elsker du mig så hviskede jeg. david nikkede men så lidt trist ud. hvad er der galt, vi har endeligt fået det vi drømte om hvorfor er du ked af det sagde jeg surt.
"Emma! jeg er det modsatte af romantisk, jeg er bange for jeg ikke kan gøre dig lykkelig!"
"david! du må ikke sige sådan noget, jeg er lykkelig! lykkelig for at jeg endelig har fået dig!"
david skubbede mig stille væk og gik sin vej mens der trillede en tåre ned af hans kind. david! skreg jeg. det var mega træls david bare skiftede humør, jeg fattede ham ikke. men det mærkeligeste var at jeg følte sorg! og det var ikke kærlighed? eller var det.
