jeg vidste ikke om jeg skulle frygte david eller ej. eller om jeg skulle knytte mig til ham men han sagde jo tydeligt at det var bedst hvis vi ikke kendte henanden. han gjorde mig ivrig når jeg snakkede og også lidt glad men mest bange. jeg gik stille hjem mens danskerne om han kørte i mit hovde, jeg havde så mange spørgsmål jeg ville så gerne snakke med ham igen. David.... DAVID kaldte jeg. en hurtig hånd holdte mig for munden. ikke råb mit navn højt sagde david og kiggede uroligt og der var nogle efter ham.
"må jeg ikke få dit nr" sagde jeg
"nej! jeg er ikke som andre....... EMMA JEG ER FARLIG, JEG HAR LYST TIL AT DRÆBE DI,G MEN AF EN ELLER ANDEN GRUND KAN JEG IKKE FÅ MIG SELV TIL DET" sagde david surt.
"wtf er du massemorder" svarede jeg bange og strakte et skridt væk fra david.
"nej? jeg er......... vampyr hviskede david"
david gjorde sådan jeg kunne se hans hugtænder. af en eller anden grund var jeg ikke bange nu følte jeg bare en inu gætter bånd til david. du skal ikke vide mere sagde david. jeg kunne ikke lide vær og smile og bide mig selv lidt i læbet. jeg var ikke sikker men jeg tror jeg var blevet forelsket i david allerede
heej skriver vidre imorgen <3 håber i kan lide historien
