jeg stod og kiggede på tjeneren lidt mens jeg havde et lille smil på læbet men så gik jeg hjem. da jeg var kommet hjem kunne jeg mærke en lille seddel i min baglomme jeg tog den op og kiggede. "mød mig i parken nu" hilsen....... læste jeg. wtf? hilsen hvem og hvorfor skulle jeg møde en i parken tænkte jeg men af en eller anden grund tog jeg min jakke på og gik ned i parken. lukas stod nede i parken og smilte da jeg kom. "var det dit brev?" sagde jeg og himlede med øjnene. plizzz kan vi ikke tale om det tiggede lukas.
"jeg gider ikke tale om noget for vi har ikke noget og tale om"
jeg begynde og gå men lukas tog fat i min arm!
"slip mig"
lukas begyndte og stramme rundt om min arm
"slip mig" jeg begyndte og græde.
"hey slip pigen" sagde en stemme bagfra. jeg vendte mig rundt det var tjeneren bare i sit normale tog. tjeneren tog fat i lukas og smed ham næsten 100 meter op i luften. jeg stod med åben mund. hvordan gjorde du det sagde jeg og stilte mig foran tjeneren. han skubbede mig lidt væk og gik så vidre
"hey hvem er du overhovedt" råbte jeg fortabt
"det er bedst du ikke kender noget til mig!"
"det er lidt forsent?"
"Emma jeg ved ALT om dig! siger det dig ikke at du måske skulle holde dig fra mig?!"
"hvad er mit fulde navn og hvilken person er jeg"
" Emma alslev thostrup og du er en nysgerrig pige der elsker hunde"
" hvor kender jeg dig fra!"
"du kender mig slet ikke"
"hvor kender du så mig fra"
"vi har ikke mødt henanden før så jeg kender dig ikke!"
"men hvor ved du alt det om mig fra!"
"det ved jeg bare, okay!"
" må jeg ikke i det mindste kende dit navn!?"
"david"
david begyndte og gå mens bare stod og stenede lidt
hej alle sammen læs med i næste afsnit og find ud af hvordan david kender til så meget om Emma unden de rigtig har snakket sammen?
