, men jeg har virkelig nogle lektier jeg kæmper med. Jeg ved heller ikke hvor meget jeg får tid til at uploade her den kommende uge, men jeg skal forsøge at gøre mit bedste<3 - Håber i alle har haft en god weekend, og at i alle får en super uge<33