Personligehed? WTF! Okay måske var det ikke davids personlighed der var noget galt med men min!
David! Jeg elsker dig forhelvede!
'Send'
Alle de SMS'er jeg skrev måtte drive David til vanvid! Det var slemt nok jeg ikke vidste hvor han var, ned at han ikke svarede mig var værer.
Jeg var så bekymret heletiden! Min mor bankede på døren.
"Hej skat"
"Hej" min stemme lød lidt hæs.
"Har du grædt? Fortæl mig hvad der er galt!"
"Ingenting"
"Skat fortæl mig det!"
"Jeg kan ikke lige nu! Undskyld mor!"
" jeg vil vide hvad der sker med mit barn!"
"Jeg sagde jo jeg var okay!" Min stemme blev sur og jeg kiggede vredt hen på døren. Min mor, tog sin hånd op til hendes bryst og gik ud af mit værelse.
MOR........ Jeg havde såret hende! Ligesom jeg sårede David, jeg mistede ham! Jeg skulle ikke også midste min mor!
Pludselig bimlede min telefon.
Det var DAVID! Jeg trykkede åben og læste stille højt for mig selv.
" mød mig i kirken i aften kl 20:30 jeg vil fortælle dig noget!"
Han svarede! Betød det han ikke var vred eller hvad..... Ligemeget...... Klokken var ca 19:45 så jeg skulle til at køre.
Jeg satte mig ud i bilen. En hånd kom ind af vinduet
Jeg skreg og mit hjerte bankede vildt hurtig.
" du skal ingen steder nu! Kom ind til mig og far så vi kan snakke!"
Det var bare mig mor!
" jeg har ikke tid ligenu!"
" ud af bilen....... Nu!" Råbte min mor
Jeg kiggede på uret igen!
20:5!
" mor en dag vil du forstå det!" Svarede jeg og trådte spideren i bund.
'15 min senere'
Jeg var der endelig! Jeg løb ind i kirken og satte mig på et sæde men tårnene trillede ned af mine kinder.
Nu havde jeg også svigtet min mor!
"Emma?" Sagde en stemme fremme i mørket.
Den stemme kendte jeg!
"David!!!!!!"
