" mener du at jeg kan møde david igen så!" sagde jeg overdrevet lykkelig. martin lavede et lille fnis. " søde! david flyttede hjemmefra da han blev 150 år, jeg har ikke rigtig kontakt med han mere" sagde martin. jeg skal finde ham! jeg begyndte og græde. david stønnede jeg af skuffelse. " men min anden søn mathias har jeg kontakt med!" sagde martin. jeg kiggede ligeglad på martin.
" Emma Mathias kender david!"
jeg lyste op! kunne jeg møde ham igen så? martin forlod lokalet og jeg satte mig stille i min seng. jeg kunne mærke det gav et lille ryk i sengen og jeg kiggede til den anden side. det var david! han sad seriøst lige ved siden af mig.
" david" græd jeg af glæden mene jeg omfanget ham.
" Emma lyt hvad jeg siger! min far har føleser for dig og vil ikke ringe til mathias han vil have dig for sig selv! du må flygte, jeg er her ikke rigtig jeg er i dit fantasi! så jeg kan ikke hjælpe anden end ad advare dig........FLYGT!"
david forsvandt.. uden og tænke mere over det gik min dør op.
"hey smukke!" sagde en hæs klam stemme.
MARTIN gispede jeg!
