Martin passer det!? Sagde jeg med den skrappeste stemme jeg havde.
" hvad passer?"
" at du bare vil have mig for dig selv!"
" altså........ Ja....... Eller nej........ Hmm......"
" martin! Hvor ku du!"
Min vrede boblede i mig. Jeg troede faktisk at Martin og jeg kunne blive gode venner men jeg kan i hver fald ikke tilgive ham og hans fucking ego!
" Emma! Undskyld! Okay jeg indrømmer, jeg ville have dig for mig selv fordi jeg......."
"Fordi hvad!"
" fordi jeg elsker dig over alt på jorden og David kan og kommer du aldrig til og kunne stole på. Han er en lille løgner og jeg skammer mig over og være hans far!"
Jeg tøj hånden og til Martins kind mens jeg smilte lidt. Klask! sagde det og Martin havde min hånd på kinden.
" hold din kæft! David elsker mig! Du skal ikke tale sådan om ham"
" jamen Emma jeg kan bevise det?"
Mit hjerte slog, skulle jeg sige ja eller skulle jeg sige at jeg stolte på David hvilket ville være sandt?
" fint! Bevis det!" Sagde jeg ved min snoppedeste arksang.
" okay..... David har sagt til dig at i ikke kan ses fordi han vil have dit blod ikke?"
Jeg nikkede
David tog mig op på hans ryg og løb så hurtig han kunne.
" kig!" Sagde Martin og stoppede ved et lille hus.
Jeg gik hen foran huset og kiggede rundt. Nu hørte jeg davids stemme jeg kiggede frem og løb hen mod han og kyssede ham. David skubbede mig væk. " tag væk hurtig Emma jeg vil ikke skade dig jeg er såååååå tørstig" sagde David og så nervøs på mig. " skaaaat hvem taler du med?" Råbte en fremmede stemme. En brunette med langt smukt hår kom til syne. Jeg kiggede først på ihende og så på David og så på hende igen! David så flov ned i jorden. " er det din kæreste?" Stammede jeg. " Emma jeg kan forklare!"
David havde forrådt mig! Han havde løjet hele tiden som Martin sagde. Jeg løb hen mig Martin og krammende ham men jeg græd. " min søn! Jeg er så skuffede over dig! Du ville aldrig få noget bedre end Emma! Hvorfor ka du ikke bare være normal!" Råbte Martin og kyssede mig på panden. David begyndte og græde
" Emma jeg ved jeg er fuckt up! Tilgiv mig! Min far har ret jeg får aldrig noget bedre end dig! Undskyld 1000000 gange!" Sagde David
" bare glem mig!" Græd jeg
