The only one?

"Jeg er lige her"

Der er en lang ventetid i lufthavnen. Jeg sidder og kigger ud på de mange travle mennesker som suser forbi. To støder ind i hinanden, så den ene taber sin kuffert. De fare op og begynder at skændes. Mit hoved hviler blidt i min hånd. Det enlig utroligt at tænke på, folk er sådan mod hinanden. Det var et uheld, det må de vel kunne se. Mine tanker bliver afbrudt af Marcus. Han har hentet sandwichs og vand. "Mange tak".

I flyet sidder jeg mellem Marcus og Martinus. Emma, Gerd-Anne og Kjell-Erik sidder på rækken bag os. Jeg sætter min MacBook til rette. Marcus fletter sine fingre ind i mine. Efter lidt tid er filmen færdig. Marcus er faldet i søvn op af ruden, stadig med sine fingre flettet sammen med mine. Martinus hører musik og slapper af. Jeg tager et billede af Marcus. Jeg ved ikke hvad Marcus og jeg er, men hvad end vi er, vil jeg ikke have det skal stoppe. Jeg gemmer billedet og lægger mit hoved på Marcus skulder. Vi har en 14 timers flyvetur foran os.

Blodet flyder som et vandfald ud af den hævede næse. Slaget ramte plet. Tårene kan ikke stoppes. Mine ben skælver under mig. Tag dig sammen Isabel. Jeg får fat i en gren. Langsomt slæber jeg mine tunge ben, en efter en, mod ham. Tårene bliver til flere, i det endnu et slag rammer. Tårene fylder mine øjne. Alt er sløret. Jeg skimter hurtigt han vender sig om. Den hårde knytnæve rammer mit ansigt.

Jeg slår øjnene op med et sæt. Min puls kører der ud af. "hva så?" lyder en rolig stemme. "Bare maridt igen om..du ved..". Han lægger armen om mig. Mit hoved hviler igen på hans skulder. "Jeg er lige her". Han nusser min arm. Sætningen flyver rundt i mit hoved indtil jeg falder i søvn.

Jeg vågner stille. Marcus smiler til mig. Vi lander om 30 minutter. Ihhh kan ikke vente.

Tusind tak for 26k!! ihh er så taknemmelig!<33