Dawnbreaker: Hunter

~ 17 ~

Jeg slog øjnene op, og fangede Calebs blik med det samme. Han drog et lettelsens suk, og krammede mig så godt han kunne mens jeg fortsat lå ned.

"Hvor er jeg?"

"Du er tilbage i dalen" Svarede en gammel dames sprøde stemme fra et sted bag Caleb. Han løftede sig fra mig så jeg kunne se hende. "I blev ét?" Spurgte hun lettere retorisk med et smil. Jeg nikkede i mangel af ord, og så spørgende fra hende op mod Caleb, da jeg kom i tanke om...

"Saphira...! Hun hed, Saphira" Jeg huskede sagnet omkring Fenris, Caleb fortalte mig i forrige uge, og havde lagt to og to sammen. Det måtte være hende, Fenris' mage.

Caleb stivnede, og den beroligende følelse af hans sind forbundet med mit vendte tilbage. Jeg frembragte mindet af hende i mine tanker, og jeg fornemmede hans forbløffelse.

"Det var lige godt satans..." Han smilede vemodigt og holdte en hånd mod sit bryst.

"Der er en årsag til alting." Kommenterede den ældre dame, mens hun med besvær rejste sig fra stolen ved siden af mit leje på sofaen. "Hvis i ikke har nogle indvendinger vil jeg vende tilbage til min lænestol." Hun gik med små forsigtige skridt mod hoveddøren.

"Skal du have en hånd på vej tilbage Nanna?" Caleb hjalp mig op at sidde mens han så i hendes retning.

"Ikke nødvendigt, jeg tænker i har nok at se til. Vel mødt, Saphira og Fenris." Hun lukkede stille døren efter sig, og efterlod os alene.

"Hvad så nu?" Jeg rejste mig prøvende mens jeg støttede mig mod Caleb, som stadig sad på sofaen.

"Jeg har været tæt på at miste dig 2 gange i dag.." Startede han mens han rejste sig og stod foran mig.

"Jeg var ikke ved at dø...!" Afbrød jeg ham, velvidende at det ikke var helt rigtigt. I hvert fald ikke hvis man tænkte på den første episode.

"- derfor har jeg ikke tænkt mig at spilde mere tid... Jeg vil leve i nuet, sammen med dig."

*

"Amy... Du er min." Han trak hende tæt ind til sig og lænede sit ansigt ned mod hendes. Han modstod fortsat den voldsomme trang til at tage hende her og nu, og hans læber svævede over hendes. Han lod hende tage skridtet, og fokuserede på hendes sind, begravede sig i trygheden. Og jeg er din.

"Caleb!" Hun sagde hans navn som om hun tørstede efter ham, og lukkede afstanden imellem dem. Hendes arme gled bag hans nakke og trak ham tættere ned til sig. Hun kyssede ham sultent, mens hun med klodsede skridt gik bagud mod trappen. Han forstod hintet, lagde en hånd under hvert af hendes lår og løftede hende op. Hun hvinede af fryd mens hun krydsede sine ankler om hans ryg og fortsatte med angribe hans læber mens han bar hende ovenpå.

Han satte hende ned på et bord ude i gangen ind mod værelserne. Han lænede sig bagud for at krænge jakken af sine skuldre og hive sin T-shirt over hovedet han havde taget på inden han havde hentet Nanna. Hun rakte hånden frem for at kærtegne et af hans mange ar, med prøvende bevægelser for at se om han ville modsige sig, men Caleb så blot på hende i fascination og tilbedelse.

"Amy, der er ingen steder på min krop der er forbudt område." Han rakte armene ud for yderligere at understøtte sin konstatering. "Du må gøre med mig hvad du vil." Hun smilede forsigtigt, og lagde sine hænder på hver side af hans hofte mens hun lænede sig frem. Hendes læber kærtegnede blidt hvert ar og det bragte minder tilbage fra en sælsom drøm han havde haft efter slagsmålet. Hendes læber på hans krop var blot brænde på det voksende bål i ham.

Hun lavede et spor af kys fra hans brystkasse, op af hans hals for igen at møde hans læber. Hun var så forsigtig, så udforskende i hendes kys og kærtegn. Det var tydeligt at hun ikke havde gjort noget lignende før, at hun handlede ud fra instinkter og lyst.