Dawnbreaker: Hunter

~ 18 ~

"Er du sikker på at det er en god idé?" Caleb stod lænet op af muren ved døren, mens han surmulede.

"Selvfølgelig er jeg sikker." Konstaterede jeg for 10. gang, og hev en trøje over hovedet.

"Jeg er ikke klar til at dele dig med nogen endnu..." Konstaterede han med en mumlen. Jeg himlede med øjnene med ryggen til, og vendte mig om med mit mest strikse udtryk.

"Caleb - Vi har ikke lavet andet end at ha' sex i den seneste uge! Vi bliver nødt til at komme udenfor en dør! Jeg bliver nødt til at komme ud og tale med andre mennesker." Han skubbede sig fra væggen og stillede sig foran mig. Hans blik alene var nok til at starte alle mulige fantasier, og jeg måtte klemme øjnene hårdt i for at skubbe dem væk. Jeg måtte være stålfast.

"Jeg kan godt li' at ha' sex med dig." Hviskede han og lænede sit ansigt ned så han kunne bide blidt i min hals.

"Det kan jeg også, men der ér altså andet i livet!" Prøvede jeg lidt mere bestemt. Han trak sig lidt væk og så på mig med smalle øjne.

"Du giver dig ikke?" Jeg rystede på hovedet, mens jeg kæmpede mod et begyndende smil.

"Fint!" Hans lettere frustrerede opråb gjorde det ikke nemmere for mig at holde masken, han virkede mest af alt som et barn der ikke fik sin vilje. "Så lad os gå.."

Drake havde været på besøg dagen forinden og foreslået at vi kunne mødes med ham og Eve på mødestedet i aften. Det var en velkommen afveksling - det blev dejligt at komme ud af huset for en gangs skyld. Ikke at den sidste uge ikke havde været skøn! I så lang tid havde jeg følt at der manglede noget, aldrig følt mig helt tilpas. Mærket var første skridt til at den følelse endelig forsvandt, og nu følte jeg mig mere i live end nogensinde.

Jeg kyssede Caleb blidt på kinden mens min hånd hvilede på hans anden. "Det bliver hyggeligt, bare vent og se." Han fnøs af mig med et smil på læben.

Jeg havde ikke forvandlet mig siden den dag, dog var det heller ikke fordi jeg havde prøvet. Caleb havde advaret mig imod det, eftersom en kvindelig ulv aldrig var set før. Han havde forklaret at en alpha er meget territorial. Alt hvad der styre dem er behovet for at passe på deres land og flok. Det betød at en evt trussel, specielt efter angrebet, ville blive slået hårdt og hurtigt ned på.

Hele situationen var mest af alt uvirkeligt - og det sagt selvom jeg nok har haft den mest uvirkelige opvækst man kan have. Jeg tænkte kort på hvordan det mon havde været at vokse op i en ganske almindelig familie, med ganske almindelige forældre og almindelige problemer. Jeg rystede på hovedet af mig selv, da tanken efterlod en sørgmodig klump i min mave.

"Skulle vi afsted eller hvad?" Caleb stod nede i entréen og kaldte op til mig.

"Jeg kommer!" Jeg rettede lidt på tøjet og så på mig selv i spejlet. Jeg havde i dagens anledning ændret hårfarven til en skarp pink. Klumpen i maven vendte retur da det automatisk ledte tankerne hen på Damien. Mon han stadig var i live? Hvis ja, hvor var han så henne? Jeg følte et stik af dyb savn der gav mig lyst til at lukke døren og blive i sengen med Caleb alligevel.

"Nu holder du op!" Skændte jeg til mig selv. "Du trænger til det her, det gør i begge to! Også selvom han ikke vil indrømme det." Jeg nikkede en enkelt gang til mit spejlbillede og vendte rundt for at gå ned af trappen.

"Hvem talte du med?" Caleb stod klar med jakken på, og så på mig med et løftet bryn da jeg kom ned af trappen.

"Orh ikke nogen - bare en fornuftig person."

"Mmh." Nynnede han af mig, og lagde blidt en hånd på min ryg mens han ledte mig ud af hoveddøren