Det der med at bo i naturen bar faktisk ret sjovt! Måske lidt ensomt men det var da bedre end at få sit hjerte knust gang på gang af den sammen dreng. Det bar allerede ved at være vinter og kulden ville snart komme og tag mig! Men jeg var ligeglad? Ingen kunne noglesinde få mig Til at ændre mening om livet uden min elskede hjerteknuser! Hvordan kunne man elske en person der har svigtet en over 100 gange? Okay fra nu af ville jeg aldrig mere være sammen med en vampyr det var alligevel så besværlig! Og flere gange havde jeg været tæt på at gøre en ende på livet. Jeg drømte hver nat om David! Om at han ville komme tilbage og fortælle hvor meget jeg betyder for ham men han kom aldrig og vil nok heller aldrig komme tilbage? Jeg føler mig så fri! Tænk at et simpel ord som farvel kunne gøre så meget forskel. Jeg tog min telefon frem og slettede både Davids og Martins nummer! Ikke mere vampyr........
Jeg flettede en lille kurv af piletræer og så gik turen ned og samle bær til morgenmad.
(15 min senere)
Der var nok bær til hele året! Stille hørte jeg en lyd af nogle hestesko som kom hen mod mig og lyden blev højere og højere! Fuuuuck? Ingen skulle jo se mig for så ville de måske tage mig med hjem! Okay..... Hvad fanden skal jeg gøre! Tænke......tænke...... Omg en busk self! Jeg skyndte mig at gemme mig i en stor busk! Lyden kom så tæt nu at jeg kunne se en lille skillelse.
"Rolig! Slap dog af " hørte jeg en lys mandestemme råbe. Før jeg vidste af det lå der en ung flot mand foran busken. Hesten havde smidt han af han var besvimet og havde blødt ud af hovedet bagpå. Jeg løb ud af busken og løftede hans hoved op på mit ben.
" er du okay!" Min stemme var bekymret.
Manden vendte sig lidt om og hostede et par gange.
Stille åbnede han øjnene......
Wow....... Himmelblå øjne med de længste øjenvipper!
" Emma........" Hviskede han
" kender jeg dig?"
" nej..... Eller jeg mener ja"
Jeg kiggede sært på manden
" du vel ikke vampyr?!"
Manden grinte lidt
" nej..... Nej jeg er ikke vampyr "
Jeg smilte og kiggede på ham igen
" ehh hvad hedder du så?"
" Jonas "
Vores øjnede skimmede hinanden.
...............................................................................................................................................
Stille vågnede jeg op... Pis bare en drøm!
Nå okay livet er ikke så let som prinsen på den hvide hest der kommer efter sin prinsesse og lever lykkelig til deres dages ende...
Og uden jeg kunne lidt det tror jeg at David var min prins på den hvide hest...
