This is true hate in my eyes

Hvor er i nu?

Me's synsvinkel;

"Cameron?" "Mhh?" Han så på mig, "Jeg savner Danmark" "Det gør jeg også" Han sat sig i sengen ved siden af mig og den klagede. Han sukkede "Og jeg savner at ikke alting knirke og klager" Brummede han. Jeg nikkede mig enig, han rakte ud efter en skål, "Mad" Han gav mig skålen, jeg smilede og begyndte at spise. "Me?" "Mh?" "Hvor ondt gjorde det at.. Miste dit øje?" Jeg bed mig i læben, "Jeg skreg ikke så meget fordi det gjorde ondt.. Jeg skreg mere fordi jeg var chokket og håbede nogen ville hører mit skrig" Han nikkede stille og smilede så. "Kan du huske vi talte om et glasøje i stedet for et klap for øjet?" Jeg nikkede stille. "Vi fandt også en øje, men vi har ikke penge" "Rettelse vi havde ikke penge jeg er jo begyndt at arbejde" Han tog en lille æske op. Jeg løftede er bryn "Tada" Han åbnede æsken og et øje viste sig. Mit hjerte stoppede med at banke, blodet stoppede med at løbe rundt i min krop og jeg stoppede med at trække vejret. Det lignede et rigtigt øje, det lignede mit øje.. Tårerne løb ned af mine kinder, Cameron så bekymret ud. "Me jeg troede d-" Han brugte sin første løn på et glasøje, til mig.. Jeg krammede ham "Tak" Mumlede jeg "Men du kunne havde ventede, du hav-" "Dit lille fjols" Mumlede han og tog en hårtot om bag mit øre. "Vi har mad nok, vi har tæpper, hvorfor skulle jeg vente?" Jeg trak på skuldrene og kiggede ned på mit skød. Han kyssede min pande, "Vi må nok gå i seng dit lille fjols" Han rodet mig i håret jeg rullede med øjnene "Torsk" Han rejste sig op "Jeg tager sofaen i dag" Mumlede han. "Cameron.." "Mh?" "Der er altså en seng" Mumlede jeg og pegede på den "Som vi begge to kan være i" Han smilede skævt "Yaeh men du plejer ikke at ville dele seng med folk" Jeg trak på skuldrene "Du er ikke folk" Jeg sendte ham et smil "Du er Cameron min bedste ven" Grinede jeg. Han smilede "Ja, ja det er jeg"

Hood's synsvinkel;

"Felix" Jeg slog ham med en avis, "Felix flyt den arm" Jeg slog endnu en gang hans arm. Jeg brummede "Idiot" Jeg slog ham ovenpå hovedet, Nope han vågner ikke. Alex kom ind med en kop kaffe, han så træt ud. Han tog en tår af sin kaffe, "Heyh! Bror vågn så op Jake har tilkaldt dig" Felix sprang op "Hvem? Hvad? Hvorfor?" Fri.. "Bror! Det var ikke fair jeg gentager ikke fair!" Alex grinede og tog endnu en tår "Hvem har nogensinde sagt at livet skulle være fair?" Han vendte sig om og skulle til at gå han kiggede bag ud "Slå endelig videre Hood" Og så forsvandt han, jeg slog Felix. "Dette er mit værelse" "Av?" "Du har dit eget værelse" "Ouch stop det" "Du kan ikke bare tillade at kidnappe mig, rive mig væk fra alt jeg kender og har kært" "Av av av av" "Og så gå ind til mig om natten for at sove sammen med mig?!" "Av?!" Han tog avis og sukkede. "Du havde ikke noget imod det i nat" "Jeg sov" "Kan du ikke sove igen?" Jeg slog ham på baghovedet "Ud, ud, ud herfra!" "Ouch Ouch Ouch" Jeg smækkede døren i efter ham. Jeg gled ned af døren og sukkede. Jeg lagde en hånd på døren, og sukkede "Hvad laver i lige nu?" Mumlede jeg "Har i virkelig glemt os?" "Har du slået James ihjel" "Kan i holde Jake ud?" "Har du en harpun?" "Hvordan er det med et øje?" "Er Luke ligesom sin bror?" Jeg gled ned af døren og brummede. "Jeg ville bare gerne hjem.. Meget gerne nu, snart.." Jeg bed mig i læben "Hvorfor skal jeg være her?" Det bankede på døren "Hood" "FORSVIND!" "Hood du bestemmer ikke over mig" "Forsvind din idiot" "Hood er du okay..?" "Felix gå nu bare din vej du er alligevel ligeglad" "Nej jeg er ej" "Felix bare gå" "Okay men sørg for at få noget mad" Jeg hørte hans fodtrin og lænede mit hoved bagud, et suk forlod mine læber. Jeg ville bare gerne hjem..