david er det dig? sagde jeg med en svag stemme. " Emma dit blodsukker er sindsyg lav! jeg forstår det ikke?"
en kæmpe kugle ramte mig i maven og jeg begyndte og græde. "Emma hvorfor græder du" sagde jeg til mig selv. fuck dig! råbte jeg surt til david. omg hvad var det der skete med mig. jeg kyssede david og begyndte og grine. der var intet der var sjov overhovedt? hvad var der sket med mig. en kæmpe had ramte mit krop. jeg begyndte og skrige. en hånd ramte min kind det begyndte og brænde. jeg græd og skreg på samme tid mens jeg krammede david. hvad var det der skete med mig var det ikke meningen at en vampyr ikke kunne have føleser, for jeg havde ikke andet end føleser lige nu! david så bekymret på mig. hvad er det der sker skreg jeg i dyb smerte. " dig blodsukker er for lavt, du er brandvarm og du føler alt mulig lige nu, det kan kun betyde en ting!" sagde david.
" hvad?"
" du er menneske stadig"
"hvad har det med mine føleser at gøre"
" du er stadig menneske og jeg forstår det ikke for du har vampyrgift i din krop"
" hvad med babyen så?"
" den er stadig død....... tror jeg"
for første gang siden david bed mig følte jeg tryghed og ægte kærlighed. han havde været der for mig hele tiden først nu gik det op for mig hvor meget jeg elskede ham.
